Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Mens folkelige militser traditionelt bærer betegnelsen «front» - folkefront, befrielsesfront - samles højrefløjens væbnede styrker i en borgerkrig som regel under navnet «falangen». Falanksen var den tungt bevæbnede enhed i det makedonske infanteri, som skabte grundlaget for Filip af Makedonien og Aleksander den Stores hellenistiske imperium i år 300 f.v.t. Falangisten er derfor den veludrustede forkæmper for det bestående, han som med præcis teknik skærer sig ind i massen af uordnede fodfolk. «Falangen» var således navnet på den højrekoalition, som støttede general Francos militæroprør mod den lovlige folkefrontsregering i Spanien under borgerkrigen 1936-39. Navnet fik den fra den fascistiske kerne i koalitionen, José Antonio Primo de Riveras «Falange Española». Rivera blev imidlertid henrettede af republikken, og Franco kunne derfor let ændre partiet ved at indlemme konservative og monarkistiske partier, gøre Falangen til det eneste lovlige parti, og Franco til dets leder. Falangen blev formelt opløst i 1977 under Spaniens overgang til parlamentarisk demokrati. Dens leder, Adolfo Suàrez , blev det nye Spaniens første statsminister. Under borgerkrigen i Libanon fra 1975-90 benyttede de højreorienterede kristne atter det gamle navn falangs om sine egne oprørsstyrker. De libanesiske falangister kontrollerede under borgerkrigen store dele af det nordlige Libanon.

H.F.D.