Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Ukraine
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Marxisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 27/7 2007
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 21.855
: :
Rosdolsky, Roman
Left
Rocks
2024-03-29 05:31
2024-03-27 06:10

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Roman Rosdolsky (19. juli 1898 – 20. oktober 1967), ukrainsk marxist.

Rosdolsky fødtes i den dengang østrigske by Lemberg (i dag L’viv), som i mellemkrigstiden var besat af Polen og efter 1945 hørte til den ukrainske sovjetrepublik, siden 1991 til det uafhængige Ukraine. Familien hørte til den ukrainske del af den af mange nationaliteter sammensatte befolkning.

Rosdolsky tilsluttede sig tidligt socialistiske ungdomsorganisationer. I 1917 udgav han sammen med andre et socialistisk tidsskrift og var medstifter af den illegale Internationale Revolutionære Socialistiske Ungdomsorganisation. Efter verdenskrigens afslutning begyndte han at studere i Prag. Samtidig var han aktiv i det vest-ukrainske kommunistiske parti, som var en del af det Kommunistiske parti i Polen. I 1929 blev han ekskluderet af partiet som tilhænger af Trotsky. I 1924 bosatte han sig i Wien, hvor han i 1929 afsluttede sine studier med en PhD afhandling om: «De historieløse folkeslag hos Marx og Engels». Fra 1926 arbejdede han i Wien for Marx-Engels-Instituttet i Moskva. Efter borgerkrigen i Østrig i februar 1934 emigrerede han til L’viv, hvor han fik arbejde på universitetet og samtidig redigerede et trotskistisk tidsskrift i årene frem til 1938. Efter den sovjetiske besættelse af L’viv i september 1939 flygtede han til Krakow, hvor han i 1942 blev arresteret af Gestapo, men overlevede koncentrationslejrene. Hans kone, Emily Rosdolsky, var fra Wien, og ægteparret bosatte sig i 1945 i det vestlige Østrig, hvor de sovjetiske tropper ikke kunne nå ham. I 1947 flyttede de til USA, hvor han arbejdede som uafhængig marxistisk videnskabsmand, mens konen arbejdede for United Automobile Workers. Roman Rosdolsky døde i Detroit i 1967, mens Emily Rosdolsky i 1971 flyttede tilbage til Wien, hvor hun døde i 2001.

Rosdolskys historiske og teoretiske afhandlinger forfattet i USA tog fat hvor han slap i 1929: nationalitetsspørgsmålet i arbejderbevægelsen. Endvidere arbejdede han med forskellige socialhistoriske emner med udgangspunkt i Vest-Ukraine, f.eks. modsætningen mellem bønder og adel og 1848-revolutionen. I 1948 indledte han arbejdet med den omfattende undersøgelse af Marx' «Grundrisse», som var blevet udgivet i Sovjetunionen i 1939/1941. Dette arbejde blev afsluttet, kort før han døde. Det vakte stor opsigt i den daværende marxistiske diskussion og er senere blevet genoptrykt og oversat til flere sprog – det gælder også for den bearbejdede udgave af afhandlingen fra 1929. Han havde i denne kritiseret Engels' vurdering af de «historieløse folkeslag» i 1848-revolutionen: Engels hævdede, at f.eks. tjekker, slovakker, slovener, kroater m.fl. var dømt til undergang som selvstændige folk og integration i de omkringliggende progressive folkeslag (polakker, ungarer og tyskere), fordi de ikke havde udviklet sig tilstrækkeligt og var blevet tilbagestående. Engels reviderede senere sin vurdering, da de nævnte folkeslag havde udviklet bl.a. en arbejderklasse og dermed ikke mere var «historieløse». Rosdolskys to hovedværker om nationalitetsspørgsmålet og om «Grundrids» har været udsat for kritik i den marxistiske diskussion, men betragtes fortsat som værende af væsentlig betydning.

G.C.

Litteratur

Peter Cardorff (=Peter Kulemann): Mann ohne Seilschaft. Roman Rosdolsky zum hundertsten Geburtstag. I: ak (analyse & kritik). Hamburg. Nr. 416, 2. juli 1998, s. 32–33.
Janusz Radziejowski: Roman Rosdolsky. Man, Activist and Scholar. I: Science and Society. New York. Årg.. 42 (1978), S. 198–210.
Roman Rosdolsky: Friedrich Engels und das Problem der ‘Geschichtslosen Völker'. (Die Nationalitätenfrage in der Revolution 1848 – 1849 im Lichte der ‘Neuen Rheinischen Zeitung'). I: Archiv für Sozialgeschichte. Bonn. Bd. 4, 1964. S. 87–282, udvidet udgave Berlin 1979 med titlen Zur nationalen Frage. Friedrich Engels und das Problem der 'geschichtslosen' Völker. (Engelsk udgave: Engels and the `Nonhistoric' Peoples: the National Question in the Revolution of 1848. Glasgow. Critique books, 1987. Først udgivet i Critique. Glasgow. Nr.18/19, 1986).
Roman Rosdolsky: Zur Entstehungsgeschichte des Marxschen "Kapital". Der Rohentwurf des "Kapital" 1857–58. Frankfurt/M. etc., 1968. (Engelsk udgave: The Making of Marx's Capital. London. Pluto Press, 1977).
Rosdolskys efterladte papirer befinder sig i IISG, Amsterdam.