 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Hopekonflikten
Arbejdskamp mod Hope Computer Corporation i Hadsund og efterfølgende retssag (1973). Efter at overenskomstforhandlinger mellem virksomheden og Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (DASF, senere SiD) samt Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) brød sammen i slutningen af 1972, etablerede de to forbund den 2. januar 1973 blokade mod virksomheden. Den forsøgte nu at fortsætte produktionen med uorganiseret arbejdskraft, hvilket udløste en demonstration fra de to forbunds side foran virksomheden. Skruebrækkerne måtte derfor overnatte på virksomheden (10-11. januar).
 |
| Skifteholdets teaterstykke over Hopekonflikten |
Konflikten vakte af 3 grunde betydelig opsigt. For det første fordi kampskridtet i form af blokade var usædvanlig effektivt i de danske arbejdskonflikters historie. For det andet fordi 9 fagforeningsfolk efterfølgende efterfølgende blev anklaget for ulovlig frihedsberøvelse, og fik deres sag for domstolen. Fra arbejderside blev det opfattet som et klart forsøg på at begrænse aktionsretten under arbejdskampe. For det tredje fordi hændelsesforløbet var blevet optaget af TV, og disse optagelser blev efter en retskendelse fremlagt i retten som beviser.
I august 1973 blev 8 af de 9 anklagede frifundet ved retten i Hadsund. Den 9. - formanden for DASF i Hadsund - fik 20 dagbøder á 60 kroner, idet han som leder af aktionen kunne gøres ansvarlig for den ulovlige frihedsberøvelse. Dommene blev appelleret til landsretten, der i februar 1974 frikendte alle 9. Landsretten slog fast, at skruebrækkerne på Hope havde haft grund til at antage, at de ikke kunne forlade virksomheden uden risiko. Fagforeningslederne havde haft mulighed for at sikre, at de kunne komme ud, men kunne ikke pålægges strafansvar for at have undladt dette. Med til at skærpe situationen var også ret tåbelige udtalelser fra virksomhedens direktør om, at den ville flytte produktionen ud af Danmark.
Domstolsafgørelsen sikrede i første omgang fagbevægelsens ret til at anvende blokadevåbnet, men denne ret blev senere indskrænket af regeringen Anker Jørgensen (se Blokade).
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 30.023