 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Jørgensen, Anker Henrik
 |
| Anker Henrik Jørgensen, sommeren 1983, trekvart år efter at han havde
afgivet regeringsmagten til regeringen Schlüter. (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA) |
Anker Henrik Jørgensen (1922-), tidl. dansk statsminister (1972-82). Født i København den 13. juli 1922 som søn af chauffør Johannes Albert Jørgensen og Karen Marie Jørgensen. Gift med Ingrid Kvist Pedersen i 1948.
Jørgensens forældre døde tidligt, og han blev opdraget på det kgl. Vajsenhus. Som 14 begyndte han at arbejde som bybud og senere lagerarbejder. Han gik ind i DSU og blev tidligt aktiv i Lager & Handelsarbejdernes Fagforening. I 1950 blev han dets næstformand og i 56 formand. I 62 formand for transportgruppen og i 68 formand for Arbejdsmandsforbundet - det senere SiD.
Jørgensen var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet i 1961-64, og fra 64 medlem af Folketinget. Han var med til at danne en diskussionsgruppe på partiets venstrefløj, men var altid loyal overfor dets beslutninger og støttede i 72 Danmarks optagelse i EF. Da daværende statsminister Jens Otto Krag dagen efter folkeafstemningen den 2. oktober 72 trådte tilbage, blev Jørgensen overraskende udpeget som ny statsminister - trods sin mangel på ministererfaring. Statsministerposten havde han i 1972-73 og igen i 1975-82. Mest i mindretalsregeringer, men i 1978-79 i en regering med Venstre. Han var formand for SD i 1973-87, da Svend Auken overtog posten.
Trods sin oprindelige placering på partiets venstrefløj, blev partiets politik under Jørgensen drejet stadig længere mod højre. Efter erfaringerne med det Røde Kabinet - samarbejdet med SF i 1965-67 - ønskede partiet ikke at samarbejde med venstrefløjen, og blev som følge af den stadig dybere økonomiske krise og partiets tilbagegang derfor tvunget stadig dybere ind i armene på de borgerlige, hvilket bl.a. kom til udtryk med SV regeringen i 78-79. Partiets politik blev kritiseret stadig kraftigere fra fagbevægelsens side og endog fra LO. I september 82 tog Jørgensen derfor konsekvensen af krisen i den socialdemokratiske ideologi og politik og overlod - uden valg - regeringsmagten til den borgerlige Schlüterregering. Denne regering kom til at ride på nogle års opsving i de internationale økonomiske konjunkturer, og konsekvensen var, at SD fortsatte sin tilbagegang. Jørgensen trak sig derfor fra posten som partiets formand for at overlade magten til den 20 år yngre Svend Auken. Hans største nederlag var nok, at det ikke i hans tid som statsminister var muligt at gennemføre den socialdemokratiske historiske kongstanke om Økonomisk Demokrati (ØD).
Jørgensen var i 1964-68 med til at forny SiD's fagblad og er forfatter til en række bøger: Idé og hverdag (1965), Forud for fremtiden (1965), Arbejdsforhold - historisk, aktuelt (1968), Til venstre for midten (1975), Styrk digerne - artikler og taler 1972-82 (1982).
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 72.299