Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Oskar Hansen (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA)

Oskar Hansen (1895-1968), socialdemokratisk digter og journalist, født 23. juli 1895 i København. Hansen var uddannet typograf, men havde inden da arbejdet som havnearbejder og arbejdsmand på B&W skibsværft i København.

Han blev tidligt socialdemokrat og tog i 1913 initiativ til oprettelsen af den socialdemokratiske ungdomsforening i Sundby i København. To år senere stiftede han bekendtskab med politiet, da han til 1. maj demonstrationen gik rundt med en plakat med teksten: «Knæk sablen! Bryd kronen! Styrt kirken!» Det huede ikke politiet, der trængte ind i demonstrationen og konfiskerede plakaten.

Det var dog et hyppigt forekommende bekendtskab. Som aktiv i Socialdemokratisk Ungdoms-Forbund (SUF) deltog han i dennes aktive antimilitaristiske agitation, der bl.a. indebar uddeling af pjecer inde på kasernerne. Han fulgte med sine kammerater i SUF, da de i 1919 brød med Socialdemokratiet og senere samme år dannede Danmarks Venstresocialistiske Parti (DVP), men da det i 1922 spaltedes i to partier, gik han tilbage i Socialdemokratiet. Han havde allerede på dette tidspunkt taget springet fra typograf til journalist. Han var startet med at få trykt nogle af sine digte og andre bidrag i SUF’s blad Fremad, i syndikalistbladet Solidaritet og senere i Klassekampen. I 1920 tog han springet fuldt ud, da han blev ansat som journalist på venstresocialisternes dagblad Arbejdet, og fra 1921 på Arbejderbladet, der havde den gamle syndikalist Chr. Christensen som redaktør. Det skulle blive til 40 års gerning som journalist. Efter at være vendt tilbage til Socialdemokratiet i 22 fik han i 23 ansættelse ved partiets presse. I første omgang eftermiddagsbladet Klokken 5 og fra 1930 Socialdemokraten. Da bladet i 1959 tog navneforandring til Aktuelt ønskede den ny bladledelse at skille sig af med Hansen, hvilket han satte voldsomt imod. Efter nogle år hvor han i vidt omfang fik sine ideer og manuskripter forkastet, gik han dog med til et kompromis, hvor han fik halv løn mod at holde sig borte. Bitterheden mod bladet sad dog stadig i ham.

Under 2. verdenskrig gik den næsten 50 årige Hansen ind i modstandsbevægelsen. Det var ikke blot alderen, der var til ugunst for hans nye virke. Han havde aldrig lært våbenbrug. Under 1. verdenskrig var han flygtet til Oslo for at unddrage sig militærtjeneste - som led i sin og SUF’s antimilitariske grundholdning - og han meldte sig først på session 10 år senere, da han havde fået en kronisk sygdom, han kunne blive kasseret på.

Efter at være vendt tilbage til partiet i 1922 forblev han der resten af sit liv, men befandt sig afgjort på partiets venstrefløj. Han fastholdt sin internationalistiske grundholdning, og havde gennem årene mange politiske flygtninge boende i sit hjem - bl.a. Willy Brandt da denne i 1933 flygtede fra Tyskland, på vej til Norge. Samtidig bevarede han sin solidaritet med samfundets fattigste og hudflettede hyppigt tendenserne til pamperisering i sit eget parti.

Bedst kendt for eftertiden er dog hans virke som forfatter til arbejdersange. I 1919 skrev han «Brødre lad våbnene lyne», der var en gendigtning fra den russiske original «Rødgardisternes March». I 1923 skrev han «Når jeg ser et rødt flag smælde» til et DSU møde. Han var med sine sange en effektiv agitator for sit parti. I 1934 skrev han «Danmark for folket», der knyttede sig til partiets programudtalelse af samme navn. Den blev fulgt året efter af valgslagsangen «Stauning igen» op til valget i 1935. Men han udsendte også digtsamlinger, skrev fagforeningsjubilæumsfestskrifter og politiske revyer, hvoraf de mest kendte nok var de «Røde revyer», han i 30’erne brugte til bl.a. at hudflette de fascistiske tendenser i Danmark - bl.a. i Konservativ Ungdom.

A.J.