Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Arbejdsstudier

Arbejdsstudier omfatter metode- og tidsstudier. Metodestudier har til formål at forenkle arbejdsprocessen, mens tidsstudier forsøger at fastsætte et «korrekt» tidsforbrug i produktionen. Der findes adskillige former for tidsstudier: urstudier, frekvensstudier og såkaldte syntetiske studier (se MTM). Ved urstudier måler en arbejdsstudietekniker, hvor megen tid en erfaren arbejder forbruger. Sådanne studier skaber ofte irritation på arbejdspladserne. For at kunne påvise sin effektivitet, bruger den erfarne arbejder ofte «besværlige» metoder under urstudiet, hvilket arbejdsstudieteknikeren som oftest ikke har forudsætninger for at kunne gennemskue - men arbejderen ændrer metode så snart studiet er afsluttet. Frekvensstudier drejer sig om at registrere hvilke opgaver arbejderne beskæftiger sig med på givne tidspunkter gennem en længere periode. Statistisk beregnes det så, hvor lang tid, der er blevet forbrugt til de enkelte opgaver.

Arbejdsstudier bruges ofte som basis for beregning af lønnen. For at opnå det mest retfærdige resultat, har fagbevægelsen fået gennemtrumfet kravet om, at medarbejderne har ret til at vælge arbejdsstudietillidsmænd, som har kendskab til de teknikker, ledelsens rationaliseringseksperter benytter sig af, for på denne måde at kunne kontrollere målingerne. Alligevel har disse tillidsmænd som regel ikke kunnet forhindre en urimelig nedskæring af medarbejderstaben. Det sker ikke så sjældent, at aftalen om arbejdsstudietillidsmændene udhules, fordi de får tilbud fra virksomheden om at blive funktionærer.

Det er en kendt sag at tidsstudier er særdeles mangelfulde og i realiteten forekommer temmelig latterlige, hvilket ikke udelukkende skyldes arbejdsstudieteknikerne. Ofte kan metoderne, der anvendes, være behæftet med stor usikkerhed og endelig foregår der som regel en konstant teknisk udvikling på virksomheden, der bevirker at resultaterne forældes uden man har kapacitet til at korrigere målingerne.

I praksis udvikler arbejdsstudiet sig til et spil mellem arbejderne og ledelsen. Arbejderne ønsker god tid til at udføre sit arbejde, mens ledelsen presser på for at få det maksimale ud af de ansatte. I en sådan konflikt er det uhensigtsmæssigt at det tit er vanskeligt at komme frem til realistiske tidsforbrug til de forskellige arbejdsopgaver. Derfor afsættes alt for meget tid til visse opgave, til andre alt for lidt tid. Det er noget, alle arbejdere kender til og som de derfor prøver at indrette sig på. Mange fører personligt regnskab med hvor meget tid, de selv mener at have behov for til en bestemt opgave og prøver at udligne de «gode» og «dårlige» opgaver, for at kunne sikre sig en stabil indtjening. Det er indlysende at de tal, arbejderen selv kommer frem til, er langt mere realistiske end de tal, arbejdsstudieteknikeren kan måle, men så længe medarbejderne ikke godvilligt rykker ud med sine tal af frygt for at virksomheden skal skære ned på de «gode» jobs. Kort sagt: Tidsstudier er et udtryk for modsætningerne mellem parterne i en virksomhed. Tidsstudierne er med andre ord et højst mangelfuldt redskab til at beregne tidsforbrug. Havde arbejderne selv rådet over magten i virksomheden, kunne de have opgivet deres egen tidsforbrug og derved kommet frem til et langt mere realistisk planlægningsgrundlag.

J.Gu.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 29.249