Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Østrig
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik
Ideologi  .  Socialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 20/11 2003
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 4.787
: :
Kanitz, Otto Felix

Otto Felix Kanitz (5. februar 1894 - 27. marts 1940) østrigsk socialistisk pædagog.

Kanitz voksede op i en jødisk familie i Wien. Da han var 5 år blev han sammen med to brødre anbragt i et berygtet katolsk vajsenhus. I 1907 flyttede han væk fra vajsenhuset og kom i købmandslære. I læretiden kom han i kontakt med den socialistiske lærlingebevægelse, og fra omkring 1910 deltog Kanitz i børneorganisationen «Die Kinderfreunde» og dennes arbejde. Organisationen var få år tidligere blevet skabt på en idé af Anton Afritsch i Graz.

Kanitz kunne fortsætte arbejdet under 1. verdenskrig, idet han pga. svagt helbred var udstationeret i Wien og således kunne videreføre sin pædagogiske virksomhed. 1918 blev han leder af «Kinderfreunde», og han begyndte studier ved Wiens universitet, der blev afsluttet i 1922. Han var den centrale skikkelse i det socialistiske, pædagogiske arbejde i «Det Røde Wien» fra 1918 til 1934. Han sad i ledelsen af «Sozialistische Arbeiterjugend», hvis tidsskrift Der jugendliche Arbeiter han redigerede 1926-27; Han repræsenterede endvidere Østrig i Socialistisk Ungdoms Internationale. I 1929 stod han i spidsen for Socialistisk Ungdoms Internationales festival i Wien, og i 1932 indvalgtes han i Bundesrat (parlamentets andet kammer) for Socialdemokratiet.

Han satte sit præg på det omfattende socialistiske, pædagogiske børne- og ungdomsarbejde i Østrig næsten fra begyndelsen. Trods store fattigdomsproblemer blandt arbejderbørnene var der fra starten tale om et større dannelsesprojekt. Efter krigen var den materielle nød overordentlig stor. Påtrængende forsorgsopgaver til trods blev dannelsesprojektet ikke tabt af syne. I 1919 foranstaltede Kanitz sammen med Max Winter «Kinder-Republik Gmünd» for 7-800 børn. Der var tale om to sommerlejre af 7 ugers varighed. Her gjorde man de første erfaringer med børns selvbestemmelse og selvforvaltning.

Kanitz i 'Kinderrepublik Gmünd' 1919.
På billedet børnenes ledere. I lejren deltog 800 børn og 7 pædagoger.
Foto udlånt af Ilse Springinsfeld [Kanitz] Bertelsen 2001.

I den forbindelse indtog «Die Kinderfreunde» den kejserlige sommerresidens Schloss Schönbrunn, der blev børnehjem og organisationens hovedsæde. Kanitz boede her - fra 1927 sammen med hustruen Maria Grabenwörger og datteren Ilse (født 1928). Schloss Schönbrunn blev udgangspunktet for mange aktiviteter og initiativer inden for den socialistiske ungdomsbevægelse og desuden ramme om et pædagogisk seminarium med Kanitz selv som leder. Seminariets elever var overvejende 15-17 årige piger, der gennem en treårig uddannelse kvalificerede sig til arbejdet i «Kinderfreundes» institutioner. Prominente lærerkræfter som sociologen Max Adler og psykologen Alfred Adler underviste her.

Kanitz producerede flittigt i perioden 1918-34. Især i ungdomsbevægelsens centrale tidsskrifter, af hvilke han oprettede og redigerede Sozialistische Erziehung. Stikord til Kanitz’ pædagogik er: sociologisk metode, selvforvaltning, sociologisk fantasi, progressiv skole, samarbejde med børnene, og austromarxismens af Kant inspirerede dannelsessyn.

Efter den østrigske borgerkrig i februar 1934 måtte Kanitz tage flugten fra Wien til Brno i Tjekkoslovakiet. Den påtvungne inaktivitet ødelagde ham psykisk og trods advarsler vendte han tilbage til Wien omkring 1936-37. Efter indlemmelsen af Østrig i Det Tredje Rige (1938) blev han arresteret af nazisterne og deporteret til koncentrationslejren Buchenwald, hvor han døde i 1940.

Af Kanitz' omfattende produktion kan nævnes: Familienerziehung, Staatserziehung und Gesellschaftserziehung som er hans dissertation (1922) fra Universität Wien. I Kampf und Bildung (1923) ridser Kanitz det socialistiske opdragelsesprojekt op. Både Das proletarische Kind in der bürgerlichen Gesellschaft (1925) og Kämpfer der Zukunft (1929) er tilgængelige på dansk under titlerne Fremtidens Stridsmænd. Arbejderungdommes Forlag 1932 og Proletarbarnet i det borgerlige samfund, red. Lutz von Werder, Forlaget Fremad, 1976.

Udover de nævnte tidsskrifter skrev Kanitz i flere andre, f.eks. i børnebladet Kinderland, og i dagbladet Arbeiterzeitung (Wien).

J.Be

Litteratur

Bertelsen, John: En proletar slår ikke sine børn, Forlaget Forum for Skabende Arbejde (2001)
Bertelsen, John og Callesen, Gerd: Den socialistiske pædagog Otto Felix Kanitz' skrifter fra 'Det Røde Wien' 1919-1934, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. ABA's bibliografiske serie 11 (2001)
Bertelsen, John: Solidaritet uden forbehold. Arbejderhistorie. Nr 1/2003, s. 1-13
Bertelsen, John: Hvad kan vi lære af 1920'ernes socialpædagogik? Tidsskrift for Socialpædagogik. Nr.11/2003 s. 31-36