Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Liamine Zeroual (1941-), algiersk general og politiker, født den 3. juli 1941 i in Batna i Aures i den nordøstlige region af Algeriet. Zeroual sluttede sig i en alder af 16 til den nationale algierske befrielsesbevægelse, FNL, for at bekæmpe den franske kolonimagt. Efter landets selvstændighed i 1962 gennemgik han militær træning i Cairo, Moskva og Paris. I 1975 blev han udnævnt til leder af den militære træningsskole i Batna og i 1981 af militærakademiet Cherchell. Han blev efterfølgende gjort ansvarlig for forskellige militærregioner - Sahara (Tamanrasset) i 1982, den marokkanske grænse i 1984 og Constantine i 1987. Han blev i 1988 forfremmet til general og til chef for de væbnede styrker. Efter uoverensstemmelser med sine overordnede og præsident Chadli, trådte han i december 1989 tilbage og blev udpeget til ambassadør i Rumænien. Mindre end et år senere trådte han tilbage fra det offentlige liv.

I juli 1993 blev han udnævnt til forsvarsminister i den regering Statens Højkomite havde dannet efter militærkuppet i januar 1992. Han var tilhænger af dialog mellem alle landets politiske partier for at finde en konsensus løsning på landets krise, og han mødtes derfor ved flere lejligheder med de vigtigste ledere af den Islamiske Frelserfront (FIS), der sad fængslede. I januar 1994 blev han udnævnt til præsident af Statens Højeste Sikkerhedsråd, og dette synes at have været et kompromis mellem den «forsonende» tendens indenfor militæret der ønskede dialog, og den «hårde» tendens, der ønskede islamisterne undertrykt med magt. Hans udnævnelse blev bekræftet ved præsidentvalget i november 1995, der dog blev boykottet af de største oppositionspartier.

Hans mange forsøg på at udforme en fælles platform med oppositionspartierne har imidlertid været resultatløse. Efter at have erkendt fiaskoen ved forsøget på at bringe de moderate kræfter indenfor det opløste FIS tættere sammen, konkluderede han, at der ikke længere kunne opnåes resultater ved dialog bandt de islamiske fundamentalister. I januar 1997 fordømte han «Fredsappellen» fra november 1996, og karakteriserede den som en «sammensværgelse» blandt «algierske personligheder» med det formål at «fastholde Algeriet i en volds- og opløsningsspiral»; blandt andre ting lovede han «udryddelsen» af terroristgrupper.

Forfatningsændringen i november 1996 øgede i betragtelig grad den algierske præsidents magt, og pegede i retning af et indsnævret politisk manøvrerum for oppositionspartierne. Ændringerne pegede således i retning af, at det var den hårde tendens indenfor militæret der igennem Zeroual regerede Algeriet. I september 98 fremskyndede han det præsidentvalg, der ellers skulle være afholdt i efteråret 2000 til februar 1999. Dette valg blev vundet af Abdelaziz Bouteflika, der erstattede Zeroual på præsidentposten.

A.J.