 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Multinationale selskaber
Et multinationalt selskab er et firma, som har en omfattende økonomisk virksomhed i flere lande, i form af ejerskab til eller kontrol over produktionsselskaber (og/eller distributionsnet). Andre betegnelser for multinationale selskaber (MNS) er flernationale, internationale eller transnationale selskaber (TNS).
Det er først efter 2. verdenskrig, at MNS virkelig har fået betydning som økonomiske og politiske magtfaktorer, og denne betydning er stadig tiltagende. Blandt andet viser data, at værdien af produktionen fra MNS-filialer udenfor «moderlandet» allerede i 1970 var af omtrent samme størrelsesorden som værdien af den totale verdenshandel, samtidig med at omkring en ottendedel af verdenshandelen bestod i overførsel af varer fra en MNS-filial til en anden indenfor samme selskab. I starten af 90'erne fandtes der omkring 37.000 MNS i verden med ialt 170.000 udenlandske datterselskaber. Af de 37.000 henhører de 24.000 til 14 kapitalistisk udviklede lande. En stigning fra 7.000 i starten af 70'erne.
Denne tiltagende politiske og økonomiske magt har ført til, at søgelyset i stadig større grad er blevet rettet mod MNS. Selskaberne har også selv bidraget til dette ved at f.eks. korruptions- og bestikkelsesskandaler er blevet offentlig kendte - jfr. ITT's deltagelse i kuppet i Chile, Lockheed-skandalen m.fl.
Indenfor FN eksisterede der frem til 1993 en afdeling for studier af MNS, men den blev lukket efter pres fra USA og de multinationale selskaber selv. Indenfor OECD er der desuden udarbejdet retningslinier for hvordan MNS bør optræde. Andre organisationer som UNCTAD, er optaget af MNS' rolle i overførslen af teknologi til udviklingslandene. I dag foreligger der talrige nationale studier af disse selskabers betydning for de enkelte lande.
To hovedtyper
De multinationale selskaber kan opdeles i to hovedtyper - de som arbejder med serieproduktion og de som arbejder med parallelproduktion. Selv om de fleste MNS har produktion af begge slags, ligger hovedvægten gerne på én type. Serieproduktionen er kendetegnet ved, at firmaet udvider «nedad» mod råvareproduktionen og «opad» mod videreforædling og markedsføring. Alcan er et eksempel på dette ved at selskabet udvinder aluminiumoxyd fra bauxit i Det caribiske hav (se Jamaica, Guyana), videreforædler til råaluminium i Norge og Canada og producerer færdigvarer i flere lande. Parallelproduktionen er kendetegnet ved, at selskabet har identiske datterselskaber i flere lande, uden nogen indbyrdes arbejdsdeling.
Tidligere var eksistensen af toldmurer en hovedårsag til de parallelproducerende MNS. I dag er motivet til etablering af datterselskaber i et land gerne billigere arbejdskraft eller andre billigere produktionsfaktorer. Motiverne til MNS' etablering i udlandet er iøvrigt et omdiskuteret spørgsmål, men der findes ingen sammenhængende teori, som tilbundsgående forklarer fænomenet. En af de mest kendte er produktionscyklusteorien, som tager udgangspunkt i ny teknologi og nye produkter, stordriftsfordele, irrationalitet og usikkerhed i handelsmønstret.
Der er desuden en del forhold der peger på, at profitmaksimering ikke er det dominerende motiv ved etableringen af MNS filialer, men at muligheden for øget salg med en vis minimumsprofit tæller mere. Et firma kan f.eks. etablere et datterselskab, som på kort sigt vil være uprofitabelt, men som på længere sigt vil bidrage til at opretholde det multinationale selskabs markedsposition - og dermed magtposition. Princippet bliver da at maksimere magten i dag for at sikre profitten i morgen. Dette gør sig f.eks. gældende i disse år, når teleselskaber fra nogle lande trænger ind i nye lande. På kort sigt kan det give lavere priser for forbrugerne, når det udenlandske selskab «dumper» priserne (sænker dem under produktionsniveau), men det sker for at selskaberne på længere sigt kan tage højere priser, og altså tjene endnu mere.
En anden type af motiv er stabiliteten i det land, MNS overvejer at investere i. For et MNS er det især fire typer af forudsigelige kriterier, som i sådanne tilfælde bliver afgørende: stabiliteten i det politiske regime, fagforeningernes holdning, valutakursen og pengenes købekraft.
Multinationale selskaber har et specielt forhold til valutakursen og dens svingninger. For et MNS-datterselskab som er etableret i et land, hvor en devaluering synes mulig, vil det være «naturligt» at tage sine forholdsregler ved at reducere ulemperne ved devalueringen. Det kan f.eks. gøres ved at overføre profit og betaling af «know-how» til moderselskabet - hvilket vil kunne bidrage til at fremskynde devalueringen. Andre forholdsregler vil være at betale alle kreditor-datterselskaber i samme multinationale koncern så hurtigt som muligt, samtidig med at man giver alle debitor-datterselskaber ekstra lang kredit - hvilket også vil fremskynde den eventuelle devaluering.
