 |
Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!
I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.
I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.
Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.
Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.
Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).
FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.
FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.
Israel + USA + EU = Folkemord
Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada
Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.
|
Mirakler er et i sproglig sammenhæng ofte anvendt begreb, og anvendes om det, at det usandsynlige er sket. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken fakticitet begrebet har. I bibelsk sammenhæng bruges det som litterær figur for Guds magt til at trodse naturen, fx ved at skille det døde hav, så hebræerne kunne gå tørskoede over (det gamle testamente), og i det nye testamente ved jomfrufødsel, forvandle sten til brød, gå på vandet, etc. (i det nye testamente). I begrebets filosofihistoriske behandling refereres der såvel indenfor teologien (fx Thomas Aquinas, Summa Contra Gentiles, III, 1264) og i oplysningstiden til, at et mirakel er noget, der bryder med naturen. Dersom et brud finder sted, må det skyldes en guddommelig vilje. Et mirakel er i teologisk tænkning ikke en tilfældighed, men udtryk for en anden vilje end den menneskelige. David Hume (An Enquiry Concerning Human Understanding, 1748) følger denne forståelse af mirakel som spørgsmålet om natur, dvs. som brud på den orden og logik, som er indlagt i naturen. Baruch Spinoza (Ethica Ordine Geometrico Demonstrata, 1677) er derimod helt afvisende overfor mirakler, idet han næsten gør afvisningen af disse til fundamentet for sande filosoffer. Hvis man således virkeligt skulle tro på mirakler, siger han, måtte man blive ateist, for så havde gud ikke styr på sit guddommelige skaberværk. Leibniz mener dog, at naturen giver plads til mirakler i form af undtagelser fra dens egne regler, men der må være tale om et fåtal af sådanne i en verden, præget af en (skøn) orden, som Gud har villet (Discours de métaphysique, 1686). Kants tænkning på dette punkt er, at mirakler er udtryk for en anden lovmæssighed end den menneskets bevidsthed sædvanligvis har adgang til. Hvis vi havde adgang til denne anden form for lovmæssighed, ville der ikke være tale om et mirakel. Et mirakel er ifølge Kant derfor udtryk for det, som er ukendt for menneskets bevidsthed (Religion innerhalb der Grenzen der bloßen Vernunft, 1793). Kierkegaard er ikke optaget af miraklets fakticitet, men derimod i dets epistemiske karakter, nærmere, hvad troen på miraklet gør ved menneskets bevidsthed. Kierkegaards pointe er, at troen, dvs. bevidstheden, er den afgørende kategori for om og hvordan et mirakel har afgørende betydning for mennesket.
C.Sl.
| Litteratur | |
|
| David Hume: En undersøgelse af den menneskelige erkendelse i: J. Hartnack og J. Sløk (red.), De store tænkere – Hume, Munksgaard, København, 1991.
Gottfried Wilhelm Leibniz: Afhandling om metafysikken i: J. Hartnack og J. Sløk (red.), De store tænkere – Leibniz, Munksgaard, København, 1991.
Immanuel Kant: Die Religion innerhalb der Grenzen der bloßen Vernunft, Felix Meiner Verlag, Hamburg, 2003.
Baruch de Spinoza: Etik fremstillet efter den geometriske metode, Munksgaard – Rosinante, København, 1996. | |
|
| | |
|
| Links til andre opslag i leksikonet | |
|
| Aquinas, Thomas, Bevidsthed, Bibelen, Gud, Kant, Immanuel, Kierkegaard, Søren Aabye, Leibniz, Gottfried Wilhelm, Magt, Natur, Oplysningstiden | |
|
| | |
|
