 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Juan Manuel Santos (1951-), colombiansk økonom, journalist, politiker og krigsforbryder. Medlem af en af Colombias mest magtfulde familier og siden 2010 landets præsident.
Kort efter sin uddannelse som økonom fra University of Kansas, USA blev Santos ansat som økonomisk rådgiver ved Colombias magtfulde Sammenslutning af Kaffegodsejere. I 1981 blev han ansat som vicedirektør for dagbladet El Tiempo og to år senere som dagbladets direktør. Santos familien havde siden 1913 været bladets hovedaktionær. I 1991 gik han ind i politik da han af præsident César Gaviria blev udnævnt til udenrigshandelsminister. I 2000 blev han udnævnt af præsident Andrés Pastrana til finansminister. Under præsident Ándres Uribe var han i 2006-09 forsvarsminister, og var med til at eksekvere regimets benhårde politik overfor guerillaen, oppositionen og landets befolkning. I 2010 vandt han præsidentvalget (genvalgt i 2014) og var efterfølgende med til at igangsætte fredsforhandlinger med guerillagruppen FARC. Forhandlinger der i 2016 resulterede i en fredsaftale, der imidlertid i oktober 2016 faldt ved en folkeafstemning med 50,2 mod 49,8%. Landets reaktionære borgerskab, Santos' politiske hovedmodstander Álvaro Uribe, kirken og de højreorienterede medier havde ført en indædt kampagne for at bringe aftalen til fald. Efterfølgende tildeltes Santos Nobels Fredspris for sin indsats under forhandlingerne. Nobelkomiteen har en lang tradition for at tildele prisen til krigsforbrydere: I 1973 blev den tildelt USA's udenrigsminister Henry Kissinger der var medansvarlig for omkring 2 mio. vietnameseres død; I 1978 blev den tildelt den israelske general Yitzhak Rabin der havde medvirket i fordrivelsen af den palæstinensiske befolkning fra Israel i 1948 og Israels erobring af endnu større dele af Palæstina i 1967; I 1994 den israelske politiker Shimon Peres. I 1954-56 var han som forsvarsminister ansvarlig for planlægningen af Suez krigen. I 1996 var han som forsvarsminister den øverste militære ansvarlige for Qana massakren, der kostede 106 civile libanesere livet; I 2009 blev den tildelt USA's præsident Barack Obama, samtidig med at denne var i gang med drastisk at optrappe USA's illegale droneangreb i Pakistan og senere Yemen og Somalia. Obama mente ikke selv han var berettiget til prisen. Det havde han ret i.
Under sin tid som landets krigsminister var Santos den øverste politiske ansvarlige for følgende krigsforbrydelser:
- 2006-08. Regimet gav en økonomisk belønning til soldater for hver dræbt «partisan». Programmet førte til, at flere tusinde civile blev dræbt for at soldater kunne høste belønninger. Da omfanget blev offentligt kendt i 2008, meddelte Santos at han ville undersøge problemets omfang og få programmet stoppet. Omkring 3.000 civile var da blevet henrettet for at soldater kunne indkassere en belønning. 27 officerer, deriblandt 3 generaler og hærchefen bliver fyret for deres deltagelse i henrettelsesprogrammet. Fyret, ikke retsforfulgt. Straffriheden for henrettelse og mishandler er fortsat næsten total.
- 2006. Amnesty International dokumenerede i sin årsrapport kommandostrukturen mellem staten og dødspatruljerne. Officielt var 30.000 medlemmer af regimets dødspatruljer blevet demobiliseret siden 2003, men flere tusinde var fortsat aktive. Militæret er involveret i bombeaktioner i byområder, der efterfølgende tilskrives FARC.
- 2007. I juni føler forsvarsministeriet det nødvendigt at udsende dekret 10 der slår fast, at soldaters henrettelser af civile og afvæbnede partisaner er en krænkelse af retten til livet. Henrettelserne fortsætter. Dødspatrulerne fortsætter deres aktiviteter. Yderligere 305.000 drives på flugt fra deres hjem som følge af kampene og den livsfarlige sikkerhedssituation. 3-4 millioner er nu drevet på flugt.
- 2008. Amnesty International konstaterer, at både sikkerhedsstyrker, paramilitære og partisaner fortsat er involveret i grove krænkelser af international humanitær ret. Sikkerhedsstyrkerne er fortsat ansvarlige for et stort antal mod på civile. Dødsptruljerne er fortsat aktive, trods regimets påstand om det modsatte. Flere end 1.515 civile blev henrettet i perioden fra juli 2007 til juni 2008. Antallet af trusler mod menneskerettighedsaktivister og mord på faglige aktivister stiger dramatisk.
- Marts 2008. Angreb på Ecuador. Militæret angreb uden varsel en FARC lejr i Ecuador, dræbte 20 partisaner, herunder FAR leder Rául Reyes. Angrebet førte til en diplomatisk krise med Ecuador, der protesterede over Colombias angreb.
- Juli 2008. Colombias militær angriber FARC lejr i departememtet Guaviare. Under angrebet anvender militæret Røde Kors symboler for at kunne ankomme uden selv at blive angrebet. Dette er i strid med Genevekonventionen og udløste international kritik.