Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Murdoch (1919-99), engelsk romanforfatter og filosof. De fleste af hendes romaner er blevet oversat til dansk. Blandt Iris Murdochs produktion hører også kritisk-filosofiske afhandlinger. Bl.a. en bog om Sartre - «Sartre. Romantic Rationalist», 1953. Hun var tidligere medlem af kommunistpartiet, og under krigen arbejdede hun for FN's flygtningeafdeling, senere var hun universitetslærer i filosofi i Bristol og Oxford. Nu bor hun på landet udenfor Oxford og undgår offentlighed om sin person.

Iris Murdoch er i dag en af Englands mest læste forfattere, og litteraturkritikerne placerer hende i det de kalder «front rank» - forreste række. Alligevel synes det at være en udbredt opfattelse, at hun skriver såkaldte «kvinderomaner» i den lettere genre. Denne opfattelse skyldes antagelig, at hendes bøger altid handler om kærlighed, at de er spændende, og at det er en kvinde, der har skrevet dem.

Ved sin debut i 1954 blev Iris Murdoch forbundet med 50'ernes «vrede unge mænd» - John Osborne, John Wain, John Braine - og eksistentialisterne, særligt Sartre. Men hendes bøger står nærmere den ældre engelske romantradition, hvor de moralske sider ved menneskers opførsel, især kærlighed, udvikles og fortolkes, gerne i en fortættet atmosfære blandt en gruppe mennesker, der søger at påvirke, kontrollere og elske hinanden. Kærlighedsforholdene er ofte utraditionelle og bryder tabuer - homoseksuelle forhold, søskendeforhold, udenomsægteskabelige forhold - variationerne er mange. De gennemgående temaer er magt og kontrol, løgn og afsløringsfrygt, tilfældigheder og ulykker, og de psykologiske mekanismer i forholdene er livagtige, humoristisk og detaljeret beskrevet.

Det centrale moral-filosofiske begreb i alle romanerne er kærligheden. Kærligheden beskrives som opdagelse af virkeligheden. Iris Murdoch skelner mellem romantisk og virkelig kærlighed. Den romantiske kærlighed er den egocentriske - «solipsistiske» - kærlighed, hvor helten er forelsket, men kun ser sig selv, ikke den elskede person. Virkelig kærlighed opnås kun ved en dybtgående og ofte ubehagelig erkendelse af, at andre mennesker er anderledes end en selv. Helten må give afkald på sit forsøg på at kontrollere den hun (han) elsker.

I sine kritisk-filosofiske arbejder hævder Iris Murdoch, at moderne romanlitteratur i for stor grad er spundet om ideer. En roman bør være et hus, hvor frie mennesker kan bo, som Victoriatidens romaner var. Det eneste man husker fra moderne bøger er forfatteren selv, og hun kritiserer sine samtidige forfatterfilosoffer, især eksistentialisterne, for deres selvoptagethed - «solipsisme».

Med indføringen af kærlighedsbegrebet som en moralfilosofisk størrelse, præsenterer hun et alternativ til forestillingen om, at videnskaben og filosofien er værdineutral. Kærligheden skal forbedre os, og bliver den rigtigt fremstillet i romanen, vil læsningen også forbedre os. Men forbedring indebærer at give afkald på ønsket om kontrol. Selv om Iris Murdoch ikke er erklæret feminist, har hun med sine analyser af parforhold og ægteskab og med sin kritik af autoritære virkemidler meget at tilføre den feministiske tænkning.

Murdoch døde i 1999.

G.B.