Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Tyskland
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Køn  .  Kvindeorganisationer
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik  .  Undervisning
   .  Politisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 8.966
: :
Bäumer, gertrud
Gertrud Bäumer

Bäumer (1873-1954), en af den tyske borgerlige kvindebevægelses store lederskikkelser. Hun var uddannet som lærerinde og fik senere som en af de første kvinder i Tyskland tilladelse til at studere ved et universitetet. Først i 1903 blev der almindelig adgang for kvinder til de tyske universiteter. Bäumer skrev mange bøger om kvindernes stilling og om historiske og idehistoriske emner. Hun var desuden politiker, og havde indtil nazisternes magtovertagelse en høj stilling i indenrigsministeriet.

Bäumer bekendte sig til de socialliberale strømninger, der voksede frem omkring århundredeskiftet. Denne nye liberalisme accepterede statsindgreb som middel til sociale forbedringer. Bäumer var samtidig stærkt nationalistisk og religiøs. Hun var i 1920-33 medlem af den tyske rigsdag for det liberale Deutsche Demokratische Partei, og blev en af de få kvindelige borgerlige politikere med en vis indflydelse.

Bäumer var i 1910-19 leder af «Bund deutscher Frauenvereine» (BdF), der var blevet dannet i 1894 som en stor paraplyorganisation for en lang række kvindeorganisationer i Tyskland. De socialistiske kvindeorganisationer indgik ikke i BdF, da de betragtede organisationen som en sammenslutning af borgerlige kvinder. Under Bäumers ledelse ekspanderede BdF kraftigt og opnåede en vis indflydelse.

Ifølge Bäumer eksisterer der en logisk forbindelse mellem liberalismen og kvindebevægelsens ideer - også selv om mange liberale ikke kan se det, bemærkede hun. I liberalismen som i kvindebevægelsen er målet at skabe de samfundsmæssige betingelser for, at den selvstændige personlighed kan udfolde sig. Samtidig søger begge disse strømninger ikke tilbage mod de gamle tilstande. De står begge på den moderne industristats grund, skrev hun.

Sammen med Helene Lange udgav Bäumer: «Handbuch der Frauenbewegung», I-IV, Berlin, 1901-02 - en af kvindebevægelsens klassikere. Helene Lange og Bäumer opfattede sig som eksponenter for en ny tendens indenfor kvindebevægelsen i Tyskland: I kvindebevægelsens første år havde man lagt hovedvægten på ligestilling med mændene, fordi det gjaldt om at sikre kvinderne de samme rettigheder som mændene. Disse tidlige pionerer krævede ifølge Bäumer i den grad total lighed mellem mænd og kvinder, at de asketisk fornægtede alt, der var særegent kvindeligt.

Den nye tendens i kvindebevægelsen, som Bäumer repræsenterede, lagde derimod hovedvægten på at kvinderne har særlige evner og egenskaber, som kan berige samfundet, hvis de får lov at udfolde sig på kvindernes egne betingelser. Udgangspunktet er påstanden om fundamentale forskelle mellem mænd og kvinder. Ifølge Bäumer måtte man finde frem til en ny «kulturtype» for kvinden.

Hvad bestod da kvindernes særlige egenskaber i ifølge Bäumer? Hun nævner som eksempler kvindernes trang til at hjælpe andre, deres sociale forståelse m.m. Egenskaber der særligt kommer til udtryk i moderskabet og i socialt arbejde. Disse synspunkter var for Bäumer ikke nogen gentagelse af den patriarkalske, konservative kvindeopfattelse, men tværtimod et opgør med denne. Bäumer mente, at når kvindebevægelsen stod så relativt svagt i Tyskland, så skyldtes det, at den germanske kultur med sin mandsdyrkelse stod så stærkt der. Den stærke modstand mod kvindernes indtrængen i samfundet skyldtes, at man i denne ganske rigtig så en tilintetgørelse af den germanske, mandlige kulturs værdier.

Bäumer ønskede en ny arbejdsdeling mellem mænd og kvinder, for at sikre at begge køns egenskaber kommer til udfoldelse. Hun mente ikke, at kvinderne udelukkende skulle henvises til familien, men at de skulle få del i den åndelige kultur, i arbejdslivet og i det offentlige liv.

Mens Bäumer var formand, udviklede BdF sig i en stadig mere konservativ retning. Den antog rollen som moralens vogter, førte en stor kampagne mod den nye usædelige moral og mod enhver form for abort. Under krigen indtog BdF en stærkt nationalistisk holdning. For eksempel fordømte BdF det store kvindefredsmøde i Haag i 1915.

Også i flere andre lande ændrede kvindebevægelsen holdning eller i hvert fald argumentation omkring århundredeskiftet - for eksempel i USA. Man forlod ligeretskravet og gik over til at tale om kvindernes specielle egenskaber, som kunne forbedre verden, selv om der sjældent blev fremsat en så mystificerende kvindeopfattelse, som den Bäumer efterhånden udviklede.

D.D.