Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

PFAS er en samlebetegnelse for flere tusinde menneskeskabte kemiske stoffer, der fra 1940'erne blev udviklet af kemikoncernerne DuPont og 3M i USA. De fandt bred anvendelse i industrien og i konsumprodukter pga. deres vand- og fedtafvisende egenskaber samt deres høje varme-, kemi- og slidresistens.

Industrien var fra starten af den opfattelse, at PFAS stofferne var helt uskadelige. I 1960'erne begyndte der imidlertid at komme undersøgelser frem, der påviste stoffernes farlighed. Industrien med Dupont og 3M i spidsen brugte de følgende 50 år på at undertrykke disse undersøgelser. Det fortsatte helt frem til 2021, hvor Donald Trump gik af som USA's præsident. Ved sin indsættelse i 2017 havde han som et af sine første embedsskridt de-facto lukket USA's miljøstyrelse EPA og de følgende 4 år blev brugt på at undertrykke undersøgelser af PFAS' farlighed.

PFAS er særdeles farlige stoffer fordi de:

• er cancerfremkaldende, hormonforstyrrende og har en række andre skadelige virkninger på organismen
• er meget vanskeligt nedbrydelige i naturen
• opkoncentreres gennem fødekæden til de når mennesket (og ufødte børn)

8 søer i Nordsjælland er karakteriseret som PFAS forurenede. Bagsværd Sø er ikke en af dem, men er selvfølgelig også forurenet. Publikum advares mod at fiske og spise fisk fra søen. Dog kun danskere. Trods påstået dansk solidaritet med Ukraine, fisker og spiser ukrainerne derfor fisk fra søen.

Officielt går Danmark i spidsen i kampen mod PFAS gennem udfasning af PFAS i industrien, men samtidig er der ingen grænser for landbrugets brug af PFAS. Det tegner sig nu for langt den største del af PFAS forureningen i Danmark. Iflg. Miljøstyrelsen er det tilladt at bruge 11 forskellige slags PFAS pesticider, «fordi de ikke er farlige». Det er snarere et udtryk for den enorme magt landbruget har i EU og i særdeleshed i Danmark. I 2020-21 spredte landbruget 117 tons PFAS holdige pesticider ud på de danske marker, hvor det optages i afgrøder, dyr og senere når grundvandet.

Kemien

PFAS er en stor gruppe af stoffer, der har det til fælles, at de indholder Flour-Kulstof bindinger. Det er en kemisk meget stærk binding og samtidig årsagen til, at stofferne meget vanskeligt nedbrydes i naturen og er kostbare at fjerne fra naturens kredsløb. Det er baggrunden for at de i en leder i Washington Post i 2019 fik betegnelsen «Forever Chamicals».

De vigtigste PFAS kemikaliegrupper er perfluoroktansyre (PFOA), perfluoroktansulfonsyre (PFOS), perfluorhexansulfonsyre (PFHxS) og perfluornonansyre (PFNA). Først i 2021 sænkede Danmark grænseværdien for summen af disse stoffer i drikkevand fra 100 til 2ng/ml.

Kemiindustrien i USA ekspanderede produktionen af PFAS for at kunne sælge produkter, der skyede vand og fedtstoffer som regntøj og teflonpander. Det gav den hvert år milliarder af US$ i profit. De sundhedsskadelige virkninger og oprydningen kommer til at koste 100-1000 gange mere end de profitter industrien høstede, og det bliver ikke industrien der kommer til at betale, men skatteyderne. Nordisk Ministerråd vurderede i 2019, at de årlige sundhedsudgifter som følge af PFAS forureningen er 52-84 mia. Euro i EU, Norge og Island.

Eksponering

PFAS optages i organismen gennem indtagelse (f.eks. fisk og æg), indånding og gennem huden. Det fordeles i hele kroppen, men koncentreres især i lever, nyrer, blod og ufødte fostre. Det nedbrydes ikke, men udskilles langsomt gennem urin og afføring. Halveringstiden - dvs. den tid det tager at halvere kroppens indhold af PFAS - er omkring 3-7 år. Forudsat at kroppen ikke optager yderligere PFAS i perioden.

