Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 26.103
: :
Dolci, Danilo
Left
Rocks
2024-02-26 15:04

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Danilo Dolci
Danilo Dolci

Dolci (1920-97), bliver ofte kaldet «Siciliens Gandhi» (se Gandhi) for hans arbejde for sociale reformer på Vestsicilien. Han kaldes «Danilo» indenfor hans meget store verdensomfattende støttekreds. Dolci startede sit arbejde i «sultens trekant» vest for Palermo i 1950'erne. Han fremstår som et godt eksempel på enerens, den individualistiske reformators, styrke og svaghed. Med baggrund som arkitekt og socialarbejder, med betydelig kunstnerisk interesse og anlæg og en voldsom energi og arbejdsevne, omsatte han indtrykket af den ekstreme nød omkring Trappeto - hvor faderen havde været jernbanemand - og Partinico i social handling. Hans metode består af en række kendte ikke-voldelige handlingsformer:

Dolci fremstår derfor med sit klare talent for at kombinere dokumentation, kritik og konstruktiv handling, som den der sætter ting i bevægelse. En meget sjælden kombination i det italienske politiske og intellektuelle miljø. Han har inspireret hundreder, tusinder af undertrykte mennesker i dette område til at blive modige og myndige. I dette arbejde er hans kamp mod mafiaen muligvis det vigtigste enkeltbidrag. Da han er en ener, har han også let kunnet skifte tyngdepunkt fra et felt til et andet og forvirre sine modstandere - og mange af sine venner - ved et stærkt dynamisk forhold til målsætning og arbejdsmetoder.

Svagheden ved Dolcis form træder lige så tydeligt frem som styrken. Han er eneren, der har set lyset og som stoler på sin intuition, og det skaber en stærk modsætning mellem på den ene side den demokratiske ideologi, møderne med medarbejderne - der har en tendens til at give op efter nogle måneder eller år - og alle diskussionerne, og   på den anden side det autoritære adfærdsmønster. Meget af dette skyldes antagelig autoritet, snarere end at han er autoritær, men lyset fra ham bliver let for stærkt for omgivelserne. Samtidig er hans netværk på Sicilien og rundt om i verden så individualistisk og mangesidigt, at Dolci ikke har den styrke der ellers ligger i at have stærke organisationer som fagforeninger og politiske partier bag sig. Dette er fuldt bevidst fra hans side: Sådanne organisationer ville blot binde ham, han ville blive deres instrument, og organisationernes modspillere ville automatisk blive Dolcis modparter. Dolci står frit, men han har købt sin frihed dyrt: Der tales og skrives kun lidt om Dolci i Italien. Bl.a. fordi han går på tværs af alle mønstre for politisk handling og debat. Derfor er det muligvis i udlandet, han har betydet mest - som inspirationskilde og eksempel. Han døde i 1997.

J.G.