Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Meningsmåling

Meningsmåling (opinionsundersøgelse, gallup) er en interview-undersøgelse af et udvalg af personer, med henblik på at finde ud af, hvad befolkningen som helhed mener om et givet spørgsmål. Mest kendt er nok undersøgelserne af, hvilket parti folk vil stemme på. Det vækker interesse både som et indtryk af den politiske stemning mellem valg, og som et forvarsel om udfaldet når et valg nærmer sig. Udover disse partiundersøgelser foretages der også målinger af, hvad folk mener om enkeltsager - både politiske og forbrugsorienterede. Sidstnævnte er et vigtigt redskab for virksomheder i udformningen af produkt- og reklamestrategi.

Meningsmålingerne udføres af private institutioner på opdrag af offentlige eller private arbejdsgivere. Deres største indtægtskilde er forbrugerundersøgelserne for erhvervslivet.

Ligesom valg eller folkeafstemninger har meningsmålingerne til formål at klarlægge, hvilke alternativer befolkningen foretrækker i en given valgsituation. De adskiller sig fra offentlige valg ved, at kun en brøkdel af befolkningen deltager. Normalt er der mellem 1 og 2 tusinde personer i det udvalg, der interviewes. Dette indebærer en stor økonomisk fordel. Mens et valg koster flere millioner kroner at gennemføre, kræves der ikke mere end nogle hundrede tusinde kr for at få stillet et spørgsmål i en meningsmåling.

Brugen af personudvalget har på den anden side skabt betydelig skepsis overfor meningsmålingerne. Den er imidlertid ubegrundet. Ved samvittighedsfuld brug af videnskabelige udvælgelsesmetoder er det muligt at sikre, at de resultaterne man indsamler er repræsentative for befolkningen som helhed. Helt præcise kan man imidlertid ikke regne med, at de bliver. Små forskelle mellem meningsmålingsresultater bør derfor ikke tillægges betydning. Her syndes der ofte i massemedierne - specielt i forbindelse med vælgerundersøgelserne. Små forskydninger fra en måned til den næste tolkes som tegn på bevægelser i vælgerkorpset, mens de i virkeligheden med stor sandsynlighed kan skyldes tilfældige skævheder i udvalgenes sammensætning. Ser vi på hovedtrækkene i stedet for detaljerne, kan vi derfor regne med, at meningsmålingerne generelt giver et korrekt billede af udviklingen.

Meningsmålinger adskiller sig også fra ordinære valg ved, at spørgsmålene ofte kommer overraskende for den der interviewes, uden nogen forudgående offentlig debat som i en valgkamp. I en sådan situation vil svarene som gives let kunne påvirkes af udformningen af spørgsmålet, interviewerens holdning osv. Derved bliver det vanskeligt at vide, hvor meget man kan lægge i resultaterne. Generelt kan vi sige, at meningsmålinger er mest interessante i forbindelse med spørgsmål, som har været genstand for debat, og hvor der foreligger klare og alment kendte alternativer. I andre situationer vil vi kunne få stærkt varierende resultater, afhængigt af hvordan der spørges, med muligheder for manipulation fra de arbejdsgivere, der ønsker et bestemt resultat.

Alt i alt kan meningsmålinger alligevel opfattes som et nyttigt demokratisk redskab. De kan bruges af alle (for begrænsede midler), mens mere officielle opinionsmålinger ofte kontrolleres af det politiske lederniveau. Det er f.eks. op til flertallet i Folketinget at afgøre, hvorvidt der skal holdes en folkeafstemning.

Meningsmålingerne giver vælgerne direkte information om, hvad de selv som gruppe mener, i modsætning til det indirekte og eventuelt fordrejede opinionsbillede man får gennem massemedier, partier og organisationer.

O.He.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 38.472