Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Eduardo Galeano (1940-2015), uruguaysk forfatter og journalist med stor betydning indenfor også antropologi og Latinamerikansk litteratur.

Galeano blev født i Montevideo. Allerede som meget ung startede han som journalist på ugeavisen El Sol, blev direktør for dagbladet La Época, og blev endelig chefredaktør for den prestigefyldte ugeavis Marcha, der var kendt i hele Latinamerika for sine særdeles kompetente analyser. Efter militærets magtovertagelse i Uruguay går han i 1973 i eksil i Argentina, hvor han starter tidsskriftet Crisis. Han fortsætter videre i eksil i Spanien og vender først tilbage til Uruguay i 1985. Sammen med sin landsmand Mario Benedetti anses han for at være en af de bedste skribenter om den latinamerikanske virkelighed. Hans bøger er blevet oversat til mere end 20 sprog. Hans journalistiske arbejder er meget omfattende, og der er desværre ikke hidtil lavet en samling af dette. Han fortsat er en flittig samfundsdebattør på globalt plan, der både trækker på sin enorme viden, solidaritet med de undertrykte, og på den latinamerikanske magiske realisme i sin hudfletning af imperialisme, neoliberalisme og andre former for undertrykkelse.

Galeano har 2 gange modtaget Premio Casa de la Américas, der er kontinentets højeste litterære udmærkelse - i 1975 og 1978. I 1993 modtog han de danske udgiveres Aloa præmie. Trilogien Memorias del Fuego (Ildens Erindring) blev præmieret af Uruguays kulturministerium og blev tildelt American Book Award i 1989. Galeano er aktuelt en de bedst placerede kandidater i Latinamerika til at modtage Nobels litteraturpris.

Værker: Los días siguientes (1963), Las venas abiertas de América Latina (1971, Latinamerikas åreladning (1977/1995)), Días y noches de amor y de guerra (1978, Dage og nætter med kærlighed og krig (1982)), Las caras y las máscaras (1984), Memorias del Fuego (1986, Ildens erindring). Denne trilogi består af: I Los nacimientos (1982, Oprindelserne (1992)), II Las caras y las máscaras (1984, Ansigterne og maskerne (1992)), III El siglo del viento (1986, Vindens århundrede (1992)). El libro de los abrazos (1989, Omfavnelsernes bog (1993)), Nosotros decimos no (1989), Ser como ellos y otros artículos (1992), Las palabras andantes (1993, Ord der vandrer (2000)), El fútbol a sol y sombra (1995, Fodbold i sol og skygge (1996)), Las aventuras de los jóvenes dioses (1998), Patas Arriba. La escuela del mundo al revés (1998, Med fødderne opad - den omvendte verdens skole (2002)).

I Memorias del Fuego gennemfører han en antropologisk historisk rejse gennem de oprindelige folks univers i Latinamerika og når i 3 vidunderlige bøger frem til vore dage.

Las venas abiertas de América Latina er en af de mest oversatte og læste bøger i verden. Der er tale om en blanding af journalistik, historisk information, økonomiske data og oplysninger. Galeano gennemløber de latinamerikanske lande i deres forskellige historiske faser - fra kolonitiden til nutiden - med en lethed i sproget og med en enorm historisk og økonomisk information, der forklarer hvorfor Latinamerika i dag fortsat er et underudviklet kontinent. Bogen fik ny aktualitet, da Venezuelas præsident Hugo Chavez 2009 overrakte en udgave til USA's præsident Obama. Galeano selv havde i november 2008 efter Obamas valgsejr lykønsket ham således: «Det Hvide Hus vil i den kommende tid blive Barack Obamas bolig, men dette Hvide Hus blev bygget af sorte slaver. Jeg håber at han aldrig, aldrig glemmer dette».

Galeano blev i 2007 opereret med succes for lungekræft, men kræften vendte senere tilbage og han døde i april 2015. Uruguays præsident Tabaré Vázquez og landets parlament mindedes landets store forfatter og hans vilje til at fortælle historierne om udplyndringen af Latinamerika og til at give kontinentets fattigste og mest undertrykte en stemme.

A.C.T.