Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Asien  .  Mellemøsten  .  Israel
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Præsident
      .  Forsvarsminister
Ideologi  .  Borgerlig  .  Konservativ
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 7.274
: :
Weizman, Ezer
Ezer Weizman
Ezer Weizman

Ezer Weizman (1924-), israelsk politiker, født i Tel-Aviv og nevø af Chaïm Weizman - Israels første præsident. Under 2. verdenskrig var han officer i det britiske Royal Airforce (RAF), og i 1948 gik han ind i Israeli Air Force. I 1966-69 var han chef for Israel Defence Forces (IDF) - landets militær. Derefter indledte han sin politiske karriere som transportminister.

Weizman blev i 1970 udnævnt til formand for Heruts eksekutivkomite - det vigtigste parti der indgik i dannelsen af Likud koalitionen i 1973. I 1977 blev han af Menahem Begin udnævnt til forsvarsminister i dennes regering. Pga. fundamentale forskelle med Begin omkring visionerne for fred, trådte han i 1980 tilbage fra posten og blev ekskluderet af Likud.

I 1984 dannede han sit eget parti, Yahas (hebræisk «Sammen») og indgik i den første nationale samlingsregering som minister uden portefølje. Han arbejdede i denne periode specifikt på emner som israelsk genindtagelse af Libanon og integration af de israelske arabere i det israelske samfund. Efter at have opløst Yahad, gik han ind i 1988 ind i arbejderpartiet, og var minister for videnskab og udvikling, indtil partiet i 1990 forlod regeringen.

Den 13. maj 1993 blev han valgt som Israels præsident. Det er iflg. Israels lovgivning blot en formel post. Han hilste i september 1993 Oslofredsaftalen velkommen.

Weizman var kendt som en «due» indtil han i 1993 blev indsat i landets højeste post. Han har siden da fremsat flere «rabiate» vurderinger. Efter bombeattentaterne i Israel i 1994 foreslog han f.eks. at fredsprocessen skulle suspenderes. Han er kendt for sin ærlighed, og tøver ikke med at fremsætte sin holdning, og er samtidig kendt for at varetage en slags ombudsmands funktion. Hans evne til at forene det israelske folk var specielt markant efter mordet på premierminister Rabin i 1995.

Weizman blev genvalgt som præsident for en 2. periode i marts 1998, men bekendtgjorde i maj 2000 sin tilbagetræden som følge af en financiel skandale - ulovlig financiering af hans valgkampagne. Ved en bemærkelsesværdig afstemning valgte Knesset den 31. juli Moshe Katsav som hans efterfølger - den første Likud kandidat til præsidentposte nogensinde. Shimon Peres var spindskandidat til posten, men fik kun 57 stemmer mod Katsavs 63.

A.J.