|  | 
|  | 
| Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler | 
Abstrakt
Afledt af latin 'abstrahere'; 'trække bort' eller 'rive løs'. 
1. Almindeligvis står abstrakt i modsætning til konkret i en række 
beslægtede betydninger: Det konkrete er det umiddelbart givne, det sansbare 
eller det individuelle, mens det abstrakte omvendt er det, der ser bort fra det 
umiddelbart givne og individuelle til fordel for det afledte og mere almene. Al 
begrebslig tænkning er i denne betydning abstrakt, fordi den nødvendigvis bygger 
på en generalisering udfra enkelte individer og ting med henblik på at danne 
almene begreber om dem. Dette er en pointe, der fra forskelligt hold er blevet 
brugt imod den filosofiske og videnskabelige tænkning, idet den hermed allerede 
i udgangspunktet går fejl af sin genstand: den enkelte eller individuelle ting, 
og kun kan forstå denne ved at gøre den til noget, den ikke er, nemlig noget 
alment. Således f.eks. hos Nietzsche 
og i det tyvende århundrede hos filosoffer som Adorno og 
Derrida.
I den filosofiske tradition efter Hegel, herunder hos
Marx og i den kritiske teori har også en anden opfattelse af 
modsætningen imidlertid gjort sig gældende. Det abstrakte er her det, der ses 
løsrevet fra sin sammenhæng med andre egenskaber og ting, hvorfor det, der i den 
første betydning betragtes som det konkrete, her kaldes abstrakt. Således 
kritiserer den unge Marx f.eks. 
Feuerbachs antropologi for at være abstrakt, fordi den ikke ser menneskene i 
sammenhæng med den historiske udvikling og samfundets materielle organisation. 
En tilsvarende kritik findes i Horkheimer og Adornos 
opgør med det tyvende århundredes filosofiske antropologi og med
fænomenologien. Den ændrede opfattelse af 
begrebsparret konkret-abstrakt hænger hos Hegel og i visse grene af den 
marxistiske filosofi sammen med en kritik af den 
traditionelle logik og med et forsvar for den
dialektiske tænkning. 
2. I billedkunsten er abstrakt ofte ensbetydende med non-figurativ, og man taler 
således om abstrakt kunst som en kunst, der fjerner sig fra den umiddelbare 
gengivelse af virkeligheden til fordel for nye og fremmedartede konstellationer 
af billedets elementer (linjer, former, farver).
Sidst ajourført: 1/7 2006
Læst af: 47.663
