Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Jørgensen, Anker Henrik

Anker Henrik Jørgensen
Anker Henrik Jørgensen, sommeren 1983, trekvart år efter at han havde afgivet regeringsmagten til regeringen Schlüter.
(Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA)

Anker Henrik Jørgensen (1922-), tidl. dansk statsminister (1972-82). Født i København den 13. juli 1922 som søn af chauffør Johannes Albert Jørgensen og Karen Marie Jørgensen. Gift med Ingrid Kvist Pedersen i 1948.

Jørgensens forældre døde tidligt, og han blev opdraget på det kgl. Vajsenhus. Som 14 begyndte han at arbejde som bybud og senere lagerarbejder. Han gik ind i DSU og blev tidligt aktiv i Lager & Handelsarbejdernes Fagforening. I 1950 blev han dets næstformand og i 56 formand. I 62 formand for transportgruppen og i 68 formand for Arbejdsmandsforbundet - det senere SiD.

Jørgensen var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet i 1961-64, og fra 64 medlem af Folketinget. Han var med til at danne en diskussionsgruppe på partiets venstrefløj, men var altid loyal overfor dets beslutninger og støttede i 72 Danmarks optagelse i EF. Da daværende statsminister Jens Otto Krag dagen efter folkeafstemningen den 2. oktober 72 trådte tilbage, blev Jørgensen overraskende udpeget som ny statsminister - trods sin mangel på ministererfaring. Statsministerposten havde han i 1972-73 og igen i 1975-82. Mest i mindretalsregeringer, men i 1978-79 i en regering med Venstre. Han var formand for SD i 1973-87, da Svend Auken overtog posten.

Trods sin oprindelige placering på partiets venstrefløj, blev partiets politik under Jørgensen drejet stadig længere mod højre. Efter erfaringerne med det Røde Kabinet - samarbejdet med SF i 1965-67 - ønskede partiet ikke at samarbejde med venstrefløjen, og blev som følge af den stadig dybere økonomiske krise og partiets tilbagegang derfor tvunget stadig dybere ind i armene på de borgerlige, hvilket bl.a. kom til udtryk med SV regeringen i 78-79. Partiets politik blev kritiseret stadig kraftigere fra fagbevægelsens side og endog fra LO. I september 82 tog Jørgensen derfor konsekvensen af krisen i den socialdemokratiske ideologi og politik og overlod - uden valg - regeringsmagten til den borgerlige Schlüterregering. Denne regering kom til at ride på nogle års opsving i de internationale økonomiske konjunkturer, og konsekvensen var, at SD fortsatte sin tilbagegang. Jørgensen trak sig derfor fra posten som partiets formand for at overlade magten til den 20 år yngre Svend Auken. Hans største nederlag var nok, at det ikke i hans tid som statsminister var muligt at gennemføre den socialdemokratiske historiske kongstanke om Økonomisk Demokrati (ØD).

Jørgensen var i 1964-68 med til at forny SiD's fagblad og er forfatter til en række bøger: Idé og hverdag (1965), Forud for fremtiden (1965), Arbejdsforhold - historisk, aktuelt (1968), Til venstre for midten (1975), Styrk digerne - artikler og taler 1972-82 (1982).

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 69.530