Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 25/4 2005
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 3.900
: :
In Freien Stunden

In Freien Stunden. Eine Wochenschrift. Romane und Erzählungen für das arbeitende Volk (1897-1919), tysk socialistisk underholdningsmagasin.

Efterhånden som den socialistiske arbejderbevægelse i slutningen af det 19. århundrede voksede i bredden blev det aktuelt at udvikle nye metoder i formidlingen af bevægelsens målsætning og teori til de nye medlemmer af arbejderbevægelsen. Et af hjælpemidlerne skulle være tilvejebringelsen af socialistisk litteratur. En vanskelig opgave skulle det vise sig. Socialdemokratiet i Tyskland (SPD) forsøgte at løse opgaven ved at udvikle et ugeskrift, der skulle publicere god underholdningslitteratur for dels at imødekomme behovet for en sådan, dels for at forhindre udbredelsen af smudslitteratur. Beslutningen om udgivelsen blev taget efter en diskussion på partiets kongres i 1896.

Tidsskriftet In Freien Stunden udkom fra 1897 til 1919 på partiets forlag Vorwärts i Berlin under redaktion af partifunktionæren Th. Glocke (indtil 1903) og derefter forfatteren Ernst Precsang. Det lykkedes at få udgivet god underholdningslitteratur til arbejderbefolkningen, men tidsskriftet blev ingen succes. Abonnenttallet steg kun langsomt og efter 1906 stagnerede det. Redaktionen undlod i de første år at præsentere forfatterne og romanernes/novellernes kontekst. Først fra 1901 publiceredes korte biografier af forfatterne. Redaktionen kunne af økonomiske årsager stort set ikke købe sit stof, men måtte nøjes med det der var frit tilgængeligt på markedet, dvs. man genoptrykte ældre litteratur.

I de 23 årgange udkom naturligvis en lang række romaner og noveller i forskellige genrer: historiske romaner, bonde- og landsbyhistorier, rejsefortællinger, hjemstavnslitteratur, russisk revolutionslitteratur efter 1905 – idet redaktionen dog forsøgte at præsentere romaner med udgangspunkt i tidligere revolutionære situationer, f.eks. den tyske bondekrig. Bortset fra tysksproget litteratur, fandtes mange oversættelser fra Frankrig og England, og derudover bragtes oversættelser f.eks. af Bjørnstjerne Bjørnson, Selma Lagerlöf, Maxim Gorki og Martin Andersen-Nexø. Bortset fra de to sidste og endvidere Minna Kautsky, Karl Kautskys mor, og Robert Schweichel var det socialistiske element ikke repræsenteret blandt de publicerede forfattere, dertil må dog siges, at der knap nok eksisterede arbejderlitteratur på dette tidspunkt; det der fandtes var ofte dårlig litterært set, selv om meningen var god nok.

In Freien Stunden blev derfor ikke kun et længerevarende eksperiment, men fik en position som forløber for den næste periodes mere vellykkede socialistiske bogklubber: fra 1924 opstod i tilknytning til den tyske arbejderbevægelses forskellige retninger adskillige bogklubber, der arbejdede med stor succes. Adskillige årgange af In Freien Stunden er tilgængelige på Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv i København.

G.C.

Litteratur

Simone Barck m.fl. (red.): Lexikon sozialistischer Literatur. Ihre Geschichte in Deutschland bis 1945, Stuttgart 1995
K. Zerges: Sozialdemokratische Presse und Literatur, Stuttgart 1982