Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

CEPOS (2004-), dansk neoliberalt propagandacenter. I sin egen selvforståelse er centret en «tænketank» efter nordamerikansk forbillede. Det har til formål at støbe kugler, der angiveligt har et videnskabeligt grundlag, og som skal dreje regering og samfund i en mere neoliberal retning. På trods af centrets åbentlyst højreradikale politiske dagsorden bruges dets medarbejdere ofte af journalister i statslige medier som «eksperter».

Baggrund

CEPOS blev oprettet i 2004 af en skare på 46 danskere på den neo-liberale højrefløj - deriblandt 8 professorer, 7 direktører og 1 godsejer. 3 år tidligere havde Danmark fået den mest højreorienterede regering siden Madsen-Mygdal administrationen i 1920'erne. Den nyvalgte statsminister Anders Fogh Rasmussen gik i gang med afviklingen af velfærdsstaten, som annonceret i hans bog «Fra socialstat til minimalstat». Rasmussen udrensede de uvildige eksperter og medlemmer, der sad i råd og nævn i statsadministrationen og erstattede dem med egne håndplukkede neoliberale. Som led i denne udvikling oprettedes endvidere «Institut for Miljøvurdering» under ledelse af statsministerens ven, Bjørn Lomborg. Instituttet fik til opgave at bevise, at der ikke finder klimaforandringer sted. Hvis de alligevel finder sted, skyldes de ikke de seneste 100 års energifrådseri. Og skyldes de alligevel energifrådseriet, kan det ikke betale sig at gøre noget ved problemet. Instituttet modtog i perioden 2002-09 138 mio. kr i statslig financiering af sin propagandavirksomhed.

To år efter «Institut for Miljøvurdering» blev CEPOS lanceret med et lignende formål: at understøtte regeringens afvikling af velfærdsstaten. På grund af den klare ideologiske profilering er de personmæssige og økonomiske forbindelser nedtonet, men CEPOS har direkte adgang til VKO regeringens ministre.

Myten om «tænketanken»

CEPOS præsenterer sig selv som en såkaldt «tænketank». Den forstår sig selv som del af samme tradition som de højreradikale nordamerikanske institutioner American Enterprise Institute og Heritage Foundation, der påstår at være akademiske institutioner, men hvis primære formål er at præge den nordamerikanske statsadministration i en højreradikal retning. Lige som deres nordamerikanske forbilleder er CEPOS' financiering hemmelig, men når man kigger på centrets initiativtagere blandt direktører, professorer, generaler og godsejere bliver det klart, at det ikke repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, og dets financiering må formodes at stamme fra den samme lille eksklusive klike af den danske overklasse.

Det akademiske indhold og påstanden om «tænketank» pilles bl.a. fra hinanden i rapporten Et par borgerlige ord fra CEPOS – diskursanalyse af politisk kommunikation fra 2006. Rapporten slår fast, at CEPOS' pointer fremsættes kategorisk, unuanceret og slås fast gennem gentagelser. Samtidig er det en generel tendens i centrets pamfletter, at de fremsætter påstande uden at kunne argumentere for disse. Med andre ord pamfletter uden akademisk indhold, som ikke ville kunne udgives fra et universitet - og som derfor i stedet udgives af CEPOS.

CEPOS ligger ideologisk så langt ude på højrefløjen, at selv gode venstrefolk ind imellem bliver voldsomt provokeret. Således skrev daværende landsformand i Kommunernes Landsforening (KL) Erik Fabrin i et debatindlæg i Jyllandsposten i februar 2010 under overskriften «Sjusket CEPOS-rapport»:

CEPOS' analyse om, at kommunerne har øget antallet af medarbejdere i administrative jobs er så fyldt med fejl og fejlfortolkninger, at det enten må skyldes uvidenhed om den kommunale sektor, eller at CEPOS' ideologiske mistillid til den offentlige sektor har gjort dem blinde for virkeligheden.

CEPOS havde offentliggjort en «rapport» der mente at kunne påvise en stigning i antallet af administrativt ansatte i kommunerne. Virkeligheden som Fabrin berører er, at skattestoppet siden 2001 har drænet det offentlige og deriblandt kommunerne for ressourcer. Faktisk er beskæftigelsen faldet 1% årligt siden 2002. Hoppet i kommunal beskæftigelse CEPOS falder over skyldes strukturreformen i 2006, der overførte opgaver fra de nu nedlagte amter til kommunerne.

Cepos har én «afvigende ansat», nemlig dets jurist Jacob Mchangama. Mens centret iøvrigt har hyldet autoritære stater, når de har haft en neoliberal målsætning, har Mchangama stået som forsvarer af de menneskelige rettigheder, og har derfor også på flere punkter kritiseret den danske stats overtrædelser af menneskerettighederne. F.eks. udtalte Mchangama sig usædvanligt kritisk om «terrorpakkerne» fra 2002 og 2006, som i hans optik: «på afgørende vis har svækket fundamentale processuelle retsgarantier». I virkeligheden fastholder Mchangama nogle grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder overfor en stat, der udvikler sig i fascistisk retning.

