Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Jugoslavien
DatoOpdatering
2013.12.10Opdatering 2013
2015.01.31Årlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 31/1 2015
Læst af: 55.763
Verden  .  Europa  .  Jugoslavien
: :
Kosova

Kosova (Kosovo på serbokroatisk) er beliggende på Balkan med grænser til Albanien, Serbien, Montenegro og Makedonien. Landet er rigt på skove og bjergrigt med de højeste tinder: Gjeravice (2522 m), Kopaonik (2460 m), Strellc (2377 m). Landets undergrund er rig på mineralressourcer, industrien er meget begrænset og 25 % af befolkningen bor fortsat på landet. I det tidligere Jugoslavien var Kosova den fattigste og mest underudviklede region.

Landets folkeretslige status var i 8 år uafklaret, efter at NATO i 1999 bombede Jugoslavien og i juni besatte Kosova militært. I frustration over det internationale samfunds manglende initiativ i spørgsmålet om selvstændighed, erklærede Kosova med USA's tilskyndelse sig i februar 2008 for selvstændigt.

Folket: 1.584.440 (1981). 88% af befolkningen er af etnisk albansk oprindelse. 7% er serbokroater, 3% bosniakker og muslimer, 2% romaer og 1% tyrkere. Befolkningstallet er 1.970.000 (iflg. seneste opgørelse fra 2000). Børnedødeligheden er blandt de højeste i Europa. 52 % af befolkningen er under 19 år, og kun 6,6 % over 60. Pga. konflikten i området er over 400.000 Kosova albanere flygtet eller emigreret til andre dele af Europa eller USA.

Areal: 10.877 Km2 (2001)

Religion: Overvejende islam

Sprog: Albansk er det officielle sprog

Regering: Atifete Jahjaga er fra april 2011 landets præsident. Hashim Thaçi er fra januar 2008 landets premierminister. Parlamentet har 120 pladser, hvoraf 100 vælges ved direkte valg. 10 er reserveret den serbiske minoritet i landet, og 10 er reserveret andre minoriteter.

Hovedstad: Prishtina ca. 550.000 indb. (2006)

Andre vigtige byer: Prizren, Mitrovice, Peje hver med over 80.000 indb; Gjakove (70.000 indb.), Gjilan (60.000 indb.), Ferizaj (60.000 indb.).

 

Kosova albanerne er efterkommere af Dardannerne, der var en del af Illyrerne, der beboede Balkan lang tid før invasionen af slavere i det 6. århundrede og osmannere i det 14. århundrede.

I 1878 afholder albanere fra alle regioner et nationalråd i Prizren. Prizren ligaen opfordrer til samling af alle albanske områder til en samlet provins i det Osmanniske imperium. I 1880 kræver ligaen dannelse af en autonom stat og udråber sig selv til Albaniens provisionelle regering, der dækker både det nuværende Kosova og det vestlige Makedonien. Den bliver slået af Osmannerne i 1881.

I 1909-12 lykkes det den albanske nationalistiske bevægelse at generobre hele Kosova og indtager desuden Makedoniens nuværende hovedstad, Skopje. Selvstændigheden udråbes i Vlora i Albanien den 28. november 1912. En ambassadør-konference i London i 1913 anerkender den albanske stat, men uden at anerkende de omkringliggende områder som albanske - herunder Kosova.

I 1918 generobrer Serbien Kosova. Ved Saint-Germain traktaten fastlægges territoriet for det kongedømme, der kommer til at omfatte serbere, kroater, slovener og kosova-albanere.

I 1938 undertegnes en aftale med Tyrkiet, der giver mulighed for 40.000 Kosova-albanske familiers emigration dertil over de følgende 8 år.

Under 2. verdenskrig deltager Kosova i kampen mod de tyske besættelsesstyrker. I 1942 knyttes den øverste militærkommando i Kosova til den øverste kommando i Serbien. Ved den stiftende konference i det Nationale Befrielsesråd i Bujan i 1943 loves det albanske folk ret til selvbestemmelse og endog selvstændighed. Det hindrer dog ikke, at et efterfølgende nationalt oprør anført af Shaban Polluzha druknes i blod af den Jugoslaviske Nationale Befrielseshær. Den opretter en militær administration i Kosova. Ved Jugoslaviens oprettelse får Kosova status af autonomt område indenfor delrepublikken Serbien.

