Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Julio Cortázar (1914-84), argentinsk forfatter, fornyer af fortællekunsten, især af de kortere fortællinger - både i strukturen og i brugen af sproget.

Gennem hele sit liv bevarede han sin solidaritet med Latinamerikas fattige, og især med forsvaret for deres menneskerettigheder. Han deltog i Russel II tribunalet, der i Rom i 1973 fordømte de latinamerikanske diktaturers forbrydelser. Resultatet af denne aktivitet var hans bog: Dossier Chile: el libro negro. Cortázar boede en stor del af sit liv i Paris, og rejste altid meget som en af de centrale personer i det litterære boom i Latinamerika. Disse forfattere opnåede gennem deres litterære sammenkomster, deres konferencer ikke blot i Latinamerika men også i USA og Europa, deres relationer med forlagene og med den internationale presse en omfattende international anerkendelse - uden på noget tidspunkt at opgive deres kulturelle rødder. Det der derfor startede som forlagenes lancering af en ny litterær stil, blev forvandlet til en permanent fornyende kraft indenfor litteraturen - naturligvis baseret på forfatternes og deres værkers kvalitet.

Cortázars værker har som gennemgående tema behandlingen af den ydre verden - i en surrealistisk udgave - som han opfatter som en spøgelsesagtig labyrint, som mennesket søger at undslippe. Los reyes (1949) er et digt i prosaform baseret på legenden om Minotauren. Los premios (1950), Bestiario (1951), Las armas secretas (1959), Todos los fuegos el fuego (1966, Den tabte himmel (1989)), Octaedro (1974), Queremos tanto a Glenda (1981), Historia de cronopios y de famas (1962), La vuelta al día en ochenta mundos (1967), Último round (1969). Han skrev endvidere en række digtsamlinger: Presencia (1938), Pameos y meopas (1971) og Salvo el crepúsculo (1985) (posthumt).

Rayuela (1963), var det værk der for alvor gjorde Cortázar kendt i hele verden. I denne roman er det op til læseren selv at vælge den orden hun vil læse bogens kapitler i. Dermed bryder Cortázar med den lineære litterære konvention, og gør det op til læseren at bestemme bogens udvikling. Romanen præsenterer absurditeten, kaoset og det eksistentielle problem gennem en helt ny teknik. Han bragte mange af disse ideer videre i sin roman 62/ modelo para armar (1968), der fik sit navn fra kapitel 62 i Rayuela, der slet ikke bliver læst, hvis man følger forfatterens anvisninger om kun at læse bestemte kapitler. I 1973 publicerede han El libro de Manuel.

A.C.T.