Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Nordamerika  .  USA
Ideologi  .  Borgerlig
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 6/2 2006
Læst af: 8.726
: :
Negroponte, John Dimitri
John Dimitri Negroponte
John Dimitri Negroponte 

John Dimitri Negroponte (1939-), græsk-nordamerikansk diplomat og top-efterretningsofficer. Negroponte var i 1980'erne USA's ambassadør i Honduras og deltog her i den illegale Iran-Contra affære, der havde til formål - i strid med beslutninger i USA's kongres - at forsyne de anti-nicaraguanske partisaner, contraerne, med våben og forsyninger. Han var i 2001-04 USA's FN ambassadør, i 2004-05 supermagtens ambassadør i Iraq og i februar 2005 nomineret som øverste direktør for USA's efterretningstjenester.

Negroponte blev født i London som søn af en græsk shipping magnat. Han blev uddannet fra Phillips Exeter Academy i 1956 og fra Yale University i 1960. Han kom derefter ind i USA's udenrigstjeneste, og har siden været udstationeret 8 forskellige steder i Asien, Latinamerika og Europa. Han taler derfor 5 forskellige sprog: engelsk, græsk, spansk, fransk og vietnamesisk. Han har endvidere haft en række centrale poster i udenrigsministeriet, det Hvide Hus, og som direktør i det private erhvervsliv.

1981-85 Ambassadør i Honduras

Negroponte blev først og fremmest kendt under sin tid som USA's ambassadør i Honduras (1981-85). Efter flere års militærdiktatur var landet i den periode formelt et demokrati, men militæret havde fortsat den afgørende magt med den stærke mand, general Gustavo Alvarez i spidsen. USA mente, at den sandinistiske revolution i Nicaragua ville sprede sig til nabolandene, og satte alt ind på at hindre det. Det vigtigste brohoved for denne operation var Honduras, og USA's mand var John Dimitri Negroponte. I hans år voksede USA's «bistand» til landet fra 4 mio. US$ årligt til 77,4 mio. Negroponte overvågede personligt bygningen af El Aguacate flybasen, hvor officerer fra andre mellemamerikanske diktaturer blev trænet af nordamerikanske officerer. Her blev også de contraer trænet, der efterfølgende skulle angribe Nicaragua.

El Aguacate blev også anvendt som fængsel og torturcenter. Udgravninger i august 2001 afslørede 185 lig, der var døde under torturen eller var blevet henrettet.

Negroponte var tæt knyttet til militærets stærke mand, general Alvarez, der igen var tæt knyttet til det argentinske militær. Det honduranske militær adopterede den argentinske «nationale sikkerhedsdoktrin», der var grundlaget for det argentinske militærdiktaturs henrettelse af 30.000 argentinere i 1976-83. Argentina og CIA hjalp Alvarez med at opbygge den berygtede bataljon 3-16, der var ansvarlig for bortførelsen, torturen og drabene på flere hundrede honduranere, salvadoranere og et par enkelte nordamerikanske missionærer.

I 1983 besluttede USA's Kongres at begrænse antallet af nordamerikanske «militærrådgivere» i Honduras til 1200, og samtidig forbød den USA's støtte til contraerne. USA var på det tidspunkt åbent involveret i en folkeret stridig stedfortræderkrig mod Nicaragua, som det i 1986 blev dømt for ved den Internationale Domstol i Haag. Det Hvide Hus og Negroponte gik dog med det samme i gang med at omgå og bryde Kongressens forbud. Negroponte fik skabt kontakt mellem lejesoldater der ville forsyne contraerne med våben, og Honduras' militær. Samtidig gik det Hvide Hus med oberst Oliver North som den øverste ansvarlige i gang med et dybt hemmeligt program, hvor overskuddet fra hemmelige våbensalg til Iran blev kanaliseret videre til contraerne, så stedfortræderkrigen mod Nicaragua kunne fortsætte. Sidste led i denne ulovlige kæde var ambassaden i Honduras og Negroponte.

Iran-Contra skandalen blev oprullet under kongreshøringer og retssager i slutningen af 80'erne, og som de fleste andre skyldige klarede Negroponte sig igennem uden dom.

