Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 16/6 2003
Læst af: 8.150
: :
Gældskrisen

Gældskrisen er betegnelsen for den alvorlige økonomiske krise, som mange afrikanske og især latinamerikanske lande oplevede i begyndelsen af 1980'erne.

Baggrunden for krisen var, at disse lande i 70'erne havde lånt enorme beløb fra især vestlige banker. Oliekrisen - dvs. de store prisstigninger på olie i 1973 og 1979 - havde givet olielandene store dollar-indtægter, som de placerede i vestlige banker. Bankerne flød i penge, og for at få dem udlånt - og dermed tjene lidt - måtte de sænke renten betydeligt. Derfor var lånene til Afrika og Latinamerika særdeles fordelagtige.

I begyndelsen af 80'erne introducerede USA under den nye Reagan-administration imidlertid en meget stram pengepolitik for at bekæmpe den amerikanske inflation. Renten blev hævet voldsomt og det smittede af på den globale rentefod. De låntagende lande blev derfor pludselig afkrævet meget høje rentebetalinger. Det kunne de ikke klare. Mexico var ved at gå fallit i 1982 og måtte nationalisere banksektoren og få omstruktureret udlandsgælden for atter at få situationen under kontrol, og Peru indstillede en overgang rentebetalingerne for derefter at reducere dem til 10% af eksportindtægterne, men der var ikke noget at gøre: Landene måtte søge om kapitalindsprøjtninger, dvs. nye lån (fra især IMF) så de kunne tilbagebetale de gamle.

Den Tredje Verden fik dermed et fatalt økonomisk knæk. I 1960'erne og 70'erne havde de nyt godt af en vis økonomisk og politisk selvstændighed, hvilket de bl.a. havde udnyttet til at føre en importsubstitutionspolitik; det beroede også på at de kunne spille på modsætningsforholdet mellem vest- og østblokken. Denne selvstændighed gik nu fløjten. De var i realiteten blevet gældsslaver, der måtte efterkomme IMF's og USA's lånebetingelser, nemlig liberaliseringer og - lidt senere - strukturtilpasningsreformer. Til ingen nytte: De fattige landes gæld er i dag så stor som nogensinde.

An.Lu.