Geleff, Paul

Geleff (1842-1928), dansk socialistleder og agitator, født i Sønderjylland. Tog eksamen som lærer i 1864, udgav i 1867 bladet Hejmdal, for hvilket han idømtes bøde for at have fornærmet den prøjsiske stat. I 1871 mødte han arbejderlederen Louis Pio og blev pga. denne indflydelse meget aktiv i den unge danske arbejderbevægelse. I oktober 1871 blev han kasserer for den Internationale Arbejderforening, der var den danske sektion i 1. Internationale. Samme år og begyndelsen af 72 foretog han agitationsrejser til Jylland, Fyn og Lolland-Falster, og disse rejser blev banebrydende for socialismens udbredelse i provinsen. Sammen med Pio og Harald Brix sad han fængslet i 1872-75 som medansvarlig for indkaldelse til det forbudte møde på Fælleden (se Slaget på Fælleden). Efter sin løsladelse genoptog han sit arbejde i bevægelse og var i begyndelsen af 1877 på en ny agitationsrejse til Jylland. I marts forlod han og Pio landet for at emigrere til USA, men efter ankomsten dertil blev de uvenner, og Geleff udsendte en pjece, hvor han afslørede, at han og Pio var blevet bestukket af politiet til at emigrere. I 1920 hentede Socialdemokratiet ham hjem, og han levede sine sidste år i Danmark som pensionist på partiets regning.

A.J.

Sidst ajourført 1/5 2001

Leksikon for det 21. århundrede