Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Dolores Huerta (1930-), nordamerikansk fagforeningsleder og -aktivist, kvindesagsaktivist og aktivist for indvandreres rettigheder i USA. Hun formulerede i 1972 parolen «Si se puede», som Barack Obama 35 år senere overtog på engelsk: «yes we can«.

Dolores blev født i Dawson, New Mexico den 10. april 1930 som datter af minearbejderen, landarbejderen og fagforeningsaktivisten Juan Fernández og Alicia Chávez. Parret blev skilt da Dolores var 3 år, og hun voksede derefter op med moderen og sine 2 brødre i Stockton, Californien. Stockton var et lille landarbejdersamfund, og moderen var aktiv både i de lokale aktiviteter, græsrodsorganisationer, kirken og drev desuden en restaurant og et lille hotel for landarbejdere, der ofte fik lov til at bo for små penge eller helt gratis, hvis de ingen penge havde. Dolores fremførte senere ofte moderen som det vigtigste forbillede i hendes liv. Den person der havde vist vejen ifht. empati og engagement i de fattiges kamp. Det var hende der fik Dolores til at tænke i menneskerettigheder og senere i faglige rettigheder.

Dolores' organisatoriske karriere startede for alvor i 1955 da hun sammen med Fred Ross startede Stockton afdelingen af Community Service Organization (CSO), der kæmpede for økonomiske forbedringer for latinobefolkningen i Stockton. I 1960 var hun med til at stifte Agricultural Workers Association og to år senere stiftede hun sammen med Cesar Chavez National Farm Workers Association (NFWA), der senere blev til United Farm Workers of America (UFWA). Dolores og Cesar havde allerede mødt hinanden gennem arbejdet i CSO, hvor han var direktør. De nærede et fælles ønske om at forbedre levevilkår, arbejdsforhold og løn for landarbejderne. De næste 30 år blev hun en central figur i organiseringen af især de kvindelige landarbejdere i NFWA og siden UFWA.

I 1965 var hun med til at organisere Delano drue strejken mod vin- og druebønderne i Californien. UFWA organiserede en landsdækkende boykot af bønderne, demonstrationer og fredelige aktioner. Efter 5 års kamp underskrev vinbønderne en treårig overenskomst med UFWA. Fagforeningen havde skræmt dem fra vid og sans.

I 1972 gennemførte Cesar Chavez en sultestrejke til støtte for landarbejdernes kamp. Til støtte for sultestrejken formulerede Dolores parolen «Si se puede» (Yes we can), som Barack Obama lånte til sin valgkampagne til senatet i 2004 og til præsidentvalget i 2008. Han kvitterede ved at give hende the Presidential Medal of Freedom i 2012.

På grund af sine politiske og faglige aktiviteter blev Dolores rutinemæssigt arresteret af politiet, og fik ofte tæv ligesom de andre aktive landarbejdere. Mindst 22 gange blev hun arresteret. I 1988 blev hun systematisk gennemtævet af en politibetjent foran St. Francis hotellet i San Francisco. Det var tæt på at koste hende livet. Hun overlevede, men med flere brækkede ribben og en knust milt der i hast måtte fjernes. Politiets blodrus blev imidlertid optaget på video og blev efterfølgende vist i landsdækkende TV. Det kostede flere års genoptræning før hun atter kunne kaste sig over det faglige arbejde.

Cesar Chavez døde i 1993, og stærke kræfter i UFWA forsøgte at få gjort Dolores til fagforeningens nye forkvinde. Hun havde trods alt været med til at starte den og spillede en central rolle. Men trods den feministiske kamp i foreningen var den latinamerikanske mandschauvinisme, machismo, fortsat stærk og hun blev forbigået til fordel for Arturo Rodriguez, der blev foreningens nye formand.

Hun koncentrerede sig i stedet om kvinders rettigheder og var gennem 1990'erne aktiv til støtte for at få valgt flere kvinder i det hele taget, og især kvinder af latinamerikansk afstamning til offentlige embeder.

I 2002 modtog hun Puffin/Nation prisen på 100.000 US$ for Kreativt Medborgerskab. Midlerne brugte hun til at oprette Dolores Huerta Foundation til støtte for lokal græsrodsorganisering. Hendes datter Camila Chavez blev forkvinde for organisationen. Dolores virker fortsat som ulønnet aktivist i organisationen.

Dolores blev mor til 11 børn. De sidste 4 fik hun sammen med Richard Chavez, der var bror til Cesar.

A.J.