Empiriske undersøgelser af beslutningsprocessen i MNS tyder på, at en stabil valuta er et af de vigtigste investeringskriterier. To andre vigtige politisk-økonomisk variable er skatter og toldafgifter. Selv om et MNS ikke kan bestemme, hvor megen skat det vil betale i et land, kan det i vid udstrækning bestemme priserne på de produkter, datterselskaberne sælger til hinanden og derved manipulere priserne, således at de passer til de enkelte landes told-, afgifts- og skattepolitik. I den forstand kan koncernen flytte overskuddet derhen, hvor det er mest fordelagtigt og oprette en selvstændig intern prisstruktur, der minimerer dens udgifter til told og afgifter.
Kontrolmuligheder
Både for nationale myndigheder og for fagbevægelsen er det vigtigt at have kontrol over de multinationale selskaber. For fagbevægelsen kan internationaliseringen af erhvervslivet føre til en magtforskydning til fordel for ledelsen af de multinationale selskaber. Fagbevægelsen frygter samtidig overflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande, oprettelsen af arbejdspladser i lande hvor fagbevægelsen står svagt eller i lande hvor MNS får særligt gunstige skattebetingelser. I 1970'erne indførte mange u-lande frihandelszoner, hvor MNS for f.eks. en tiårig periode blev fritaget for skatter. I 1990'erne har denne form for lokkemad spredt sig, så der f.eks. internt i EU foregår en intern konkurrence om at sænke selskabsskatterne - for både at holde på egne MNS og tiltrække nye. Det er også filosofien bag sænkningen af selskabsskatten i Danmark i 2001
Som modvægt har fagbevægelsen måttet orientere sig internationalt i større omfang end tidligere, men foreløbig står den internationale fagbevægelse svagt i denne sammenhæng. Forskellen mellem serieproducerende og parallelproducerende MNS er ellers vigtig, når det gælder forholdet til fagforeninger, strejker og lønkrav. En strejke i et datterselskab til et serieproducerende MNS kan lamme hele koncernen, mens en strejke i et parallelproducerende MNS kan imødegås ved at overføre produktionen til et andet datterselskab med uudnyttet kapacitet. Kun internationale fagforeninger kan derfor have slagkraft overfor parallelproducerende MNS.
De vigtigste problemer for fagbevægelsen i forhold til de multinationale selskaber ligger i:
- at fastslå hvor beslutningerne tages i de multinationale selskaber. Dette har betydning for forhandlinger og ansvarsforhold.
- at finde ud af hvordan og hvem man skal forhandle med. Overenskomsterne følges ofte ikke af det enkelte MNS, som også ofte undlader at blive medlem af arbejdsgiverorganisationerne og derfor kan optræde friere i forhold til fagbevægelsen. Kun gennem en intensiv kampagne i Danmark lykkedes det f.eks. i midten af 80'erne at tvinge det stærkt fagforeningsfjendske McDonalds at indgå overenskomster og tillade faglig organisering på sine restauranter.
- at mindske «afstanden» mellem arbejdspladserne og det sted, hvor afgørelserne tages.
- at modstå truslen om overflytning af arbejdspladser til et andet land dersom der opstår strid mellem fagbevægelsen og det multinationale selskab.
Forskellig opfattelse af de multinationale selskaber
Holdningen til de multinationale selskaber varierer fra positiv accept til en direkte negativ opfattelse. Den positive holdning finder man hos forsvarerne af et frit erhvervsliv, hvor de fleste ønsker adgang til at foretage investeringer, der hvor profitmulighederne er mest lovende. Den nyklassiske skole udgør en anden tendens, som er overvejende positivt indstillet overfor MNS. Den hævder, at MNS fremmer økonomisk vækst og udvikling, fordi selskaberne besidder en overlegen teknologi, organisationsevne og har adgang til internationale markeder.
En del kritikere af MNS mener til gengæld, at verdens totale bruttonationalprodukt er lavere i dag, end det ville have været, hvis MNS havde ført en mere social politik. Mod dette taler imidlertid, at MNS er magt- og profitmaksimerende, og Adam Smiths udsagn om at hvis kapitalismen skal have nogen mening, må den baseres på egennytte - og ikke en forvirret blanding af egennytte og fællesnytte. Selv om man kan pålægge MNS rammebetingelser af forskellig art, kan man ikke give dem en anden målsætning end den de faktisk har, nemlig at skabe størst mulig profit.
Blandt modstanderne af MNS findes der flere grupperinger, hvor de der anvender marxistisk analyse går stærkest imod. Her bliver MNS betegnet som agenter for imperialistisk udbytning, som ønsker kontrol med råvarestrømmene og markederne for at bevare monopolsituationer. En anden retning går imod de multinationale selskaber, fordi den ønsker at værtslandet selv skal have kontrol over kapitalimporten og den økonomiske aktivitet. En tredje retning kritiserer MNS for deres forværring af verdens miljøproblemer. Den voldsomme vækst i verdenshandelen er tæt knyttet til det forhold, at dele til varer - f.eks. biler - produceres forskellige steder i verden, og derfor må transporteres over lange afstande. Den hastigt stigende transport af halvfabrikata er en vigtig kilde til stigningen i luftforureningen. (Se Trafikpolitik)
Målsætningen om national styring og kontrol med de multinationale selskaber deles af mange, men den kan næppe opfyldes, så længe stadig nye udenlandske etableringer tillades og stadig flere selskaber bliver multinationale.
Sidst ajourført: 27/8 2003
Læst af: 78.076