Befolkning 923.000 Valuta Fiji dollars Areal 18.270 Km2 Hovedstad Suva Befolkningstæthed 43,7 indb./Km2     HDI placering 99

Fiji består af 9 større øer samt 300 mindre øer og atoller af vulkansk eller koral oprindelse. Af disse er kun de 100 beboet. Øgruppen er beliggende i Melanesien mellem Vanuatu i vest og Tonga i øst, omkring 5 grader nord for Krebsens Vendekreds. Landets største øer (der overvejende er af vulkansk oprindelse) er Viti Levu (hvor hovedstaden ligger) og Vanua Levu. Landskabet er generelt bjergfuldt. Klimaet er tropisk regnfuldt, omend moderet af havets indflydelse og den frugtbare jord i lavlandet muliggør dyrkningen af sukkerrør og kobra. Havet er truet af overfiskning samt forurening fra byerne. Vandmiljøet er truet af intensivt fiskeri og af forureningen i kystområderne. Landet er endvidere præget af afskovning.

Folket: Halvdelen af landets indbyggere (50,7%) nedstammer fra indere, der af englænderne blev indført i landet i starten af det 20. århundrede. Den oprindelige befolkning (43%) er af melanesisk oprindelse med nogen blanding med polynesiere. Resten af befolkningen har europæisk eller kinesisk oprindelse. Befolkningen er overvejende koncentreret på Viti Levu (73%) og Vanua Levu (18%). Øen Rambi - mellem Vanua Levu og Taveuni - er blevet købt af banabanerne (se Kiribati) der ønsker at slå sig ned der, efter at deres oprindelige land er blevet gjort ubeboelig af fosfatminedriften..

Religion: 53% kristne (metodister og andre protestanter), 38% hinduer, 8% muslimer.

Sprog: Engelsk (officielt), urdu, hindi, fiji, kinesisk.

Politiske partier: I 2001 fandtes der 26 registrerede partier i landet. De vigtigste er: Soqosoqo Duavata Ni Lewenivanua (Fijis forenede Parti, UFP/SDL) ledet af Laisenia Qarase; Fijis Arbejderparti (FLP) ledet af Mahendra Chaudry; Matanitu Vanua (Den konservative alliance, MV) ledet af George Speight; Det nye forenede Arbejderparti (NLUP); Det forenede generelle Parti (UGP); Det nationale føderale Parti (NFP). Andre partier: Soqosoqo ni Vakavulewa ni Taukei (Fijis politiske Parti, FPP/SVT) ledet af kupmageren Sitiveni Rabuka; Fijis politiske Sammenslutning, grundlagt af Josefata Kamikamica, der er formand for den oprindelige befolknings bondesammenslutning. Siden 1988 har det været ledet af Adi Kuini Speed, der er enke efter Timoci Bavadra, grundlæggeren af FLP.

Sociale organisationer: Sammenslutningen af unge og studerende i Fiji; Fijis Fagforeningskongres (FTUC).

Officielt navn: Sovereign Democratic Republic of Fiji.

Administrativ inddeling: 5 regioner inddelt i 15 provinser

Hovedstad: Suva, 172.000 indb. (2007).

Andre vigtige byer: Lautoka, 45.000 indb.; Nadi, 32.100 indb.; Nausori, 22.500 indb. (2000).

Regering: Militærdiktatur. Wiliame Katonivere er siden november 2021 landets præsident; Hærchef Frank Bainimarama er siden december 2006 premierminister og regeringschef efter at have taget magten ved et kup. Lod sig vælge ved et «valg» i september 2014.
Parlamentet har to kamre: Repræsentanternes Hus har 51 medlemmer. Senatet har 34 medlemmer (24 udnævnt af klanhøvdingenes Øverste Råd, 9 af præsidenten og 1 af rådet på Rotuma).

Nationaldag: 10. oktober (Uafhængighedsdagen, 1970)

Væbnede styrker: 3.900 (1995).

 

Fiji øgruppen har været beboet de sidste 4.000 år. Den melanesiske indvandring, der i dag udgør landets oprindelige befolkning, begyndte i det 6. århundrede f.v.t. og udviklede en af de mest avancerede kulturer i Stillehavsområdet. Den britiske kaptajn William Bligh besøgte øerne i 1789 og bragte de første detaljerede beskrivelser med tilbage til Europa.

