Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Hedtoft, Hans

Hans Hedtoft
Hans Hedtoft

Hedtoft (1903-55), dansk socialdemokratisk politiker, minister i 1945, statsminister i 1947-50 og 1953-55.

Hedtoft hed oprindeligt Hansen, men tog i 30'erne navnet Hedtoft-Hansen og hed senere bare Hedtoft. Hedtoft var fra et fattigt hjem i Århus. Efter almindelig kommuneskoleuddannelse kom han i lære og blev litografisk trykker. 16 år gammel blev han formand for lærlingeforeningen i Århus og aktiv i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse. Da denne i 1919 brød med Socialdemokratiet og sluttede sig til kommunismen, blev han i Socialdemokratiet og var i 1920 med til at stifte Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DsU), hvor han blev sekretær og i 1927 formand. I begyndelsen af 20'erne studerede han i en periode på den socialdemokratiske partihøjskole Tinz i Thüringen i Tyskland.

I 1929 flyttede han til København, hvor han på Staunings initiativ blev assistent i partiet og sekretær for dets folketingsgruppe. I 30'erne blev det klart, at han var Staunings kronprins, og i 1939 afløste Hedtoft ham som formand («forretningsfører») for partiet. I 1935 var han også blevet medlem af Folketinget. I 1941-45 var han efter ordre fra tyskerne trådt tilbage som formand for partiet, men han beholdt de fleste af sine andre poster, blandt andet medlemskabet af Folketinget. I befrielsesregeringen Buhl i 1945 var han socialminister, og efter venstreministeriet Knud Kristensens fald i 1947 dannede han sin første regering. Efter en borgerlig regering fra 1950-53 blev han atter statsminister og fungerede i denne stilling frem til sin død.

Hedtoft var en glimrende taler og en dygtig skribent. På sin vis var han en overgangsskikkelse i Socialdemokratiet mellem Stauningtidens arbejderførere og 60'ernes strømlinede økonomer og teknokrater. Politisk lå han før besættelsen helt på linie med Stauning. Dvs. at han repræsenterede en parlamentarisk-reformistisk opfattelse med front mod kommunisterne og mod enhver såvel politisk som faglig opposition til Socialdemokratiet indenfor arbejderklassen. Fra 1935 var han drivkraften bag «Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling». (HIPA, senere AIC). Dette organs hovedopgave var at drive antikommunistisk agitationsvirksomhed og forhindre kommunistisk indflydelse på arbejdspladserne og i de faglige organisationer. Men under den tyske besættelse repræsenterede han alligevel en mere national og demokratisk linie i Socialdemokratiet end Stauning og mange andre i partiledelsen. Uden at knytte Socialdemokratiet direkte til modstandsarbejdet, arbejdede han for at undgå, at partiet blev kompromitteret i befolkningen som samarbejdsvenligt, og ved befrielsen viste denne holdning sig klart at være den heldigste for partiet.

Den mere forsvarsvenlige indstilling der karakteriserede Socialdemokratiet efter 2. Verdenskrig, må til dels tilskrives Hedtofts indflydelse. Under den storpolitiske spænding i 1948-49 arbejdede han for at oprette et skandinavisk forsvarsforbund. Da disse planer brød sammen, pga. Norge der sigtede mod NATO medlemskab, gik også Hedtoft ind for dansk tilslutning til NATO. I begyndelsen af 50'erne strandede også de forhåbninger, som Socialdemokratiet havde haft efter krigen om større planlægning af og kontrol over den danske økonomi. Hedtofts politiske karriere blev således langt fra kronet med held - noget han også til en vis grad erkendte selv. Han døde af et hjerteslag under et møde i Nordisk Råd i Stockholm i januar 1955.

C.B.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 38.197