Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Jura
     .  Politik
Begreber
DatoOpdatering
2006.03.07Opdatering ifbm. Justitsministeriets genindførelse af censur i 2005
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 23/1 2012
Læst af: 19.411
: :
Censur
For socialisme, mod censur. Vignet i omløb i 1914.

Med censur i formel forstand menes, at der kræves offentlig tilladelse for at kunne fremsætte en ytring - m.a.o. en forhåndskontrol af ytringer.

Danmarks grundlovs §77 indebærer formelt et forbud mod denne forhåndskontrol af trykte ytringer.

Det er imidlertid rimeligt at tale om censur i de tilfælde, hvor det offentlige ejer og kontrollerer massekommunikationsmedierne i et land, og anvender denne kontrol til systematisk at udelukke visse typer af ytringer, selv om dette ikke sker i form af en institutionaliseret forhåndskontrol.

Begrebet censur bliver af og til brugt om situationer, hvor bestemte typer af ytringer har vanskeligt ved at slippe igennem i de etablerede massemedier - f.eks. fordi ejerinteresserne og den redaktionelle linie i bestemte sager er ret sammenfaldende og mangler enhver interesse i at sprede holdninger, som peger i modsat retning. I Danmark gælder det f.eks. en række større dagblades omgang med Israel-Palæstina konflikten.

I de tilfælde hvor ejerinteresserne er meget koncentrerede og dette systematisk anvendes til at holde visse synspunkter borte fra offentligheden, kan censur være et rimeligt dækkende begreb. Forskellen på dette tilfælde og det ovenfor nævnte, bliver det rent formelle: Det offentliges deltagelse. For politisk oppositionelle bliver resultatet det samme.

Normalt vil det imidlertid ikke være særligt frugtbart at tale om censur i de tilfælde, hvor der foreligger mere eller mindre stærke tilløb til monopolisering af massemedierne. Dette gælder specielt, når bevismaterialet består i en påvisning af, at enkeltstående indlæg er blevet nægtet optagelse - noget som i sig selv ikke har meget med censur at gøre. Det er mere frugtbart at betragte monopoliseringstendenserne i sammenhæng med ytringsfrihedens faktiske vilkår i et land, adgangen til oplysninger af faktisk betydning for politiske spørgsmål, pres af forskellig slags i retning af at afstå fra deltagelse i offentlig debat - f.eks. karrieremæssige sanktioner - osv.

Som led i den terrorlovgivning der er gennemført siden 11. september 2001 har myndighederne indført de-facto begrænsninger i ytringsfriheden i Danmark, der er blevet karakteriseret som censur - i strid med Grundlovens §77. Ligesom myndighederne i Kina lukker bestemte sider på internettet, lukker danske myndigheder også bestemte sider og sites. I august 2005 afsagde byretten i København kendelse om lukning af 3 sider på foreningen Oprørs Website. Lukningen blev siden stadfæstet af landsretten. Iflg. myndighederne fordi disse sider støttede terror ved at opfordre til økonomisk indsamling til befrielsesbevægelserne PFLP og FARC i henholdsvis Palæstina og Colombia. I februar 2006 blev dette skridt fulgt op af myndighedernes lukning af sitet www.fightersandlovers.com der solgte T-shirts til fordel for de samme to organisationer, samt arrestation af 7 medlemmer af partiet venstresocialisterne, der stod bag sitet. Myndighedernes overgreb førte til internationale reaktioner fra bl.a. Human Rights Watch og det svenske Vänsterpartiets rigsdagsgruppe. Alligevel konkluderede det danske justitsministerium, at det kunne gå videre. Fire dage senere, den 24. februar truede politiadvokat Michael Jørgensen internetudbyderne for Enhedslisten og Dagbladet Arbejderen til at fjerne kopier af Oprørs appel fra deres hjemmesider (www.ytringsfrihed.nu). Overgrebet på ytringsfriheden var denne gang end ikke sanktioneret af en dommerkendelse, men var en rent administrativ beslutning fra en politiadvokats side. Enhedslisten lagde derefter appellen på Folketingets WEB site som en del af en §20 forespørgsel til statsministeren. Politiet har endnu ikke grebet ind overfor Folketinget. Specielt alvorlig var politiets indgreb overfor dagbladet Arbejderen, da der er tale om pressecensur. Dagbladet indbragte derfor sagen for pressens minister, Anders Fogh Rasmussen. Denne havde imidlertid ingen kommentar til censuren.

I USA fremsattes på forslag fra underholdningsindustrien i 2012 forslag om censur mod WEB sites, der viderebragte information (herunder film, musik og billeder) fra andre kilder. Forslagene hed Stop Online Privacy Act (SOPA) og Protect IP Act (PIPA). Forslagene stødte på voldsom modstand i det nordamerikanske samfund og den 18. januar 2012 gik Wikipedia sammen med 7000 andre WEB sites i sort i protest mod forslaget. Modstanden skyldtes først og fremmest ideen om, at myndighederne på den måde skulle kunne censurere internettet, som f.eks. i Kina, Iran eller Danmark. Den voldsomme modstand tvang i slutningen af måneden industrien og dens politikere til at trække forslaget. I Danmark har myndighederne siden 2006 gennemført politisk censur mod bestemte sider (som fjernelsen af bestemte sider fra foreningen Oprør i 2006) eller hele WEB sites (som da myndighederne i oktober 2011 lukkede hele journalistkollektivet Redox' WEB site). I 2012 har Skat udviklet robotter, der automatisk skal lukke for adgangen til spil sites, der ikke er godkendt af myndighederne.
Som led i protesterne i USA mod SOPA og PIPA lovforslagene gik en række WEB sites den 18. januar 2012 i sort. Her forsiden på Wikipedia.

 
.. og her forsiden på Wordpress.

Amnesty International igangsatte i 2006 en kampagne mod global censur på internettet, men med speciel fokus på Kina.

A.J.

Internet

Politiets trusselsbrev til internetudbyderen Wannafind, 22. februar 2006
Politiet angriber i appel-sag, Modkraft 25. februar 2006