Lokalsamfundet var organiseret omkring familier og klaner, der gradvist dannede mere komplekse organisationer. Høvdingen for en af disse, Na Ulivau udstrakte sit styre fra Ngau til resten af øgruppen og samlede den politisk.

Kolonisering

I begyndelsen af det 19. århundrede trængte britiske eventyrere og handlende ind på øerne. De begyndte at udnytte skovene med sandaltræ og andre aromatiske træsorter, der gav en pæn pris i Kina og allierede sig med lokale høvdinge i deres krige mod rivaliserende grupper. I 1830 ankom de første kristne missionærer fra Tonga, og i 1854 døbte de kong Thakombau - søn af Na Ulivau. Denne monark der i tidligere beskrivelser var blevet karakteriseret som «kanibal» blev nu så begejstret for Vesten, at han gik så langt som til at tilbyde USA at annektere Fiji. Men det Hvide Hus havde på det tidspunkt nok at gøre med den nordamerikanske borgerkrig og afslog tilbuddet. Storbritannien plagedes i denne periode af manglen på sukker, og «opdagede» landets potentiale som sukkerproducent. Den 10. oktober 1874 annekteredes landet formelt med kong Thakombaus accept. Han var kommet i dyb gæld pga. langvarige krige mod en konføderation af rivaliserende høvdinge.

Myndighederne i Fiji modsatte sig ikke opkøbet og eksproprieringen af en stor del af jordene til sukkerdyrkningen, men bønderne viste sig uvillige til at forlade deres traditionelle fællesjorder for at arbejde på sukkerplantagerne. De britiske myndigheder gik derfor i gang med at importere nærmest slavelignende arbejdskraft fra først Salomon øerne og siden Indien. På samme måde som briterne efter slaveriets ophævelse overførte indere til Afrika og Caribien, overførtes de nu også til Fiji for at løse manglen på arbejdskraft.

Efter at deres arbejdskontrakter løb ud, hentede de indiske arbejdere deres familier til landet og slog sig ned som småhandlende, håndværkere og bureaukrater i lokaladministrationen. De bevarede deres sprog, religion og kastesystem, trods det at de var langt borte fra deres oprindelsesland. De havde kun forbud mod at købe den oprindelige befolknings jorde.

1970 Selvstændighed

Da processen frem mod autonomi tog fart, sikrede et kompliceret valgsystem den oprindelige befolknings fortsatte kontrol over politikken, trods det at den nu var i mindretal. Hver af befolkningsgrupperne «fijianere», «indere» og «andre» blev tildelt et bestemt antal parlamentspladser (henholdsvis 22, 22 og 8). Premierminister Sir Kamisese Mara var arkitekten bag dette system, der nogenlunde gnidningsløst sikrede landet overgangen til selvstændighed i 1970. Hans Allianceparti (Alliance Party) præsenterede sig som et multietnisk parti, og fik udover sin fijibasis også tilslutning fra nogle indiske vælgere og en række minoritetsgrupper.

I 1976 forkastede regeringen et forslag til forfatningsændring, der opstillede betingelserne for blandet etnisk administration af landet. Freden mellem de etniske grupper var indtil da kun blevet afbrudt af voldelige sammenstød i 1959 og 1968, men der eksisterer uden tvivl latente spændinger. På den ene side findes der tendensen «tilbage til rødderne», hvis centrum er Stillehavsuniversitetet på Suva. Det inspirerer de unge til at søge deres melanesiske, polynesiske, hinduistiske, islamiske eller kinesiske rødder, og bidrager dermed til at øge kløften mellem kulturer, der ellers har eksisteret side om side. Inderne kontrollerer handelen og de uddannede erhverv. Den oprindelige befolkning ejer til gengæld de dyrkbare jorder, som de lejer ud til indere med få ressourcer på særdeles ufordelagtige vilkår.

Etniske modsætninger

Til gengæld har landets økonomiske problemer tvunget tusinder af fijianere til at emigrere til Aotearoa (New Zealand) i søgen efter arbejde. Turismen er den eneste kilde til at kompensere for den konstant negative betalingsbalance, men den kræver, at melaneserne er «autentiske», for at opfylde den søgen efter det eksotiske som de australske og new zealandske turister går efter. Individualismen er blevet styrket, fællesjorder privatiseret, hvilket burde bidrage til en økonomisk styrkelse af den oprindelige befolkning overfor inderne. Alligevel bidrog udviklingen kun til at øge skellet mellem land og by. Mens indkomsten blandt bybefolkningen i 1978 steg med 3½ % var stigningen på landet kun 0,3%.

