Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik  .  Undervisning
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
    .  Parti  .  Hovedbestyrelsesmedlem
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 15/10 2008
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 25.895
: :
Emanuel, Bodil Leth
Left
Rocks
2024-04-17 05:46

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Bodil Leth Emanuel

Bodil Leth Emanuel (1932-2008). Dansk venstrefløjspolitiker. Født den 12. juni 1932. Studentereksamen fra Rysensteen Gymnasium 1950, lærereksamen fra Jonstrup Seminarium 1955, supplerende kurser på Matematisk Institut og som læsepædagog. Ansat i Københavns Kommune 1955-97. Gift med Poul Emanuel.

Emanuels politiske ståsted blev grundlagt allerede i 30'erne, hvor tyske emigranter boede i hendes forældres hjem. Under besættelsen deltog hun i uddelingen af Frit Danmark og Land & Folk på skolerne på Amager. Som 17 årig gik hun i 1949 ind i DKU, hvor hun senere blev medlem af Hovedbestyrelsen, redaktør for DKU bladet Fremad, afdelingsformand, international ansvarlig mv.

I 1952 meldte hun sig ind i DKP, hvor hun forblev frem til sprængningen af partiet i 1990. I 1963 blev hun medlem af centralkomiteen med ansvar for bolig-, social- og uddannelsespolitik samt tidsskriftet Tiden. Medlem af Borgerrepræsenationen i København 1974-90 for DKP. Folketingskandidat fra 1960 og medlem af Folketinget i 1976.

Sekretær og kampagneleder i Folkebevægelsen mod EF Unionen i 1972 og medlem af forretningsudvalget frem til 1993. Endvidere lokalrådsarbejde på Amager og boligpolitisk arbejde.

Emanuel forlod DKP ifbm. splittelsen af partiet i 1990, gik med i Kommunistisk forum og fra 1993 Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD). Formand for Amager afdeling og medlem af KPiD's Landsledelse til sin død. Hun døde efter længere tids sygdom i april 2008.

Forfatter til pjecerne: Fokus på boligen, Uddannelse for alle samt et utal af artikler i aviser og tidsskrifter.

A.J.