I 1956 løber en anti-albansk terrorbølge over landet der sender mange på flugt til Tyrkiet. De følges op af massedemonstrationer i 1968 til fordel for oprettelsen af Kosova som selvstændig republik indenfor Jugoslavien. Demonstrationerne genoptages i 1981, atter med krav om ændring af landets status til republik indenfor Jugoslavien.

I 1989 bryder demonstrationerne ud igen. Den 26. februar sendes anti-demonstrationspoliti til landet. Den 28. februar sætter det jugoslaviske præsidentstyre Kosova i undtagelsestilstand, og dagen efter indføres udgangsforbud. I september opdeles børnene i skolerne efter nationalitet.

Den 1. februar 1990 sendes forbundshæren ind i Kosova. Den 2. juli erklærer parlamentet i Kosova, at landet har samme status som Jugoslaviens øvrige republikker. Det fører 5. juli til udstedelse af et dekret i Serbien, der opløser parlamentet og regeringen. Samtidig besættes radio- og TV stationen af serbisk politi. Der indledes masseafskedigelser af albanere fra de statslige institutioner, og undervisningsministeriet og lærerhøjskolen lukkes. Dagbladet Rilindja lukkes, og i september indledes en kampagne for lukning af de albanske skoler. Kosovas parlament vedtager forfatningen for Republikken Kosova indenfor rammerne af den jugoslaviske føderation.

I februar 1991 starter albanerne selv undervisning i mellemskolerne. I april indstiller serberne udbetaling af lønninger til lærerne. Den 1. september 1991 lukkes universitetet i Prishtina. Efter at 4 tidligere jugoslaviske republikker har erklæret sig for selvstændige, erklærer Kosovas parlament den 22. september landet for selvstændigt. Ved en folkeafstemning 26-30. september bekræfter indbyggerne i Kosova denne beslutning. Landet får sin første regering under ledelse af premierminister Bujar Bukoshi.

I februar 1992 genoptages de højere uddannelser under selvstændige undervisningsformer. Den 24. maj gennemføres parlaments- og præsidentvalg, der vælger Ibrahim Rugova som republikkens præsident. I august nedsætter London-konferencen en speciel gruppe for Kosova. Serbien optrapper de følgende år undertrykkelsen.

I 1997-98 opbygges en albansk guerilla, UCK, der indleder militære aktioner rettet mod de jugoslaviske besættelsesstyrker.

I marts 1999 indleder NATO bombardementer af Jugoslavien, efter at landet har afvist et vestligt ultimatum for løsning af krisen i Kosova. I juni indgåes en våbenhvileaftale, hvor Jugoslavien giver NATO og Rusland lov til at invadere Kosova. Mens serbiske militærstyrker i starten af krigen gennemførte massakrer mod Kosova albanerne, der sendte flere hundrede tusinde på flugt ind i Albanien, er det nu albanernes tur til at gennemføre terror mod den serbiske befolkning i Kosova. En ny flygtningestrøm indledes, denne gang med retning mod Serbien.

Med sikkerhedsrådsresolution 1244 fra juni 1999 har United Nations Mission in Kosovo (UNMIK) det politiske og sikkerhedsmæssige ansvar over området. Der blev gennemført valg til parlamentet i 2001 og igen i 2004. I marts 2002 valgtes Ibrahim Rugova som præsident.

Parlamentsvalget i november 2007 blev en sejr for Kosovas Demokratiske Parti (PDK), der fik 34,3% af stemmerne. Næststørste parti var Demokratisk Liga med 22,6%. Valgdeltagelsen på blot 45% var skuffende. PDK's formand, Hashim Thaçi blev i januar 2008 indsat som premierminister. Thaçi var medlem af Kosovas Befrielseshær (KLA) og blev i 1997 anklaget og dømt in-absentia af en serbisk domstol i Prishtina for terrorisme. I 1999 deltog han i Rambouillet fredsforhandlingerne som leder af Kosovas delegation.