Dette har stimuleret udviklingen af «racistiske» organisationer som Nationalistpartiet, der angriber den «udenlandske majoritet», selvom udlændingene har været i landet i fem generationer. Spændingerne kom til at præge den konservative regering under ledelse af Kamisese Mara dybt. Hans regering var den eneste indenfor det britiske statssamfund Commonwealth, der ikke afbrød forbindelsen med de racistiske regimer i Rhodesia (senere Zimbabwe) og Sydafrika og i starten af 1980'erne tog han imod besøg fra den chilenske diktator Augusto Pinochet. Diktatoren blev dog mødt af omfattende protestdemonstrationer, der afslørede at de progressive kræfter var ved at blive stærkere.

Ved valget i 1982 blev Alliancepartiet kun lige netop større end oppositionsrivalen Nationalføderationen. Ved valget 11. april 1987 sejrede det indiske befolkningsflertal endelig. Dets kandidat Timoci Bavadra blev indsat som premierminister og bragte dermed 16 års melanesisk styre til fald. Få dage senere blev Bavadra dog fjernet ved et kup af general Sitiveni Rabuka, der legitimerede sit skridt med nødvendigheden af at løse landets etniske problemer. For observatører af landets politiske liv var baggrunden dog en anden. Den indiske majoritet skulle fjernes fra regeringsmagten, og det skulle hindres at landet sammen med Australien og New Zealand underskrev Rarotonga traktaten. Denne traktat fastlagde Stillehavsområdet som atomfri zone, og blev kraftigt modarbejdet af Storbritannien og USA.

Da Bavadra endelig blev løsladt, afviste han udskrivelsen af nyvalg, som diktatoren ellers havde ønsket i slutningen af 1988 sammen med udarbejdelsen af en ny forfatning. En aftale mellem indiske og melanesiske politikere samt pres fra Commonwealth bragte tilsyneladende diktaturet til afslutning. Men Rabuka skærpede sin position og udråbte den 6. oktober 1987 landet til republik, for at kunne fjerne statschefen - guvernøren udpeget af den britiske krone. I december trådte han tilbage som statschef. Tilsyneladende med det formål at give regimet et mere civilt præg - især overfor udlandet. Penaia Ganilau blev udpeget til præsident og Kamisese Mara premierminister. Landets nye ledelse blev aldrig afprøvet ved et valg.

I juli 1990 gennemførtes en forfatningsændring inspireret af apartheid. Den sikrede melaneserne 37 af de 70 pladser i Repræsentanternes Hus og de 24 ud af 30 pladser i Senatet. Samtidig blev der lovet gennemførelse af en folkeafstemning om forfatningen i 1992, men den blev aflyst. Året efter fordømte FN's Generalforsamling, Mauritius og Indien landets apartheid-styre. I november brændte Sammenslutningen af unge og studerende i Fiji offentlig den nye forfatning, og demonstrationen blev slået hårdt ned.

Rabuka stiftede Fijis politiske Parti (FPP) og under skærpede politiske og sociale spændinger i 1992 blev en militærperson udnævnt til premierminister.

Fiji har ikke været i stand til at løse sit kroniske betalingsbalanceproblem, eftersom næsten alle forarbejdede varer og olieprodukter må importeres og sukkeret og turismen - landets vigtigste valutakilder - ikke kan opveje udgifterne.

I november 1993 sluttede 6 medlemmer af FPP sig til oppositionen, hvilket førte til udskrivelse af nyvalg. Rabuka bevarede magten med 31 ud af melanesernes 37 pladser i parlamentet samt støtte fra de uafhængige medlemmer fra Det generelle Stemmeparti. FPP dissidenterne erobrede kun 5 af pladserne.

I november 1994 indledte regeringen en forsigtig revision af den racistiske forfatning. Rabuka omdannede regeringen gentagne gange i løbet af 1995 pga. intern splittelse i regeringskoalitionen. Samtidig indledte han retslige skridt mod en undersøgelseskommission, der implicerede ham i uregelmæssigheder omkring Nationalbankens underskud. Regeringens plan om at tillade 28.000 kinesere fra Hong Kong at emigrere til Fiji udløste en bølge af kritik. Ifølge regeringens plan skulle emigranterne hver betale 130.000 US$ for legalt at kunne slå sig ned i landet.

