Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 3/8 2023
Læst af: 28.473
Verden  .  Europa  .  Danmark
: :
Den Store Danske Encyklopædi
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Den Store Danske Encyklopædi (Nationalencyklopædien) (1992-) er det seneste trykte danske leksikon udgivet på forlaget Gyldendal. Det blev med statslig støtte udgivet i 20 bind (1994-2001) samt 2 supplementsbind (2002, 06). Værket rummer 115.000 opslagsord. Til sammenligning rummer nærværende Leksikon for det 21. århundrede 3.500 opslagsord.

Chefredaktør for projektet var professor Jørn Lund, bistået af 14 redaktører og langt flere konsulenter.

Efter værkets udgivelse i bogform forsøgte Gyldendal i flere år at skaffe midler til elektronisk udgivelse. Dette blev besværliggjort af den kraftige politiske højredrejning i Danmark med VKO regeringen i 2001. Projektet blev udsat for en langvarig vendetta fra bl.a. Bent Blüdnikow på Weekendavisen og fra professor Bent Jensen, der i øvrigt selv havde skrevet til projektet - bl.a. et intetsigende opslag om Anders Fogh Rasmussen (V). Kulturminister Brian Mikkelsen (K) slog hovedet på sømmet da han til Jyllandsposten 29. august 2003 erklærede: «Bermuda-trekanten mellem Gyldendal, Politiken og Danmarks Radio er ikke den dominerende størrelse i dansk politik mere. Så er det klart, at man bliver frustreret». Angrebet på forlaget - som ministeren betragtede som eksponent for oppositionen - kom efter at dets litterære direktør Johannes Ries i en tale havde kritiseret kulturministeren.

Gyldendal fik for egne midler lavet en CD-ROM baseret udgave i 2004, men det var først efter at Augustinusfonden havde bevilget 8 mio. kr, at projektet i november 2006 kunne blive lagt på nettet.

Encyklopædiens netudgave er imidlertid præget af 5 års stærkt højreorienteret vendetta, som bl.a. har medført at en række opslag er blevet skrevet helt om - kommunisme og socialisme - mens andre er stærkt redigerede. Den tidligere chefredaktør Jørn Lund erklærede i februar 2007 til Information: «Det kan slet ikke diskuteres, at Gyldendal har givet efter for kritikken» - fra bl.a. Bent Blüdnikow. Jørn Lund havde efter vendettaen startede i 2001 nægtet at tage Blüdnikows kritik alvorligt: «Mit rationale dengang var, at 20 historiekonsulenter og en dygtig redaktion på 6 mennesker ikke bare kunne underkastes af nogen der lige pludselig skreg op».

Efter sin personlige vendetta mod Gyldendal, er Brian Mikkelsen nu mere positivt stemt mod forlaget: «Det er positivt, at Gyldendal er blevet klogere...» udtaler ministeren, efter at forlaget har rettet ind efter den statslige kritik og kritikken fra den yderste højrefløj.

Den ucensurerede udgave er fortsat tilgængelig i bogform.

A.J.

Litteratur

Skov, Maria: Er de borgerliges sejr encyklopædiens nederlag? Information 10. februar 2007.
Skov, Maria: Og ikke et ord om kreativ bogføring. Information 10. februar 2007.
Gyldendals Online Leksikon