Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Storbritannien
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Anarkisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 15.646
: :
Godwin, William
William Godwin
William Godwin

Godwin (1756-1836), engelsk skribent, en af anarkismens tidlige teoretikere. «An Enquiry concerning Political Justice and its Influence on General Virtue and Happiness» som Godwin udgav i 1793, var det første anarkistiske programskrift. Her findes alle de væsentlige træk ved det anarkistiske grundlag. Godwins fundamentale kritik af undervisningssystemet, ægteskabet, retsvæsenet, hans afvisning af ejendom, religiøse institutioner, politisk magt og parlamentarisme blev fast tilbehør hos senere anarkister. Men Godwin var en forløber, der stod udenfor den historiske anarkistiske bevægelse. De smågrupper der sympatiserede med hans tanker, blev hurtigt kvalt under den reaktionsperiode, der fulgte Napoleonskrigene. Godwin var søn af en frikirkepræst og fik selv præsteuddannelse ved Hoxton College, men han blev hurtigt ateist.

Godwins tænkning var bestemt af to fikse ideer: En dogmatisk rationalisme og en ubøjelig individualisme. «Fornuften er den eneste lovgiver, og dens påbud er uigenkaldelige og entydige.» Uddannelse er nøglen til frigørelse, men ikke den uddannelse som regeringerne anvender for at opretholde deres egen magt. «Der findes ikke noget mere fornuftsstridigt end forsøg på at opretholde en fælles opfattelse blandt menneskene ved hjælp af myndighedernes påbud. Opfattelserne som således bliver påtvunget folks bevidsthed, er ikke deres virkelige opfattelse.» Ejendom er roden til alt ondt og må afskaffes. Lykke og fred er kun muligt i et decentraliseret samfund med en retfærdig fordeling af de materielle goder. I modsætning til mange andre anarkister opfattede Godwin maskinen som en befrier, og han regnede med, at arbejdsdagen i et samfund præget af lighed og uden luksus ville kunne reduceres til en halv time! Til trods for Godwins skarpe angreb på ægteskabet og kernefamilien var han gift to gange. Første gang med Mary Wollstonecraft, en af de første kvindesagsforkæmpere i England (se Wollstonecraft). En direkte, stærk påvirkning fra Godwin findes hos P. B. Shelley, der til sidst blev Godwins svigersøn. Shelleys digtcyklus'er: «Queen Mab», «The Revolt of Islam» og «Prometheus Unbound» er i høj grad «Political Justice» bragt på verseform. Gennem Robert Owen øvede Godwin også en indirekte indflydelse på den tidlige engelske fagbevægelse. I 1890'erne fik Godwins hovedværk en renæssance. Det afspejler sig i William Morris: «News from Nowhere», George Bernhard Shaws: «Back to Methusalem», Oscar Wildes: «Soul of Man under Socialism» og H. G. Wells: «Men like God». Den russiske anarkist Kropotkin genfandt til sin store forbavselse mange af sine ideer i Godwins tidlige værk. Blandt nyere anarkistiske engelske teoretikere har Godwin i nogen udstrækning påvirket Herbert Read, George Woodcock og Alex Comfort.

H.P.Aa.

Litteratur

W. Godwin: An Enquiry conceming Political Justice and its Influence on General Virtue and Happiness, London 1976.