Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Ukraine
    .  Rusland
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Økologi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 2/8 2006
Læst af: 57.860
: :
Chernobyl
Den havarerede reaktor i Chernobyl indstøbt i en enorm beton sarkofag. Det er et åbent spørgsmål i hvor mange år sarkofagen endnu kan holde de radioaktive stoffer indesluttet. Sarkofagen har allerede dybe revner. (IAEA)

By i det nordlige Ukraine ved Pripyat floden. Den er mest kendt for atomkraftværket af samme navn, der ligger 15 km nord for byen. Den 25. april 1986 gennemførte værkets ingeniører en test af reaktor 4 og satte en kernereaktion i gang efter først (ulovligt) at have slået alle nødkølesystemer fra. Den 26. skete der er en reaktion i selve reaktoren, der rev taget af den omgivende reaktorbygning og sendte store mængder radioaktivitet ud i atmosfæren. Katastrofen blev først opdaget af svenske forskere, der kunne måle meget høj radioaktivitet i vinden fra det daværende Sovjetunionen. Ligesom danske og svenske myndigheder havde bortforklaret risikoen ved atomkraftværket Barsebäck, 25 km fra København med, at vinden overvejende er i vest - «skidtet blæser den anden vej» - havde myndighederne ment at risikoen fra de sovjetiske værker var begrænset. De lå for langt væk og i øst.

Nu væltede det radioaktive affald ind over Nordeuropa. Inden det lykkedes de sovjetiske myndigheder atter at indeslutte reaktoren, var der afgivet 8 tons radioaktive materialer til atmosfæren. Mælken i mange nordeuropæiske lande - bl.a. Danmark - måtte kasseres. Den var for radioaktiv. Og i Nordsverige måtte tusindvis af rener aflives efter at have ædt radioaktivt mos og græs.

Nedfald af Cæsium 137 isotopen over Vesteuropa og Sovjetunionen i dagene efter Chernobyl katastrofen.
J. Smith & N. A. Beresford: Chernobyl: Catastrophe and Consequences (Praxis, Chichester, 2005)
Se også den animerede Flash film af Cæsium forureningens spredning over Vest- og Østeuropa i ugerne efter katastrofen: Tchernobyl : trajectoire et extension du nuage radioactif (Institut de radioprotection et de sûreté nucléaire)

De sovjetiske myndigheder negligerede i første omgang katastrofens omfang, og blev først langsomt tvunget til at indrømme katastrofens omfang. Mens der forholdsvist hurtigt blev taget forholdsregler i Nordeuropa, gik der derfor flere uger, før myndighederne begyndte at evakuere indbyggerne i Chernobyl området. Selv om ½ million mennesker blev evakueret, var de derfor allerede udsat for meget høje stråledoser, og plages i dag af en voldsom overdødelighed af kræft.

I forlængelse af eksplosionen døde 20 brandfolk umiddelbart af akut strålesyge, og flere tusinde er siden døde. Arbejdet med atter at indeslutte reaktoren kostede mange livet. Der blev kastet sand og byggematerialer ned fra luften, men det var også nødvendigt at nærme sig reaktoren fra jorden, og stråleniveauet var så højt, at arbejderne - herunder mange frivillige soldater - kun kunne arbejde 1 (én) gang af 5 minutter, før de havde fået så stor en stråledosis, at de ikke længere kunne arbejde på stedet.

Forurening af kerneområdet omkring selve værket. (Klik for højere opløsning).

Indtil Chernobyl katastrofen havde den alvorligste atomkraftulykke været Three Mile Island i Pennsylvania, USA, hvorfra det i 1974 var et omfattende radioaktivt udslip, der dog ligesom i Sovjet i første omgang blev forsøgt bortforklaret af myndigheder og atomkraftindustri. Men omfanget og karakteren af Chernobyl katastrofen bragte hele atomkraftudbygningen til standsning og atomkraftindustrien i dyb krise. Udover at have lagt et 1000 km2 område øde - det kan ikke bebos de næste 100.000 år pga. meget høj radioaktivitet - medførte katastrofen evakuering af ½ million mennesker, og har medført at foreløbig 25.000 mennesker er døde af strålerelaterede sygdomme. Greenpeace udgav på 20. årsdagen for uheldet - i april 2006 - rapporten The Chernobyl Catastrophe. Consequences on Human Health der beregnede, at 85.000 vil dø som følge af udlandet. Trods dette udsender atomkraftindustrien og vestlige forskere til tider propaganda om, at katastrofen ikke var så slem, og at der ikke kan konstateres nogen kræftoverdødelighed.

Chernobyl producerer fortsat strøm. Ukraine har ikke råd til at bygge andre kraftværker, og værkets anden reaktor producerer derfor fortsat strøm. Imens er det et åbent spørgsmål, hvor lang tid sarkofagen om den havarerede reaktor vil holde. Ingen kender nøjagtig situationen inde i reaktoren, og ved derfor ikke om der kan ske nye eksplosioner, eller hvornår reaktoren begynder at lække pga. de voldsomme påvirkninger og for dårlig konstruktion. EU har foreløbigt afvist at give Ukraine økonomisk bistand for at forbedre sikkerheden omkring værket.

A.J.

Internet

The Chernobyl Catastrophe. Consequences on Human Health, Greenpeace, april 2006
Ghost Town. En ung russisk kvindes personlige beretning fra sin rejse på motorcykel gennem de lukkede dele af Ukraine til Chernobyl i 2006