Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Blokade

Blokade har to betydninger: som arbejdskampmiddel overfor arbejdsgivere og som krigshandling.

Politiet begyndte i 1970'erne at anvende «blokadegrebet» til at fjerne blokadevagter. At grebet standser blodtilførslen til hjernen og kan give hjerneskader, generede ikke ordensmagten. (Mikael Witte)

Arbejder- kampmiddel

Som arbejderkampmiddel overfor arbejdsgivere består blokade typisk i at hindre adgang for arbejdskraft eller varer til arbejdsgivere, som ikke vil gå ind på arbejdernes krav - f.eks. La Cabana konflikten, McDonalds eller Hopesagen. En strejke vil altid rumme en blokade, men der kan godt erklæres blokade, uden at der samtidig iværksættes en strejke. Lovlige blokader skal derfor varsles.

Kampmidlet benyttes almindeligvis overfor arbejdsgivere, der benytter sig af uorganiseret arbejdskraft eller af arbejdere, der er medlemmer af gule fagforeninger. Disse arbejdsgivere kan i sagens natur ikke rammes gennem en strejke, men kun gennem en blokade for tilgang af uorganiseret eller gul arbejdskraft. Blokaden kan være skjult, ved at der f.eks. finder en langsom affolkning sted af den arbejdsplads, hvor der beskæftiges uorganiseret arbejdskraft. Denne form for blokade har arbejdsgiveren vanskeligt ved at skride ind overfor. En anden form er at ramme transporten af varer til og fra arbejdspladsen, hvorved den rammes umiddelbart økonomisk.

Hotel- og Restaurationsarbejderforbundet (det senere RBF) gennemførte i starten af 80'erne boykot og blokade mod burgerkæden McDonalds for at tvinge den til at acceptere organisering af sine ansatte.

Blokader anvendtes tidligere hyppigt i Danmark, men den høje organisationsprocent blandt lønmodtagerne har gjort formen sjælden. I 1970'erne gennemførtes imidlertid en lang række blokader som middel til at få normaliseret arbejdsforholdene. Blokaderne var ofte ikke varslet, blev betegnet som ulovlige og førte til en kriminalisering af blokadevåbnet fra regeringens side i form af det såkaldte blokadecirkulære. Samtidig udviklede politiet et såkaldt blokadegreb for at fjerne blokerende arbejdere. Det var livstruende, da det standsede blodtilførslen til hjernen.

Under påskestrejkerne i 1985 blev blokadevåbnet anvendt på en ny måde. På arbejdspladser hvor man ikke havde den fornødne militans til at nedlægge arbejdet, bad man mere militante arbejdergrupper om blokade af virksomheden - i form af 2-3 mand udefra. Derefter gik de ansatte på virksomheden hjem. De ville ikke risikere at arbejde under politibeskyttelse.

I 1980'erne gennemførte HT chaufførerne to store konflikter mod gul arbejdskraft og ligeledes blev Københavns Brandvæsen ramt af konflikt for at tvinge en uorganiseret ind i fagforeningen. Dog uden held. Brandmanden, Max Blicher Hansen endte med i stedet at blive fyret. Ri-Bus konflikten i Esbjerg i 1994-95 rummede også blokader, der var rettet mod amtets privatisering af busdriften.

Krigshandling

Blokade er også betegnelsen for en krigshandling, der indebærer, at en krigsførende part hindrer ankomst eller afrejse fra en fjendes kyst eller territorium. Hensigten er at forhindre forsyninger i at nå frem til det pågældende land samt udførsel af varer derfra, for på denne måde at svække modpartens krigsførende evne og økonomiske situation. Blokade under krig reguleres af folkeretten, bl.a. i Genevekonventionen fra 1949 om beskyttelse af civilbefolkning under krig. Her i hedder det, at en blokade på forhånd skal annonceres overfor neutrale lande og må gennemføres ens overfor skibe fra alle nationer. Der findes også regler for beslaglæggelse.

Men i vore dage anvendes blokadevåbenet ofte uden at «krigens folkeret» følges og uden krigserklæring. Et eksempel er USA's blokade af Cuba siden Fidel Castros magtovertagelse i 1959. Hensigten er at svække Cuba økonomisk, og blokaden blev fulgt af opfordringer til allierede om ikke at lade sine skibe fragte varer til Cuba. En opfordring der bl.a. er blevet fulgt af norske og danske skibsredere.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 39.057