 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
 |
| Elvis Presley |
Presley (1935-1977) er den mest dyrkede populærsanger i USA og Europa efter 2. verdenskrig. Elvis Aron Presleys plader er omsat i mere end en halv milliard eksemplarer, hvilket langt overstiger hvad nogen anden artist har opnået i løbet af sin karriere. Presley gav et afgørende bidrag til rock'n rollens gennembrud i sidste halvdel af 1950'erne - hvilket indebar en revolution i populærmusikken - og skabte i løbet af få år grundlaget for en international ungdomskultur, som omfattede hele den vestlige verden.
Presley havde sin baggrund i de nordamerikanske sydstaters «white trash» - det laveste lag i den hvide arbejderklasse. Han udsprang af en aggressiv fattigdomskultur, som var præget af fronter overfor både den sorte befolkning og den hvide middel- og overklasse. Hans storhed som sanger ligger i hans evne til at udnytte denne sociale aggressivitet i en pågående, oprørsk sangstil med åben erotisk appel. Sammen med James Dean er Presley blevet stående som det klareste udtryk for 50'ernes rodløse ungdom med dens blanding af selvhævdelse, fortvivlelse og sentimentalitet, meget træffende sammenfattet i titlen på en af Deans film: «Rebel without a cause». Med læderjakke og bakkenbarter forfærdede Presley bedsteborgerligheden og blev et levende symbol på ungdommens protest.
Som sanger toppede Presley i årene 1955-58. I løbet af godt tre år markerede han sig som rockens ubestridte konge, med omkring 20 pladeindspildninger, som hver blev solgt i over en million eksemplarer i USA. Blandt disse kan «Heartbreak Hotel», «Loving you», «Hound dog» og «All shook up» fremhæves som typiske for forskellige sider af Presleys sangstil. Den spænder fra skingrende raseri til indadvendt hulken, med en særegen gyngende kvalitet i moderat tempo, stærkt understøttet af gospelgruppen The Jordanaires.
I sin form formåede Presley at overskride racegrænser ved at kombinere hvid hillbilly-musik med sort blues. Som udøver er han særpræget gennem sit store toneregister og uovertruffen variation i udtryk - ofte med dristige overgange mellem aggressive og lyriske partier. Stilen er ofte paradoksal. Den er samtidig bydende og bedende, hvilket utvivlsomt bidrager til at underbygge den erotiske appel. Presley indspillede utallige film. De musikalsk set vigtigste blandt disse er «Love me tender» (1956), «Loving you» (1957), «Jailhouse Rock» (1957) og «King Creole» (1958). Gennem disse blev også hans sceneoptræden alment tilgængelig som pladerne.
Det er et typisk træk ved de fleste former for populærkultur, at udøveren spiller en større rolle end værket eller teksten som fremføres (se Eventyr). Presley var imidlertid den første sangartist, som konsekvent tog hele kroppen i brug som instrument, og udviklede en kropslig udtryksform som blev skoledannende for al senere popmusik.
Elvis Presleys karriere som artist udtrykker succesens paradoks i en nøddeskal. Da det utrolige gennembrud skulle konsolideres omkring 1960, blev sangstilen og repertoiret gradvis lagt om hen imod sødladne ballader og indsmigrende Hawaiimusik («In the chapel in the moonlight», «Blue Hawaii»). Samtidig blev Presley i stigende grad personlig isoleret. Ikke mindst fordi pågående fans gjorde det næsten umuligt for ham at vise sig uden fare for at blive revet i stykker.
Den hyldede sanger trak sig med sine livvagter tilbage til ejendommen Graceland i Memphis. Frem mod sin død blev hans personlighed mere og mere nedbrudt. Fra jeans til guld-lamé var vejen kort og brat. Desto længere blev nedturen med nervepiller i luksusvillaens ensomhed, afbrudt af årlige shows på Hilton i Las Vegas. Historien er blevet fortalt mange gange før i Hollywood, men aldrig for et større publikum.