Negroponte hævdede siden, at han ikke kendte til de massive krænkelser af menneskerettighederne i Honduras, men det er løgn. Hans forgænger på ambassadørposten, Jack Binns, at han allerede i starten af 80'erne briefede Negroponte om den alvorlige menneskerettighedssituation i landet, som blev langt værre under Negroponte. Det tidligere honduranske parlamentsmedlem Efrain Diaz forklarede i 1995 til avisen Baltimore Sun om Negroponte og andre højtstående nordamerikanske embedsmænd:

«Deres holdning var præget af tolerance og tavshed. De havde mere brug for, at Honduras lånte dem sit territorium end bekymringer om uskyldige der blev dræbt.»

Baltimore Sun fandt under sin omfattende efterforskning af USA's aktiviteter i Honduras ud af, at CIA og ambassaden havde fuld viden om overgrebene, men de fortsatte alligevel med at støtte bl.a. bataljon 3-16, og ambassadens årlige rapport om menneskerettighedssituationen i landet blev rutinemæssigt fordrejet.

Under kongreshøringerne i september 2001 op til Negropontes udnævnelse til USA's FN ambassadør erklærede senator Christopher Dodd:

«Ud fra komiteens studier af dokumenter fra udenrigsministeriet og CIA virker det som om ambassadør Negroponte kendte langt mere til regeringens krænkelser af menneskerettighederne, end han valgte at indrømme under kongreshøringerne i 1989 og i ambassadens indberetninger til udenrigsministeriet om menneskerettighedskrænkelser.»
Nomination of John Negroponte (Congressional Record: September 14, 2001)

2001-04 FN ambassadør

Efter George W. Bush kom til magten som USA's præsident i 2001 blev det besluttet, at Negroponte skulle udpeges som supermagtens FN ambassadør. I månederne forud for de kongreshøringer der skulle godkende udnævnelsen blev en række tidligere officerer og medlemmer af de honduranske dødspatruljer deporteret fra USA. Øjensynligt for at de ikke skulle fremsætte belastende udtalelser under kongreshøringerne. Mest fremtrædende blandt disse var general Luis Alonso Discua, der sammen med general Alvarez havde været med til at oprette bataljon 3-16 i starten af 80'erne. Discua forklarede ved sin hjemkomst til Honduras, at CIA i 1983 havde hentet ham 2 måneder til USA, hvor han deltog i organiseringen af bataljon 3-16.

2004-05 Ambassadør i Iraq

Den 19. april 2004 blev Negroponte udpeget til USA's ambassadør i Iraq. Han blev godkendt i kongressen i maj og indsat på posten 23. juni, få dage før USA's statholder, Paul Bremer formelt overlod den politiske magt til et amerikansk udpeget kabinet. Fra 28. juni var Negroponte derfor den højest rangerende civile nordamerikanske embedsmand i landet, og overtog i realiteten Bremers rolle som statholder.

Negroponte erkendte tilsyneladende hurtigt det morads USA står i i Iraq, for allerede den 17. februar 2005 udpegede Bush ham som den første direktør for det samlede nationale efterretningsvæsen, hvor han skal koordinere de forskellige efterretningstjenesters arbejde. Posten er blevet oprettet på anbefaling af 11. september Kommissionen, der fremlagde sin rapport i slutningen af 2004. En del af den officielle kritik af forløbet frem til 11. september var det manglende samarbejde mellem USA's forskellige efterretningstjenester. Det er denne samordning der nu bliver Negropontes ansvar. Måske. Han skal først godkendes af kongressen.

A.J.


Internet:
Bush's U.N. Pick Faces Battle Over Contra Role, Common Dreams March 25, 2001.
Our man in Honduras, New York Review of Books, September 20, 2001
When a wave of torture and murder staggered a small U.S. ally, truth was a casualty, Baltimore Sun, June 11, 1995
Glimpses of the 'disappeared', Baltimore Sun, June 11, 1995
Torturers' confessions, Baltimore Sun, June 13, 1995
A survivor tells her story, Baltimore Sun, June 15, 1995
How a journalist was silenced, Baltimore Sun, June 15, 1995
A carefully crafted deception, Baltimore Sun, June 18, 1995
What NID Needs. Bush's bold choice for national intelligence director? Fred Kaplan, Slate, Februar 17, 2005
The Negroponte nomination: a warning to the people of Iraq, World Socialist Web Site, April 21, 2004
Veteran of dirty wars wins lead US spy role, Duncan Campbell, The Guardian, February 18, 2005
From Central America to Iraq, Noam Chomsky, August 6, 2004