Mennesker eksponeres for PFAS på arbejdspladsen og gennem kontakt med produkter, vand og fødevarer.

Selv om der ikke produceres PFAS i Danmark, importeres PFAS holdige varer og anvendes på mange arbejdspladser i form af elektronik, plastik, gummi, tekstiler, byggematerialer, landbrugsprodukter og fødevarer. Gennem 1980'erne og 90'erne fandt den kemiske industri på at lancere brandhæmmende skum til brandslukning. Brandmænd er blevet udsat for dette farlige skum i årtier og forureningen findes fortsat i undergrunden. I 2021 blev der konstateret en PFOS forureningssag i Korsør. Lokalbefolkningen var blevet forgiftet af at have spist kød fra køer, der havde græsset i nærheden af en brandskole, der anvendte PFAS baseret skum.

Vand har vist sig at være en effektiv vej til spredningen af PFAS. Gennem udledning fra produktionen - og i Danmark fra sprøjtning med PFAS holdige pesticicer - siver PFAS ned i grundvandet eller løber ud i havet. I USA vurderes det, at 26.000 drikkevandsboringer er forurenede med PFAS og 6 mio. mennesker har drikkevand, der ligger over grænseværdierne. Over 200 mio. lever i områder med PFAS forurenet grundvand. I Danmark viste undersøgelser i 2023, at grænseværdierne var overskredet med en faktor 100 i 104 boringer. 55 af dem i Hovedstadsområdet. Ved 22 af boringerne var grænseværdierne overskredet med en faktor 1000. Eftersom PFAS findes i havet, er regnvand også PFAS holdigt.

I havet opkoncentreres PFAS gennem fødekæden, til det når spisefisk og skaldyr, der ender på middagsbordet. De højeste koncentrationer er fundet i Nordatlanten og omkring Arktis. Nogle fisk forarbejdes til fiskemel der anvendes i landbrugsproduktionen, hvor fiskemelet bl.a. bruges i fjerkræproduktionen. I 2022 måtte økologiske æg tages af markedet pga. forhøjet indhold af PFAS. Hønsene havde fået fiskemel med en høj koncentration af PFAS.

Pga. havforureningen med PFAS kan der konstateres PFAS i havgusen fra f.eks. Vesterhavet.

PFAS når også mennesket gennem de produkter det konsummerer. Det er kun få år siden PFAS blev fjernet fra f.eks. madpapir. Det findes fortsat i teflon- eller andre såkaldte non-stick pander, i sko, i vandafvisende tøj som regntøj og sportsbeklædning, i plastik (f.eks. legetøj), tæpper, møbler og elektronik.

Og det findes i kosmetik. Skønhedsindustrien fandt på et tidspunkt på at tilsætte PFAS til kosmetik for at gøre f.eks. mascara vandafvisende. Kosmetikken afviser vandet og PFAS trænger gennem huden ind i organismen. Skønhedsindustrien slår med andre ord forbrugerne ihjel i jagten på profit.

Sundhedsskadelige virkninger

Kemiindustrien mente frem til 1960'erne, at der ingen problemer var med PFAS i organismen. Siden er ved undersøgelser konstateret en lang række skadelige virkninger:

• cancer i bugspytkirtel, nyrer, testikler og bryster
• hormonforstyrrende. Sammen med den million andre kemikalier industrien har udviklet de sidste 150 år bidrager den til til at formindske sædcellernes kvalitet og dermed fertiliteten
• reduceret effekt af vacciner. I børn formindsker PFAS evnen til at danne antistoffer og reducerer derved effekten
• højere koncentration af PFAS i nyfødte, lavere fødselsvægt og forøget risiko for abort
• forhøjet kolestorol niveau

PFAS påvirkning af organismen.

EU og Danmark ynder at fremstille sig selv som foregangslande for sikring af folkesundheden, men virkeligheden er, at de er i lommen på den kemiske industri og landbruget. Trods det at de skadelige konsekvenser af PFAS har været kendt i over 60 år, er der endnu ikke skredet effektivt ind. PFAS produceres fortsat. Produkter med PFAS produceres fortsat og importeres fortsat til Danmark. Og landbrugets anvendelse af PFAS holdige pesticider er støt stigende. Det er profit før mennesker.

A.J.