Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 16.959
: :
Søllerødgade, Bombeattentatet i

Den 16. marts 1992 kl. ca. 11.30 sprang en bombe i Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade i København. Ved eksplosionen dræbtes IS-medlemmet Henrik Christensen, der tidligere havde været aktiv i «Fællesinitiativet mod Racisme».

Politiet oprettede en ti-mands efterforskningsenhed, til at forestå efterforskningen. I denne indgik personale fra PET som en permanent del. (Redegørelse fra Københavns Politi ved kriminalinspektør Bent Hansen af 22.3.1998. Findes som bilag i PET-redegørelse, marts 1998). Bombedrabet er aldrig opklaret.

Efter TV-2s udsendelser i begyndelsen af marts 1998 er en ny dimension dukket op, og diskussionen løber stadig. Det handler om, at Frede Farmand skulle have givet PET-Århus et forvarsel om, at der i nazistiske kredse var forlydender om en mulig, kommende bombesprængning i Søllerødgade. Dette skulle den nu afdøde nazi-leder Albert Larsen have udtalt til Frede Farmand i en fortrolig samtale som Frede Farmand hemmeligt havde optaget et par måneder før bombesprængningen.

Frede Farmand skyndte sig dengang at aflevere båndet til Verny Thomsen fra PET-Århus, så hurtigt at han ikke nåede at kopiere det selv. Trods flere telefoniske rykkere, der er båndoptaget, har han aldrig fået båndet tilbage. PET-manden mener nu, at det kan være blevet slettet, fordi det ikke indeholdt noget af interesse. På trods af at Frede Farmand udtrykkeligt ved afleveringen havde krævet det retur. Båndet tilhørte hans Kulturhistoriske Fondsarkiv.

Københavns Politi nægter at have haft kendskab til dét bånd under efterforskningen, men til to senere, fra efter bombesprængningen. Den daværende efterforskningsleder, kriminalinspektør Bent Hansen, er rykket ud med den lange redegørelse, der bringes som bilag i PET-redegørelsen. Den friholder PET, og forsøger at stemple Frede Farmand - hans «påstand og teorier forkastes og også i dette tilfælde anses som tankespind».

Sagen handler i første omgang ikke om, hvorvidt det var Albert Larsen eller nogen fra hans kreds, der sendte bomben. Den handler om, hvorvidt PET-Århus havde fået et forvarsel eller ej. Og ganske specielt, hvis de havde fået et forvarsel, hvorfor advarede de så ikke Internationale Socialister om at være forsigtig med posten og på anden vis?

Drabsafdelingen og Sikkerhedspolitiet under Københavns Politi lavede et stort efterforskningsarbejde efter bombesprængningen. De er måske blevet foreholdt oplysninger, som PET-Århus lå inde med. Som måske blev fjernet, efter at bomben sprang og dræbte Henrik Christensen for at skjule fadæsen. Københavns nuværende politidirektør, Hanne Bech Hansen, og flere andre ledere i Københavns Politi var i ledelsen af PET dengang.

Demos


Litteratur

De hemmelige tjenester. PET og FE gennem 40 år. En oversigt. Demos Nyhedsbrev nr. 49-51, Sommeren 1998