I september 1996 udgav forfatningskommissionen et forslag til ny forfatning, der sikrede en «multietnisk regering» og reserverede et bestemt antal pladser i parlamentet til hver af de etniske grupper. Forslaget blev vedtaget i juli 1997 og trådte et år senere i kraft.

I september 1997 blev Fiji atter indlemmet i Commonwealth, hvorfra det 10 år tidligere var blevet udesluttet i forlængelse af Rabukas militærkup.

Den asiatiske finanskrise tvang landet til at devaluere sin valuta 20% overfor dollaren og reducere toldsatserne.

En undersøgelse samme år afslørede, at 40% af de gravide kvinder på Suva havde kønssygdomme. I starten af 1998 lancerede regeringen en sundhedsplan, der skulle bekæmpe en tropefeber epidemi, der allerede havde kostet 4 børn livet.

I februar 1998 erklærede premierminister Rabuka, at han frygtede at blive styrtet ved et nyt statskup. Han anklagede kirken og militæret for at forberede et komplot imod sig.

I maj 1999 gennemførtes det første egentlig demokratiske valg siden statskuppet. Det blev vundet af Mahendra Chaudhry og det Indiske Parti. Rabukas Fiji Partiet vandt kun 6 af de 71 pladser i parlamentet, mens dets allierede, Det generelle Stemmeparti, ingen pladser fik.

Selv om titusinder af indere var flygtet fra Fiji efter statskuppet i 1987, så udgjorde de fortsat næsten halvdelen af befolkningen. Selv om mange fijianere fortsat betragtede inderne som en trussel, så blev det etniske spørgsmål overskygget af de økonomiske problemer i landet, arbejdsløsheden, den stigende kriminalitet og nedskæringerne indenfor det offentlige.

Alligevel eksploderede den etniske konflikt et år senere, den 19. maj 2000, da en væbnet gruppe under ledelse af forretningsmanden George Speight besatte parlamentet og tog premierminister Mahendra til fange sammen med 30 andre personer - deriblandt præsidenten, Kamisese Maras datter. Kidnapperne krævede, at forfatningen blev skrevet om for at hindre den indiske minoritets adgang til regeringsmagten.

Præsident Kamisese afsatte den kidnappede premierminister, idet han hævdede, at han derved reducerede hans politiske betydning for kidnapperne, for at få Speight til at ændre holdning. Et nyt statskup blev gennemført 29. maj under ledelse af Frank Bainarama. Han afsatte præsidenten udfra en argumentation om, at denne var blevet svag og havde mistet sin handlekraft.

Kidnapperne fik nu amnesti efter at have løsladt deres gidsler. I juli blev Ratu Josefa Iloilo udnævnt til midlertidig præsident, og Laisenia Qarase blev udnævnt til midlertidig premierminister. Eftersom Speight fremsatte trusler mod den nye regering, endnu før den var blevet udnævnt, blev han og 350 af hans væbnede venner arresteret af militæret.

Kuppet efterlod et dybt sår i landet, og de racemæssige modsætninger forstærkedes. I februar 2001 dekreterede Fijis højesteret, at den militært støttede regering var illegal. Samtidig oplyste regeringen, at der blev forberedt valg til afholdelse i august eller september samme år.

Speight (Ilikini Naitini) fra den Konservative Alliance (MV) blev valgt som premierminister ved valget i august 2001, mens han i fængslet afventede en dom for forræderi. Den afsatte Mahendra Chaudhry blev dog også valgt, og hans parti tabte kun valget med en snæver margen - Fijis forenede Parti fik 46% af stemmerne. Selvom forfatningen fra 1997 gav partierne ret til et antal ministerposter svarende til deres repræsentation i parlamentet, så udelukkede den midlertidige regeringschef, Qarase, Chaudhrys parti fra at få ministerposter. Højesteret omstødte denne beslutning og beordrede Qarase til også at optage medlemmer af Chaudhrys parti i sin regering.

I december blev Speight frataget premierministerposten, eftersom han ikke havde mulighed for at deltage i regeringens arbejde. Kort tid efter blev den afsatte premierminister dømt til døden for forræderi, men i februar 2002 underskrev præsident Iloilo et dekret der omstødte dommen.

