Browserudgave

IEA

IEA (The International Energy Agency) blev formelt oprettet den 15. november 1974 som en selvstændig institution indenfor rammerne af Organisationen for økonomisk samarbejde og Udvikling, OECD. Samtlige lande som deltager i IEA er medlemmer af OECD. Følgende lande er med i IEA: Belgien, Canada, Danmark, USA, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, Holland, New Zealand, Spanien, Storbritannien, Schweiz, Sverige, Tyrkiet og Østrig. Dertil kommer Norge, som er det eneste IEA land med status, «ikke fuldgyldigt medlem».

Rammerne for IEA's virksomhed og opbygning er givet i den såkaldte IEP aftale (International Energy Program). Denne aftale kom i stand som et resultat af de internationale drøftelser, som den nordamerikanske regering tog initiativ til efter «oliekrisen» i efteråret 1973. Erfaringerne fra «oliekrisen» har da også sat deres præg på IEA's målsætninger, som disse er nedfældet i bl.a. IEP aftalen: IEA skal bidrage til at fremme og udvikle et bredt og forpligtende energipolitisk samarbejde mellem deltagerlandene. Dette samarbejde indebærer bl.a., at deltagerlandene skal optræde mest muligt samlet overfor de olieproducerende lande i den tredje verden og deres sammenslutning OPEC (Organisationen for olieeksporterende Stater).

IEP aftalen lægger også op til, at IEA landene skal sigte mod at gøre sig mere uafhængige af OPEC olie gennem en mere effektiv udnyttelse af forskellige energiformer - i IEA's sprogbrug kaldes dette for energikonservering - øget kulproduktion og en større satsning på anvendelse af atomkraft. Det er endvidere en forudsætning, at IEA landene i fremtiden skal dække en langt større del af deres olieforbrug ved udvinding fra kilder indenfor IEA området, bl.a. fra olieforekomster i Nordsøen.

For at nå disse målsætninger, opridser IEP aftalen to hovedområder for IEA's virksomhed:

1. Etableringen af et kriseprogram for at imødegå virkningen af en fremtidig situation med reduktion i olietilførslen. Kriseprogrammet skal gøre IEA landene i stand til at modstå en boykot af olieleverancerne eller en eventuel trussel om en sådan boykot. Beslutninger om iværksættelse og udformning af forskellige krisetiltag skal træffes i henhold til et regelværk, som bygger på bindende flertalsbeslutninger, og som giver hvert enkelt deltagerland en stemmevægt, der står i forhold til landets andel af IEA's samlede olieforbrug.

2. Udarbejdelse af planer og programmer for på længere sigt at reducere IEA landenes afhængighed af olieimport fra lande udenfor IEA området. Med baggrund i IEP aftalens bestemmelser vedtog IEA's ledelse den 30. januar 1976 et langsigtet samarbejdsprogram, der tager sigte på at styrke det energipolitiske samarbejde mellem deltagerlandene. Programmet medfører øget satsning på forskning og udvikling af energiressourcer bl.a. ved fællesfinancierede projekter, og det foreskriver også en større grad af «harmonisering» af energipolitikken indenfor IEA området. Deltagerlandene skal desuden arbejde for at ophæve lovgivningsmæssige og administrative tiltag, som svækker programmets samlede målsætning.

IEA i verdenssamfundet

IEA er en sammenslutning af de rigeste og mest ressourcesløsende lande i verden, og bygger sin virksomhed på en fortsat stigning i deltagerlandenes energiforbrug. IEA's opbygning og virkemåde udtrykker klart behovet og ønsket om at nå frem til en handlingsorienteret organisation med stærke overnationale træk.

Vurderet i international sammenhæng er IEA iøvrigt særlig præget af følgende to forhold:

1. Forbrugerkartellet IEA er ikke blot en modspiller til OPEC og de olieproducerende lande i den tredje verden, men er også en vigtig del af det bolværk, som har til opgave at sikre de vestlige, kapitalistiske landes stilling overfor den tredje verden som helhed. Oprettelsen af IEA har endvidere til hensigt at have en generel afskrækningseffekt overfor forsøg fra udviklingslandene på at danne og gøre brug af producentkarteller for at mindske de vestlige landes økonomiske og politiske dominans.

2. IEA er et vigtigt instrument for de nordamerikanske interesser og manøvrer i international økonomi og politik. Det var i høj grad USA som tog initiativet til oprettelsen af IEA, og som meget behændigt formåede at udnytte uroen og forvirringen omkring «oliekrisen» til at lægge grundlaget for et vestlig samarbejde i overensstemmelse med nordamerikanske interesser. Siden oprettelsen af IEA har specielt udformningen af det langsigtede samarbejdsprogram understreget IEA's rolle i udviklingen af et omfattende og forpligtende atlantisk samarbejde med USA som centrum. Ved at binde deltagerlandene til bl.a. at satse på øget udbygning af atomkraft, kan USA f.eks. bruge sit teknologiske forspring på dette område til at udvikle stærke afhængighedsbånd mellem USA og de øvrige deltagerlande. Det bidrager til styrkelse af USA's politiske, økonomiske og militære indflydelse i disse lande. Det var USA's ledende rolle og betoningen af det atlantiske samarbejde, som førte til at Frankrig i vinteren 1974 trak sig ud af drøftelserne, der forberedte oprettelsen af IEA.

I.T.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 21.578