Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 14.334
: :
Charta 77

Charta 77 repræsenterede gennem 80'erne højdepunktet i den tjekkoslovakiske opposition mod Husákregimets normaliseringspolitik. Frihedsbrevet Charta 77 blev offentliggjort den 6. januar 1977 og var oprindelig underskrevet af 257 personer. Senere sluttede flere sig til. De tre mest kendte og fremtrædende blandt underskriverne var filosofiprofessoren Jan Patocka, forfatteren Václav Havel der senere blev landets præsident, og den tidligere udenrigsminister i Dubcekperioden, Jiri Hájek.

I Charta 77 blev det understreget, at initiativtagerne ikke udgjorde nogen organisation, men at det drejede sig om et uformelt og åbent fællesskab af mennesker af forskellig tro og erhverv. Det var kritikken af forholdene i Tjekkoslovakiet som forenede dem - ikke et fælles program for politisk handling.

Charta 77 repræsenterede en yderst legalistisk holdning til den politiske situation i Tjekkoslovakiet i 70'erne og 80'erne. Det fremsatte ikke på noget punkt krav, der kunne indebære en overskridelse af den daværende samfundsstruktur. Derimod krævede Charta 77, at magthaverne skulle respektere og overholde de menneskerettigheder, de selv i internationale aftaler havde underskrevet. Opmærksomheden blev specielt rettet mod de forpligtelser, som den tjekkoslovakiske regeringen indgik ved at undertegne Helsinkierklæringen i 1975, og som trådte i kraft i Tjekkoslovakiet året efter. Charta 77 indeholdt endvidere en konkret oversigt over de punkter i erklæringen, som dagligt blev krænket.

De tjekkoslovakiske myndigheders hysteriske reaktion mod Charta 77 viste tydeligt, hvor sårbare de var overfor denne type af kritik. De omfattende propagandakampagner som blev sat i gang mod Charta 77 gjorde det klart, at magthaverne følte sig i defensiven. Der blev endvidere foretaget flere arrestationer af fællesskabets medlemmer. Professor Patocka døde efter at være blevet udsat for langvarige forhør. Václav Havel blev også arresteret, men atter sat fri efter nogle måneder i fængsel. Jiri Hájek levede bogstavelig talt i husarrest.

Men offentliggørelsen af Charta 77 havde også virkninger, som må anses for positive. Polariseringen og splittelsen indenfor partiledelsen blev yderligere forstærket. Endvidere bidrog Charta 77 og særlig den hetz som myndighederne indledte mod oppositionen til, at omverdenen atter rettede sin opmærksomhed mod forholdene i landet. Da regimet i 1989 brød sammen, spillede en lang række folk fra Charta 77 med forfatteren Václav Havel i spidsen en vigtig rolle for den fredelige overgang til parlamentarisk demokrati.

J.I.B.