Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Ungarn
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Jura
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Justitsminister
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 7/10 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 5.017
: :
Ries, István

István Ries (17. november 1885 - 15. september 1950), ungarsk jurist og socialdemokratisk politiker. Ries blev født i en mindre by i provinsen som søn af en velstående jødisk familie. Han gennemførte et jura-studium, som han afsluttede i 1907. Endnu som student tilsluttede han sig progressive, radikale grupperinger og begyndte at studere socialismen. I 1914 blev han indkaldt til hæren og sidenhen sendt til østfronten. Her blev han taget til fange i 1915 og vendte tilbage til Ungarn i 1918, hvor han deltog i den revolutionære bevægelse. Under den kortvarige Sovjetrepublik i 1919 arbejde Ries i Kommissariatet for undervisning.

Han flygtede for den hvide terror til Wien, hvor han opholdt sig i to år. Efter hjemkomsten i 1922 begyndte han at arbejde som sagfører; i 1924 giftede han sig med datteren af en velkendt socialdemokratisk politiker og parlamentsmedlem. Det medførte, at han selv rykkede nærmere på det ungarske socialdemokratiske parti (MSzDP).

I 1920'erne forsvarede han mange af de politiske ofre af det konterrevolutionære regime. Ries deltog samtidig i arbejdet med det berømte Társadalmi Lexikon (Social Encyclopædi - svarer til en vis grad til det norske «Arbeidernes Leksikon»), som udkom i 1928. Fra 1929 blev han medlem af de Socialistiske Juristers forbund. Det medførte talrige sammenstød med retsvæsenet og med det reaktionære regime iøvrigt.

I 1930'erne øgedes hans politiske aktivitet betydeligt, specielt i oplysningsarbejdet. I 1934 blev han redaktionsmedlem af det teoretiske tidsskrift Szocializmus, hvor han især tog sig af områder, som vedrørte jura og lovgivning inklusive politiske forhold, hvor han specielt berørte spørgsmål vedr. fascismen. Fra 1939 til 1944 var han medlem af MSzDPs hovedbestyrelse, fra 1943 ligeledes i den daglige politiske ledelsesgruppe på fem personer. Ries var tæt på partiets ledende person Illes Mónus.

Efter befrielsen blev Ries i 1945 medlem af det nyvalgte parlament og umiddelbart efter blev han justitsminister og satte et omfattende reformprogram i værk, herunder en ny republikansk grundlov, en jordreform, bankernes, energisektorens og nøgleindustriernes overførelse til statsejendom, adskillelsen af stat og kirke; det blev en omfattende indsats.

Som minister var han en af de ledende personer i MSzDP og repræsenterede partiet på internationale konferencer. I de sidste måneder af året 1947 kunne han konstatere, at den internationale situation ændredes, og selv om han gik ind for et samarbejde med det kommunistiske parti, ønskede han samtidig at opretholde MSzDPs selvstændighed. Men han bøjede sig for den pression, der blev udøvet på partiet og accepterede sammenslutningens uundgåelighed. I 1947 havde han skarpe sammenstød med det kommunistiske parti i forbindelse med kommunisternes valgsvindel ved parlamentsvalget i september 1947. For at give udtryk for sin utilfredshed trak han sig som minister, et skridt som de øvrige socialdemokratiske ministre tilsluttede sig. Kommunistpartiets leder, Matyas Rákosi, tilgav ham aldrig, at han dermed udløste en politisk krise. Allerede i foråret 1948 måtte Ries konstatere, at han ikke havde en reel politisk indflydelse mere og var afhængig af de kommunistiske lederes «goodwill». Ganske vist fortsatte han som justitsminister og kunne påvirke udformningen af den berømte grundlov fra 1949, men det var kun efterdønninger af den reelle indflydelse fra tiden umiddelbar efter befrielsen.

I 1950 blev han arresteret og bogstaveligt talt slået ihjel i de første dage efter arrestationen. Hans kone blev også arresteret og blev først løsladt i 1956, men var på det tidspunkt nærmest utilregnelig.

Ja.J.