 |
Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!
I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.
I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.
Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.
Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.
Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).
FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.
FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.
Israel + USA + EU = Folkemord
Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada
Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.
|
Betegnelsen for et voldsomt sammenstød mellem københavnske arbejdere, militær og
politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København. Baggrunden var en
murerstrejke, der var indledt i april af 12 murersvende og 6-800 arbejdsmænd, der
krævede arbejdstidsforkortelse (se 8 timersdagen). Strejken
var ikke blevet sat i gang af Internationale (den danske afdeling af 1. Internationale), der havde indtaget en
reserveret holdning, men da strejken tegnede til at ende med nederlag og dermed et
prestigetab for den unge arbejderbevægelse, besluttede internationalens leder, Louis Pio at indkalde til et stort møde på
Nørre Fælled den 5. maj. Formålet skulle være at demonstrere solidaritet
med de strejkende og formulere arbejderbevægelsens krav, der skulle stiles til
kronprinsen. Som optakt til mødet skrev Pio en meget skarp artikel - Målet er fuldt
- i sin avis, Socialisten. Artiklen medførte, at politiet forbød mødet og
arresterede bevægelsens tre ledere: Pio, Brix og Geleff.
Men trods forbudet mødte tusindvis af arbejdere op på Fælleden om søndagen, selv om
den tilbageværende ledelse havde søgte at afværge det. Myndighederne satte nu husarer ind
for at splitte folkemængden, og i den følgende tid optrappedes undertrykkelsen af den
unge arbejderbevægelse.
Slaget på Fælleden har fået historisk betydning som det første større opgør
mellem magthaverne og arbejderbevægelsen. Det fik agitatorisk betydning og antog
efterhånden nærmest mytologiske dimensioner i bevægelsens historieskrivning. Samtidig
belærte det også bevægelsen om dens modstanderes store styrke, og hvor vanskeligt det
ville blev på kort sigt at realisere de langsigtede mål. Begivenheden var dermed med til
at danne grundlag for den forsigtige kurs, bevægelsen allerede i 1880'erne slog ind på.
A.J.
| Links til andre opslag i leksikonet | |
|
| Brix, Harald, Fagbevægelsen i Danmark, Første Internationale, Geleff, Paul, Ottetimersdagen, Pio, Louis Albert Francois, Socialisten, Solidaritet | |
|
| | |
|
