Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 21.607
: :
Stress

Ordet stress har - delvis pga. påvirkning fra den nordamerikanske leve- og talemåde - fundet vej ind i det danske dagligsprog. Vi anvender det nogenlunde synonymt med fortravlet, eller når vi står i situationer vi har svært ved at overskue. At føle sig stresset betyder for de fleste, at være træt, urolig, søvnløs, anspændt i muskulaturen, og måske også at føle ubehag forskellige steder i kroppen.

Begrebet stress blev oprindelig udformet af den canadiske læge Hans Selye i 1930- og 40'erne. Han anvendte betegnelsen om påvirkninger, som sætter kroppen i alarmberedskab. Ved en række fysiske og psykiske påvirkninger - skader, blødninger, angst eller vrede - kunne han registrere nogenlunde ensartede fysiologiske forandringer i kroppen. De formidles gennem hypofysen og hormonsystemet, som atter påvirker de fleste af kroppens organer. Kroppen kommer i et fysiologisk alarmberedskab, der er særlig egnet til flugt eller kamp. Blodtrykket stiger, hjerteslagene bliver hyppigere, stofskiftet og blodomløbet ændres til fordel for høj muskelaktivitet.

Selye definerede tilstanden som det biologiske stress-syndrom, eller det generelle adaptationssyndrom (GAS). Han betragtede reaktionsmønsteret som lige så gammelt som menneskeheden selv - som en del af kroppens normale virkemåde. Det må formodes, at dette tilpasningsmønster oprindelig har været af stor betydning for menneskets mulighed for at overleve og udvikle sig som art.

Menneskeorganismen er mellem en halv og en hel million år gammel og blev udviklet under ydre forhold der var meget forskellige fra levemåden i vort moderne industrialiserede samfund. I denne samfundsform udsættes mennesket for påvirkninger som fører til så hyppige og langvarige stressreaktioner, at de kan føre til sygdom. Når f.eks. stressreaktioner ikke efterfølges af tilsvarende muskelaktivitet i form af flugt eller kamp, kommer mange organsystemer i kronisk ubalance. Dette kan f.eks. føre til blodtryks-, hjerte- og mavesygdomme.

Det er påvist, at mange påvirkninger i dagliglivet - skifteholdsarbejde, højt arbejdstempo, flytning, angst, personlige konflikter osv. - fører til biologiske stressreaktioner. Hvilke faktorer der påvirker den enkelte varierer - bl.a. afhængigt af kropslige anlæg og personlig indstilling til situationen.

Udtrykket «stressmappe» er i løbet af de senere år kommet i brug om en speciel mappe. Den er gerne glat, hård og kantet og med blanke beslag. Den ses ofte som udtryk for en manderolle præget af følelseskulde, effektivitet, magtbegær, højt arbejdstempo, uregelmæssige arbejdstider og et forsømt familieliv.

Der er grund til at tro, at denne livsform hyppigt fremkalder det biologiske stress-syndrom. Udtrykket er derfor rammende, når det handler om at minde os om, hvordan sider af levemåden i det moderne samfund fundamentalt set strider mod de behov og opgaver, som kroppen oprindelig er tilpasset til gennem en lang naturhistorisk udvikling.

T.I.R.