 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Hjerte-/karsygdomme
Hjerte-/karsygdomme er en fællesbetegnelse for alle sygdomme, som rammer kredsløbet, med undtagelse af selve blodet og dets bestanddele. Selv om hjerte-/karsygdomme er mange og forskellige, er det imidlertid et fåtal af sygdomme, som dominerer gruppen: Hjertekrampe (angina pectoris), hjerteinfarkt, hjerneslag (hjerneblødning og hjerneinfarkt) og højt blodtryk. Hjertekrampe, hjerteinfarkt og hjerneslag skyldes normalt større eller mindre svigt i blodtilførslen til et vævsområde. Sygdommene har en del fælles årsagsfaktorer. En af dem er for højt blodtryk gennem længere tid. Denne sygdom bemærkes imidlertid sjældent i sig selv, men udøver sine skadevirkninger på hjerte- og karsystem, når den har optrådt en tid.
Samfundsmæssigt set er hjerteinfarkt den vigtigste af disse sygdomme. Den er for tiden årsagen til omkring halvdelen af alle dødsfald i Danmark (22.199 årligt i 1996) og er 3-4 gange hyppigere som dødsårsag end for 50 år siden. Hovedårsagen til dette er, at andre dødsårsager (især infektionssygdomme) er gået tilbage, og at mange af dem der i dag rammes er ældre og meget gamle mennesker. Imidlertid er sygdommen i løbet af de sidste 40 år taget meget kraftigt til blandt midaldrende og yngre mænd. Selv om denne tendens er aftagende, er dette grunden til, at hjerteinfarktet i dag er et af de største sundhedsproblemer i de industrialiserede lande.
Det er ikke kun pga. sin hyppighed, at sygdommen har en så central betydning. Den har også noget specielt dramatisk over sig, og giver sig derfor særlig stærkt tilkende. Hjertet er desuden et af de organer, som står mest centralt i vor bevidsthed og vore fantasier. Et vidnesbyrd om dette er alle de billeder og fremstillinger, hvor det er med til at karakterisere vigtige følelser og værdier («ømhjertet», «åbenhjertet», «hjertevarm» osv.). De største frivillige organisationer indenfor sundhedsvæsenet har hjertesygdomme blandt sine mærkesager. Alt dette er med at give hjertesygdomme, og især hjerteinfarkt, en særlig position blandt de mest udbredte sygdomme i vort samfund.
Hjerteinfarkt opstår, når blodforsyningen til en del af hjertemusklen tilstoppes. Dette sker, når en af hjertets egne blodårer tilstoppes pga. skader i årevæggen. Hjertet svækkes ved at en del af hjertemusklen dør og efterhånden erstattes med bindevæv. I sygdommens akutte fase kan der opstå en del komplikationer, som kan være dødelige. Dette gælder normalt en fjerdedel af patienterne. De fleste vil imidlertid ikke i første omgang have særlige mén af et infarkt. Sygdommen har imidlertid en tendens til at komme igen, og over halvdelen af patienterne dør i løbet af de fem første år efter deres første infarkt. Dette skyldes normalt, at der opstår nye infarkter og/eller at hjertet gradvis svækkes.
Hjerteinfarkt har ingen enkelt-årsag. Det er blevet normalt at tale om risikofaktorer, dvs. forhold som hver for sig øger chancerne for at få sygdommen. Selv om mange detaljer endnu ikke er klarlagte, regner vi i dag med fire sikre risikofaktorer: rygning, forkert kost (for meget fedt), højt blodtryk og for lidt motion. Hvis vi ser bort fra en arvelig komponent - som man også må regne med - må alle kendte årsager til hjerteinfarkt søges i livsvaner indenfor en bestemt samfundsform.
De fire risikofaktorer gør sig gældende på forskellige måder i forskellige samfundslag. Undersøgelser fra 1970'erne viser, at folk med høj uddannelse og stor indtægt både ryger mindre, har mindre fedt i blodet og noget lavere blodtryk end folk med lavere uddannelse og lav indtægt. Betydningen af motion i arbejdet er ikke særlig undersøgt. Men akademikere motionerer i dag mere end de lavere funktionærer. Disse sociale uligheder gør sig specielt gældende for rygning og fedt - de to forhold som vi i dag mener vejer tungest blandt årsagerne.
Medicinens bidrag til kampen mod hjerteinfarkt har fulgt to udviklingslinier. Den ene ved hjælp af avanceret teknisk udstyr og medikamenter. Den anden har i stigende grad taget forebyggende metoder i brug.
Den teknisk-medicinske linie slog tidligt igennem. Den er i dag repræsenteret ved de fleste sygehuse. Den består i at behandle hjerteinfarktpatienter hurtigst muligt på specialudstyrede afdelinger, såkaldte intensivafdelinger. Disse afdelinger er udstyret med moderne elektronisk apparatur og har en stor personalestab. Forestillingen om hvor hurtigt og effektivt disse afdelinger fungerer, afviger ret meget fra virkeligheden. Store undersøgelser har da også vist, at forskellen i resultater ved denne behandling og behandling i hjemmet ikke er særlig betydelige. Men der står betydelige faglige og industrielle interesser bag intensivafdelingerne. Som de fungerer i dag, har de først og fremmest betydning som et slags ceremoniel institution - både overfor patient, pårørende og det sundhedsmæssige personale.
Den forebyggende linie er af nyere dato. Den udsprang af en stadig stærkere klarlæggelse af risikofaktorerne omkring hjerteinfarkt. Efterhånden blev forskere og sygehuslæger tvunget til nærmere at undersøge, hvordan sygdommen hænger sammen med levemåder og samfundsforhold. Dette har på mange måder skabt en renæssance for den forebyggende medicin. Resultatet af dette har foreløbig været en koncentration omkring den klassiske borgerlige oplysningside: Bare tilstrækkelig mange mennesker bliver fortalt om, hvor forkert de lever, vil de nok forandre sig, og sygdommen vil gå tilbage.
Det viser sig imidlertid, at effekten af almindelig oplysningsvirksomhed har samme sociale skæve fordeling som risikofaktorerne ved sygdommen. Det er først og fremmest folk med høj uddannelse og indtægt som reagerer positivt på denne metode for forebyggende arbejde. Skal man komme videre, må der derfor udvikles metoder, som i højere grad tager udgangspunkt i de forskellige klassers kultur og levevis. Man vil da heller ikke længere kunne lukke øjnene for, hvordan disse sygdomme hænger sammen med grundlæggende samfundsforhold. Samtidig vil begrænsningerne ved dagens forebyggende medicin træde klarere frem.
Selv om hjerteinfarkt i fremtiden sandsynligvis vil komme til at opvise en faldende tendens, kommer den med dagens forebyggende metoder i stigende grad til at blive en sygdom, som rammer mænd i en yngre alder, med lavere uddannelse og lav indtægt.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 34.286