Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Medicin
    .  Humaniora  .  Psykologi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 25.412
: :
Psykosomatisk sygdom

Den psykosomatiske retningen indenfor medicin studerer samspillet mellem sind (psyke) og krop (soma), og søger at forstå hvordan dette samspil kan føre til sygdom.

Historisk set har retningen en lang tradition, selv om den moderne medicinske sygdomslære ikke har givet megen plads for psykosomatisk tankegang. Fra midten af det 19. århundrede har den officielle medicin bundet sin erkendelse til metoder og begreber, som udelukker psykosomatiske problemstillinger. Angiveligt kan kun sygdomsprocesser som kommer til udtryk i synlige forandringer i celler og væv studeres videnskabelig. Denne forskningsideologi er imidlertid en hindring for forståelsen af mange af de hyppigste lidelser, som i dag bringer patienter til læge.

Mange patienter har nemlig kropslige symptomer, uden at lægen kan finde nogen direkte kropslig forklaring på dette. Oftest drejer det sig om forskellige smerte- eller ubehagstilstande, men der kan også være tale om lammelser, sanseforstyrrelser osv. En del patienter har nerver og samtidig kropslige sygdomme i mere traditionel forstand. Endelig er lidelserne hyppige, hvor psykiske faktorer kan være én af årsagerne - blodtrykssygdom, mavesår, astma, visse led-, hud- og hormonsygdomme. Slår vi alle disse tilfælde sammen med nervøse tilstande og sindslidelser, omfatter de noget over halvdelen af de problemer, lægen møder i en normal lægepraksis.

Der findes mange forskellige definitioner og forsøg på at klassificere psykosomatiske sygdomme. Bølgerne går højt i denne diskussion, og endnu er der ikke meget lagt fast, hverken når det gælder begrebet eller behandlingsmetoderne. Fremskridt indenfor psykologi, neurofysiologi og hormonforskning er imidlertid vigtige elementer i den psykosomatiske forskning. I den senere tid er der også kommet bidrag fra kommunikationsteorien.

Den almindelige opfattelse er, at det oftere er kvinder end mænd, der lider af psykosomatiske sygdomme. Dette kan bl.a. føres tilbage til kvinderollen og familiemønstret i vort samfund. Kvinder defineres først og fremmest som hustruer og mødre og piger som potentielle hustruer og mødre. Det kan være vanskeligt for begge at opfatte sig selv som selvstændige individer med egne følelser og behov. Kvinder får derfor ofte færre direkte udtryksmuligheder og bliver mere afhængige af kropssproget som udtryksmiddel.

En tilsvarende model fra kommunikationsteorien er blevet benyttet til at forklare, at der synes at være en overhyppighed af psykosomatisk sygdomme i samfundsgrupper med lav uddannelse.

Behandle af psykosomatisk sygdomme består i at hjælpe patienten til andre og mere direkte udtryksformer og/eller støtte patienten i kampen for en bedre livssituation. Psykosomatiske forklaringer kan imidlertid - hvis de anvendes uovervejet - også virke mod deres hensigt, fordi de kan vække skyldfølelse og afvisning af typen: «Det er vel bare nerver».

J.E.S. / T.I.R.