Den langsomme tilbagevenden til demokrati medførte en tilsvarende langsom økonomisk genopretning. Landets økonomi er i høj grad afhængig af turismen og sukkerproduktionen, og den politiske uro i 2000-02 medførte et fald på 70% i turiststrømmen - primært fra Australien, New Zealand og USA, hvis regeringer satte Fiji på listen over risikofyldte rejsemål.

Sukkerindustrien blev i november 2002 underkastet en radikal strukturomlægning, da det blev besluttet at privatisere sukkerfabrikkerne, der i 120 år havde været statslige. Sukkerindustrien beskæftiger 200.000 arbejdere og sukkereksporten tegner sig for 7% af landets BNP.

I november 2003 bad USA Fiji om at sende soldater til supermagtens «stabiliseringsstyrke» i Iraq, og tilbød at betale for uniformer, våben og transport af soldaterne, men Fijis regering erklærede at den ikke var i stand til at dække de udgifter en sådan mission ville udløse. Omkring 1000 soldater fra Fiji deltog dog i invasionen af Iraq som del af de britiske besættelsesstyrker.

Den Asiatiske Udviklingsbank (AsDB) bevilgede Fiji lån for 40 mio. US$ årligt i perioden 2004-06. Lånene skal anvendes til bygningen af infrastruktur indenfor turistindustrien, forbedring af lufthavne og veje, byudvikling, kloakering og udvidelse af elforsyningen i landområderne.

Kamisese Mara der blev anset for fader til  landets selvstændighed døde i april 2004, 83 år gammel. I august blev vicepræsident Ratu Jope Seniloli kendt skyldig i landsforræderi for sin deltagelse i kupforsøget i maj 2000. Han sad inde nogle måneder af dommen på 4 år han blev idømt.

Arbejderpartiet undlod i november at indtage tilbudte posten i regeringen for ikke at sløre sin rolle som opposition.

Hærchef Frank Bainimarama erklærede i juli 2005 at han ikke ville tøve med at styrte regeringen, hvis den fortsatte med sine planer om amnesti til de involverede i kupforsøget i 2000.

Høvdingenes Storråd valgte i marts 2006 præsident Iloilo til en ny periode på 5 år. I maj blev den tidligere premierminister Rabuka anklaget for at have organiseret det fejlslagne kupforsøg. Samme måned vandt Qarase parlamentsvalget og fik 30 af de 59 pladser i parlamentet,

Den politiske situation spidsede til i slutningen af året. I oktober forsøgte premierminister Qarase forgæves at fjerne hærchefen Bainimarama fra posten. I begyndelsen af december opløste præsident Iloilo parlamentet. Alligevel gennemførte Bainimarama et militærkup. I januar 2007 genindsatte han Iloilo som præsident, men beholdt «midlertidigt» posten som premierminister. I maj hævede han undtagelsestilstanden, og erklærede at der ville blive gennemført almindelige valg i 2010. Et løfte han senere brød.

I september 2007 indførte Bainimarama undtagelsestilstand i 1 måned. Han begrundede det med, at Qarase var vendt tilbage fra sit eksil på øen Vanua Balavu, spredte løgne og søgte at destabilisere landet. I august 2008 overtog han endvidere posten som finansminister efter at Chaudhry og resten af ministrene fra arbejderpartiet havde trukket sig fra den midlertidige regering.

I april 2009 afsagde en appeldomstol en kendelse om, at Bainimaramas fjernelse af regeringen i december 2006 havde været i strid med forfatningen. Bainimarama trådte derefter tilbage fra posten som premierminister. Præsident Iloilo erklærede derefter, at han havde sat forfatningen ud af kraft og havde annulleret alle dommerudnævnelser. Iloilo indsatte derefter atter Bainimarama på posten som premierminister. FN's Sikkerhedsråd og omverdenen udtrykte alvorlig bekymring over udviklingen i landet. Pacific Islands Forum der består af landene i Stillehavet gik skridtet videre og suspenderede 1. maj Fijis medlemsskab. Den første udelukkelse i forumets 38 årige historie. Commonwealth suspenderede Fiji fra sit råd, og gav landet frist til 1. september til at fastlægge en dato for nyvalg. I modsat fald ville landet blive helt suspenderet. Dette skete ikke, og Fiji røg 1. september ud af Commonwealth.

