Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 23.830
: :
Blandingsøkonomi

Betegnelsen blandingsøkonomi karakteriserer et økonomisk system, hvor ressourceforbrug, produktion, fordeling og anvendelse af produktionsresultatet antages at blive bestemt gennem en blanding eller kombination af beslutninger i på den ene side politiske organer og offentlig forvaltning og på den anden af de enkelte forbrugeres, arbejdstageres og produktionsenheders individuelle adfærd på markedet. Det er gerne underforstået, at produktionsenhederne har et bedriftsøkonomisk profitresultat som mål.

Modsatsen til blandingsøkonomi vil da være enten en fuldstændig planøkonomi, hvor alle økonomiske dispositioner fremkommer som resultat af politisk-administrative afgørelser. Eller det er en «ren» markedsøkonomi, hvor økonomiske tilstande og processer er et resultat af, at de enkelte deltagere på markedet - hver ud fra deres målsætning og økonomiske styrke - tilpasser sig markedets pris-, omkostnings- og lønsomhedssignaler, og hvor disse igen selv er afhængige af de enkelte deltageres adfærdsmønstre. I praksis anvendes betegnelsen oftest om det økonomiske system i kapitalistiske lande med betydelige indslag af offentlige - i første række statslige - indgreb i den økonomiske virksomhed. Begrebet synes særlig at have haft gennemslagskraft indenfor Socialdemokratiet.

Den almindelige anvendelse af begrebet blandingsøkonomi virker imidlertid på flere måder slørende. For det første findes der knapt noget land med en så høj grad af planøkonomi, at den ikke indeholder markedsøkonomiske elementer. I alle socialistiske lande gennem historien - muligvis med undtagelse af Cambodia - gives f.eks. arbejdskraftens godtgørelse ikke udelukkende i form af administrativt fastsatte rationer og tildelinger. Godtgørelsen antager i vid udstrækning form af almindelig købekraft - løn - som modtagerrne kan anvende på forskellige varer efter eget valg under hensyntagen til indtægtens størrelse og varenes priser. Og de køb på markedet som dette fører til, virker igen tilbage på produktionen. På den anden side findes der heller ikke noget land med en så «ren» markedsøkonomi, at offentlige beslutninger vedrørende pengevæsen, næringslovgivning, skatter og offentligt forbrug af varer og tjenester ikke har en mærkbar virkning på det, der sker i økonomien. For så vidt kan man sige, at alle lande rummer grader af blandingsøkonomi, og da mister begrebet sin interesse, når det handler om at sondre mellem dem.

For det andet fremmer anvendelsen af begrebet den forestilling, at socialistisk planøkonomi og en «fri» kapitalistisk markedsøkonomi ligger i hver sin ende af en sammenhængende skala. Graden af socialisme bliver udfra dette synspunkt et rent kvantitativt spørgsmål om, hvor mange af ingredienserne fra hver ende, der indgår i blandingen. Nærmere bestemt handler det om, hvor megen offentlig regulering af privat foretagsomhed og hvor megen offentlig erhvervsvirksomhed der praktiseres. En sådan kvantitativ betragtningsmåde afleder opmærksomheden fra spørgsmålet om, hvilke interesser det er, der kommer til udtryk gennem de politisk-administrative beslutninger, og hvilke mål disse søger at fremme i den økonomiske virksomhed. Man kan godt have en økonomi, hvor hensynet til kapitalafkastningen - profitten - er retningsgivende for det der sker i økonomien, og samtidig have en meget udstrakt grad af offentlig politisk-administrativ tilrettelægning og deltagelse i systemet. Og en socialistisk økonomi hvor økonomisk virksomhed ikke domineres af profithensyn, men mere direkte er indrettet mod tilfredsstillelse af befolkningens materielle og kulturelle behov, behøver ikke at være uforenelig med en ganske omfattende decentralisering af de økonomiske beslutninger og en form for marked for de produkter og tjenester, der udveksles mellem de decentraliserede enheder.

Den rolle og funktion som politisk-administrative beslutninger har i den danske blandingsøkonomi er flertydig. Dels drejer det sig om tiltag for at modvirke eller modificere udslag, der ellers ville følge af markedskræfterne, med sigte på en socialt set mere acceptabel økonomisk udvikling. Men dels drejer det sig også om tilrettelæggelse og vedligeholdsopgaver overfor det kapitalistiske erhvervsliv. En øget omfang af offentlige indgreb i «blandingsøkonomien» kan medvirke til og har medvirket til at stabilisere privatkapitalismen.

H.J.K.