2008 Selvstændighed 

Kosovas folkeretslige status var i 8 år efter invasionen uafklaret. Landet var formelt fortsat en del af Jugoslavien, men FN undlod at tage stilling til landets fremtid. Situationen var fastlåst, fordi landets kosova-albanske majoritet ikke ønskede at forblive i Serbien, og fordi FN ikke kunne gennemtvinge en løsrivelse fra Serbien. Det ville skabe en uheldig præcedens i regionen for etnisk separation og bl.a. give Srpska i Bosnien-Hercegovina et stærkt argument for løsrivelse fra Bosnien. Samtidig var Rusland imod, og ville nedlægge veto i Sikkerhedsrådet.

USA tilskyndede i stedet Kosova til ensidigt at erklære sig selvstændigt. Dette skete i februar 2008. Det nye land blev øjeblikkeligt anerkendt af USA, mens selvstændighedserklæringen udløste omfattende demonstrationer i Serbien, der kulminerede da USA's ambassade i landet blev stukket i brand. Som ventet erklærede Republika Srpska, at det ville udskrive folkeafstemning om løsrivelse fra Bosnien-Herzegovina. I Prishtina jublede Kosova albanerne over selvstændigheden. I maj 2010 havde 69 medlemmer af FN samt Taiwan anerkendt landets selvstændighed - deriblandt EU, USA samt dets lydstater. Kosova har ikke søgt om optagelse i FN, da det ville støde på et russisk og kinesisk veto i Sikkerhedsrådet.

Thaçi undgik et attentat i juni 2008 i hans hjem i Caucas.

Efter Georgiens angreb på Abkhasien og Sydossetien i august 2008, anerkendte Rusland samme måned de to områders nationale selvstændighed og henviste til Vestens anerkendelse af Kosova 6 måneder tidligere trods russiske advarsler.

Den Internationale domstol i Haag afsagde i juli 2010 kendelse om at Kosovas selvstændighedserklæring ikke stred mod folkeretten.

Den «uafhængige» Atifete Jahjaga blev i april 2011 valgt til præsident af parlamentet. Hun var i forvejen kandidat for de 3 af landets vigtigste partier og USA's ambassadør i landet. Med valget blev hun landets første kvindelige præsident.

Jahjaga oprettede i februar 2012 et nationalt anti-korruptionsråd, der skulle bekæmpe den udbredte korruption i landet.

Kosovas præsident gjorde meget ud af at bygge bro mellem landets forskellige trosretning og etniske grupper. Til påske i 2013 besøgte hun det serbisk ortodokse kloster i Decan og opfordrede landets borgere til at dyrke den tvær-religiøse tolerance.

Økonomien var fortsat i en meget dårlig forfatning. Væksten i 2012 var på -3,8% og arbejdsløsheden lå på 30,9% i 2013.

Efter EU mægling indgik Kosovas og Serbiens regering i april 2013 en aftale, der vil tillade serberne i Kosova at oprette deres egen politistyrke og appeldomstol. Aftalen er dog endnu ikke godkendt i landenes parlamenter.

Parlamentsvalget i juni 2014 gav en større omdannelse af parlamentet. Den nye Kosova Alliance mistede 8 mandater og røg helt ud. Det uafhængige Liberale parti mistede ligeledes 8 mandater og røg helt ud. Ind kom til gengæld den Serbiske Liste, der fik 9 mandater og Kosovas civile Initiativ, der fik 6. De 3 største partier i parlamentet gik alle en smule frem: PDK til 37 mandater og LDK til 30. Disse to dannede efterfølgende regering. Thaçi fortsatte på premierministerposten.

I december 2014 blev regeringen omdannet. LDK's formand, Isa Mustafa blev ny premierminister.

A.J.


Internet:
Political ressources on the Net (Kosova)
International Crisis Group: http://www.crisisweb.org
International Institute for Strategic Studies: www.iiss.org