I juli 2009 trak den 88 årige Iloilo sig fra præsidentposten og blev erstattet af Brigadegeneral Epeli Nailatikau. 

I november 2009 gav Bainimarama udsendinge fra Australien og New Zealand 24 timer til at forlade landet, efter der var opstået kontrovers om afskedigelse af landets dommere i april og erstatningen af dem med dommere fra Sri Lanka. I september var Fijis medlemskab af Commonwealth blevet suspenderet.

I september 2011 gennemførte Bainimarama regeringen alvorlige begrænsninger i arbejderklassens rettigheder. Strejker blev forbudt - undtagen i helt specielle situationer; alle overenskomster ophævet og tillidsmandsarbejde forbudt. I september 2012 blev en ILO delegation smidt ud af landet.

I juli 2012 igangsatte regeringen ved dekret en proces for revision af grundloven. Samtidig blev der udstedt generel juridisk immunitet til alle deltagere i 2006 kuppet. I august blev den afsatte premierminister Laisenia Qarase idømt 12 måneders fængsel for «korruption». Allerede i januar havde den britiske Law Society Charity udsendt en rapport der konstaterede, at Fiji ikke længere kunne betegnes som en retstat.

Fiji anerkendte i november 2012 Kosova som selvstændig stat og diplomatiske forbindelser blev etableret i februar 2013.

I september 2013 præsenterede regeringen sit første udkast til ny forfatning. Den blev af internationale menneskerettighedsorganisationer kritiseret for ikke at leve op til internationale standarder for beskyttelse af de menneskelige rettigheder.

Militærdiktaturet gennemførte i september 2014 valg til parlamentet. Bainimaramas FijiFirst vandt ikke overraskende 59,2% af stemmerne og fik 32 ud af parlamentets 50 pladser. Bainimarama havde oprettet partiet 6 måneder tidligere. Hærchefen fortsatte derfor på posten som premierminister. Perioden op til valget var præget af lang række indskrænkninger af menneskerettighederne. I august indledte diktaturet politiefterforskning af menneskerettighedsorganisationen Citizens’ Constitutional Forum, der blev anklaget for at bryde valgloven ved at gennemføre seminarer om demokrati og menneskerettigheder. I juni havde regimet indledt politimæssig efterforskning mod 2 universitetsansatte, dr havde opfordret politiet til at at indstille chikanen mod journalister.

I marts 2014 besluttede det britiske statssamfund Commonwealths ministerråd at ændre Fijis suspension til blot at gælde suspension fra Commonwealths råd. Efter valget i september besluttede Commonwealth helt at hæve suspensionen.

Landet blev i oktober 2014 underkastet et regelmæssigt review af menneskerettighederne af FN's Menneskerettighedsråd. Mere end 50 lande havde kritiske kommentarer til situationen i landet. Ytringsfriheden er stærkt begrænset; selvcensuren florerer pga. sikkerhedsstyrkernes overfald af og trusler mod journalister; sikkerhedsstyrkerne anvender regelmæssigt tortur og overgreb efterforskes ikke, hvorfor de skyldige heller ikke stilles for retten.

Parlamentet valgte i oktober 2015 generalmajor George Konrote til præsident med 31 mod 14 stemmer. Han overtog posten måneden efter.

Fiji blev i februar 2016 ramt af kategori 5 cyklonen Winston. Den kostede 43 livet og 62.000 blev gjort hjemløse som følge af ødelæggelserne. Manglen på beredskabsplaner og det store område skaderne var sket over gjorde, at nødhjælpen efterfølgende var meget lang tid om at nå frem, og nogle var endnu 6 måneder senere stadig hjemløse.

Landet ratificerede i marts FN konventionen mod Tortur, men med en række forbehold, deriblandt selve definitionen af tortur. Fijis forfatning giver immunitet overfor at kunne drage sikkerhedsstyrker og soldater til ansvar for tortur og mishandling, og derudover var myndighederne ikke specielt villige til at retsforfølge konkrete sager.

Diktatoren Bainimaramas FijiFirst vandt parlamentsvalget i november 2018 med 50% af stemmerne. Det fik 27 ud af de 51 pladser i parlamentet og dermed absolut flertal. Det var dog en tilbagegang på 5 mandater.

Løjtnant Wiliame Katonivere blev i oktober 2021 «valgt» af parlamentet til ny præsident.

Guia del Mundo