Ulighed som ideal

CEPOS står bag Web-sitet http://www.karakter.dk/ Formålet med dette site er at udpege skoler der karaktermæssigt ligger under landsgennemsnittet. I Storbritannien har man gennem 8 år offentliggjort de offentlige britiske skolers karaktergennemsnit. Konsekvensen af denne offentlighed og fokusering på én enkelt parameter har ikke været et generelt løft af de britiske skolers standard, men derimod en stadig tydeligere klassedeling mellem skolerne. Generelt kan der konstateres en stadig forringelse af skoler under gennemsnittet, fordi dygtigere lærere og misforstået ambitiøse forældre går uden om disse. CEPOS fremmed med karakter.dk en lignende skærpelse af uligheden i uddannelsessektoren i Danmark.

Mediernes ukritiske anvendelse af CEPOS

Lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, Martin Vestergaard reflekterede i januar 2009 over mediernes hyppige anvendelse af CEPOS. Han konstaterede, at ordet CEPOS i 2008 optrådte i 2.519 artikler på Infomedia - næsten 7 om dagen. Dertil kommer anvendelsen af propaganda-centret i de elektroniske medier. Vestergaard opfordrede journalisterne til at tænke sig bedre om, sætte sig bedre ind i stoffet og undgå CEPOS' forenklede og ideologiserede fremstilling af en ellers kompliceret verden.

Årsagen til den hyppige og ukritiske anvendelse af CEPOS som kilde skyldes givet journalisternes travle dagligdag, manglende viden om økonomi og politik samt ønsket om en «skarp vinkel». Desværre fremmer den skarpe vinkel - og CEPOS - fordummelse fremfor forståelse.

Idealet Friedmann

Idealet for CEPOS er den nordamerikanske ideolog Milton Friedmann. Friedmann bærer hovedansvaret for den blodige afvikling af velfærdstaten og undertrykkelse af anderledes tænkende der fandt sted i Chile under militærdiktaturet under ledelse af Augusto Pinochet (1973-90). Institutionens liberalisme-forståelse hører til blandt de mest fundamentalistiske af slagsen - den er imod enhver form for statslig intervention i samfundet. CEPOS' problem er imidlertid, at dens idelogi kun kan gennemføres under et diktatur som det chilenske i 1970'erne, fordi den danske befolkning generelt er imod afvikling af sundheds-, uddannelses- og socialsektoren.

Fra CEPOS' idekatalog kan hentes følgende elementer. CEPOS:

• er for fattigdom, da det «øger virkekraften». (CEPOS kritiserede i maj 2009 skarpt Amnesty International, der påviste sammenhængen mellem finanskrise og undertrykkelse af menneskerettighederne i store dele af verden).
• er for ulighed mellem kønnene. (CEPOS støtter i notat fra 8. marts 2010 undertrykkelsen af kvinder, og modsætter sig nedsættelsen af en ligestillingsombudsmand, som ellers foreslået af EU).
• er mod vedvarende energi. I månederne op til Klimatopmødet i København i december 2009 rejste CEPOS rundt i USA med det budskab, at vindenergi er skadelig. CEPOS kampagne mod vindenergi førte til, at 14 forskere fra bl.a. Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, DTU og CBS udarbejdede en rapport, der stemplede CEPOS' konklusioner og beregninger som forkerte, misvisende og ukorrekte.
• er for ulighed. I pamfletten «Den retfærdige ulighed» fremhæver CEPOS' direktør, Martin Tågerup nødvendigheden af at bl.a. boligydelse, boligsikring, børnefamilieydelse og lønmodtagerfradrag afskaffes. Der er tale om nogle af kerneydelserne i velfærdsstaten, som CEPOS' ser som sin hovedfjende.

Selvom CEPOS' vigtigste ideologiske pejlemærke er Friedmann og Chile under Pinochet, er det ikke Chile der specielt fremhæves. Landet blev jo også demokratisk igen, da ingen længere ønskede Pinochet. I stedet fremhæver CEPOS USA som idealsamfundet, og udgav derfor i 2007 pamfletten «Amerikanske tilstande», der skamroste den nordamerikanske model. Pamflettens hovedpåstand var, at kritiske udsagn om USA savner bund i virkeligheden og blot er udtryk for venstreorienterede myter om supermagten. Forfatteren til pamfletten afslørede imidlertid en omfattende mangel på kendskab til USA's nyere historie og de reelle sociale og økonomiske forhold i landet. To danske eksperter i nordamerikanske forhold, Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen pillede efterfølgende pamfletten fra hinanden i medierne: (Carl Pedersen, Niels Bjerre-Poulsen). CEPOS afslørede endvidere sit manglende kendskab til USA's forfatning, der indledes med ordene: «Alle mennesker er skabt lige». Herover står CEPOS' grundholdning, at alle mennesker er skabt ulige.

A.J.