Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Undervisningsminister
      .  Socialminister
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 23/11 2005
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 21.516
: :
Bjerregård, Jytte Ritt
Jytte Ritt Bjerregård
Jytte Ritt Bjerregård
(Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA)

Jytte Ritt Bjerregård (1941-), dansk socialdemokratisk politiker, tidl. miljøkommissær i EU, fødevareminister til 2001. Overborgmester i København 2006-. Født den 19. maj 1941 som datter af tømrer Gudmund Bjerregård og regnskabsfører Rita Bjerregård. Hun blev i 1966 gift med historiker Søren Mørch.

Bjerregård er uddannet som lærer fra Emdrupborg Statsseminarium i 1964 og underviste frem til 1970 i folkeskolen. Hendes forældre havde været aktive kommunister, men hun blev først involveret i politik efter endt uddannelse og da i Socialdemokratiet. Hun stillede første gang op til Folketinget i 69, men blev først valgt i 71. Medlem af økonomiudvalget 1971-73 og 74-75. Fra 69 var hun formand for partiets uddannelsesudvalg og var i 73 og i 75-78 undervisningsminister under Anker Jørgensenregeringen.

Hun blev regnet som en del af partiets venstrefløj. Gik i 72 imod dansk tilslutning til EF og udtalte sig til fordel for studenterbevægelserne. I sin tid som undervisningsminister skabte hun fri adgang til de højere uddannelser, men hendes håndtering af bl.a. RUC og gennemførelsen af en strammere uddannelsesplanlægning bragte hende på kollisionskurs med den stærke studenterbevægelse. Endelig var hun en af arkitekterne bag den fremsynede rapport for den fremtidige uddannelsesplanlægning - U-90.

Corsarens kommentar til Ritts gerning som undervisningsminister.

Bjerregård har traditionelt haft smag for ekstravagant livsførelse. Hun blev første gang tvunget til at træde tilbage fra posten som undervisningsminister i 1978, da det blev afsløret, at hun havde brugt store offentlige midler på luksus under et officielt besøg hos UNESCO i Paris. Allerede i 79 vendte hun dog tilbage til regeringen - denne gang som socialminister. En post hun bevarede til 81. I 1982-88 var hun hhv. formand og næstformand for partiets folketingsgruppe. I 1987 tabte hun kampen om formandsposten til Svend Auken. I 1993-2000 var hun Miljøkommissær i EU. Siden 2000 er hun Fødevareminister.

Hun har traditionelt været i stand til at skabe sig megen medieopmærksomhed, men også megen opposition - både fra partiets højre- og venstrefløj. Socialdemokratiet var derfor ganske godt tilfreds med at sende hende til Bruxelles. I 1994 lykkedes det hende at skabe enorm opmærksomhed omkring sine erindringer, da manuskriptet blev lækket og offentliggjort i dagbladet Politiken.

Bjerregård stillede i 2004 op til posten som overborgmester i København, da den daværende overborgmester Kramer Mikkelsen uventet forlod posten. Ved en intern urafstemning i socialdemokratiet blev hun partiets kandidat. Op til kommunalvalget i november 2005 kritiserede hun Venstres slåen plat på terrorfrygten, og erklærede at den øgede terrortrussel snævert hang sammen med VKO regeringens besættelse af Iraq: «den der sår vind høster storm». Det fik en hidsig og politisk presset statsminister til at erklære: «Når man formulerer sig, som hun gør, så kommer man meget nemt ud i at forsvare terror, i hvert fald at undskylde den». Fogh Rasmussen følger Bush diskursen: «enten er i med os, eller også er i imod os». VKO fremlagde derfor dagen efter kommunalvalget en terrorplan på 49 punkter til overvågning af den danske befolkning.

A.J.