Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab
    .  Samfundsvidenskab  .  Politik
    .  Humaniora  .  Filosofi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 10.151
: :
Risiko

Risiko er muligheden eller sandsynligheden for fare. Med fare menes her hvilken som helst uønsket virkning, som opstår af naturlige årsager, eller som det utilsigtede resultat af menneskelige handlinger - indbefattet konsekvenser af teknologi. Både individuelle og samfundsmæssige valg indebærer risiko. Noget kan altid gå galt. For at kunne vælge mellem forskellige alternativer må vi både kende de fordele de indebærer, og den risiko de kan medføre. Med udviklingen af moderne videnskab og teknologi bliver risikomomentet stadig vigtigere. Kernekraftudbygning, olieboringer og genmanipulation er tre områder, hvor dette problem har særlig stor betydning.

Viden

Vor håndtering af risikoproblemet er afhængig af den viden vi har. Vi behøver viden - både om hvilke følger vore handlinger kan få, og om sandsynligheden for at den ene eller den anden følge vil opstå. For bonden der skal vælge såsæd er det vigtigt at vide, hvordan vejret forventes at blive næste forår, og hvor sandsynlige de forskellige vejrtyper er. Når man skal konstruere en dæmning, bør man både vide hvad der kan gå galt, og hvor sandsynligt det er, at noget vil gå galt. Vi kan skelne mellem fire situationer:

  1. Vi har fuld kendskab til de mulige virkninger og kan beregne sandsynligheden af hver af virkningerne.
  2. Vi har fuld kendskab til de mulige virkninger, men kan ikke beregne sandsynlighederne.
  3. Vi har ufuldstændig viden om de mulige virkninger, men kan beregne sandsynligheden for de virkninger vi kender.
  4. Vi har ufuldstændig viden om de mulige virkninger, og kan ikke beregne sandsynligheden for de virkninger vi kender.

Den første situation er f.eks. den som bonden står i, når han skal vælge kornsort. Sådanne risikosituationer lader sig håndtere ret enkelt. Det er alligevel vigtigt at være opmærksom på, at bonden ikke altid vil vælge den kornsort, som i gennemsnit giver størst høstudbytte. Hvis han er risiko-modvillig vil han måske vælge en kornsort, som giver et noget lavere gennemsnit end en anden, men som til gengæld er mere stabil overfor forskellige vejrtyper. Når bønder i udviklingslande forkaster moderne korn- og rissorter, kan det have denne forklaring. Det hjælper ikke, at de nye sorter i gennemsnit giver større udbytte, hvis de i enkelte år giver et udbytte nær sultegrænsen.

Den anden situationen kan synes underlig. Hvis vi først har tilstrækkelig viden til at sige noget om, hvad der kan hænde, burde vi kunne anvende denne viden til at sige noget om, hvor sandsynlig det er, at det vil hænde. Alligevel hænder det, at vi har viden som er af en sådan karakter, at den kan bruges til at besvare det første spørgsmål, men ikke det andet. Hvis et kompliceret system bliver overbelastet, kan vi sige med sikkerhed at det vil bryde sammen et eller andet sted, men ikke noget om sandsynligheden for at det vil bryde sammen ét sted snarere end et andet.

Den tredje situation er almindelig i mange økologiske sammenhænge. Udslip af visse giftstoffer i naturen kan få en række konsekvenser. Nogle kender vi og kan beregne deres sandsynlighed. Andre opdager vi først, når det er for sent. Vi er alligevel ikke helt uvidende om sidstnævnte, da erfaringen har lært os, at der altid indtræffer sådanne uforudsete virkninger. Det bliver da rimelig, også at tage noget hensyn til disse «forudsete uforudsete virkninger», selv om det er vanskeligt at sige noget generelt om, hvor megen vægt man bør lægge på dem.

Den fjerde situation kan illustreres med det problem de nordamerikanske rumfartsmyndigheder stod overfor, da de første astronauter kom tilbage fra månen, og de skulle forsøge at forestille sig, hvilke farlige mikroorganismer de kunne bringe med sig.

Handling

Når vi skal handle i en risikofyldt situation, bliver graden og typen af viden afgørende vigtig. For enkelhedens skyld vil vi nu begrænse os til den første og den anden situationstype. Når vi kan beregne sandsynligheder, er det fornuftigt at vælge det alternativ, som har den mindste gennemsnitsfare - med det forbehold der ligger i muligheden for risikomodvilje. Når vi er uvidende om sandsynlighederne, kan det være fornuftigt at være konservativ: Gå ud fra at det værste som kan ske, eller faktisk vil ske. Hvis et land uden atomvåben får kernekraftværker, åbner det en mulighed for, at landet vil anvende plutonium fra kraftværket til at producere atomvåben. Vi kan måske vurdere, hvor sandsynligt det er, at denne mulighed vil blive brugt i den nærmeste fremtid, men det er helt umuligt at sige noget om sandsynligheden for et længere tidsrum - f.eks. 200 år. Det betyder, at de der skal træffe beslutningen om kernekraftværk bør gå ud fra, at denne mulighed vil blive anvendt. Da de er helt uvidende om, hvad der kan ske, bør de handle som om det værst tænkelige helt sikkert vil ske. Dette er den centrale matematiske konklusion indenfor teorien om beslutninger under uvidenhed. (Et forbehold: Teorien siger, at man også kan tage hensyn til det bedste som kan ske, men i mange vigtige anvendelser kan man se bort fra dette.)

Mange beslutningsteoretikere mener, at man også i situationer med uvidenhed kan handle ud fra subjektive sandsynligheder. Det vil sige skønsmæssige overslag ud fra den viden, der foreligger. Dette forudsætter, at der findes tilstrækkelig viden til at foretage en vurdering på, og at de personer der skal foretage den har et godt skøn eller dømmekraft. Da der findes så mange forhold - vanetænkning, ønsketænkning, gruppepres osv. som kan forkludre dømmekraften - er det ofte uklogt at fæste særlig lid til sådanne subjektive sandsynligheder, når man skal træffe vigtige beslutninger. (Se Rationalitet) En beregnet gæt er og bliver et gæt. «Snarere end de mange der siger de tror, har vi behov for nogen som ikke ved

Risikoproblemet bliver særlig kritisk, når der er tale om uigenkaldelige virkninger. Lad os f.eks. tage grænseniveauet for et bestemt stof - f.eks. mængden af CO2 i atmosfæren som følge af udslip fra fossilt brændstof. Over en bestemt kritisk tærskel vil der indtræffe katastrofale virkninger. Hvis det da er således at vi: 1. Kun kan bestemme grænsen ved at støde mod den, og 2. ikke kan rykke tilbage fra den, når vi først er stødt mod den, da er der særligt stærke grunde til at være forsigtige.

J.E.


Litteratur

J. Elster: Risk, uncertainty and nuclear power, i Social Science Information 1979.
D. Føllesdal: Ethical aspects of recombinant DNA-research, i Social Science Information 1979.