Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Moos, Bent

Bent Moos (1945-), dansk fagforeningsmand, født 15. februar 1945. Studentereksamen i 1964, samme år påbegyndt Litteraturhistorie på Århus Universitet, men forlod studiet i 1970 uden eksamen pga. omfattende politisk arbejde og studenterbevægelsens erfaringer. Han var i 1968-70 aktiv i den århusianske studenterbevægelse, medstifter af «Studenterfronten» og gruppen af kritiske litteraturstuderende. Tyngdepunktet i hans arbejde lå i denne periode omkring studenterpolitisk strategi, marxistisk litteraturteori - herunder specielt György Lukács.

Moos blev medlem af partiet Venstresocialisterne (VS) ved dets dannelse i december 1967. Han var medstifter af leninistfraktionen (LF) i VS i 1970, der i 1971-72 havde flertallet i partiet. Medlem af LF's landsledelse og dets tidsskrift «Marxistisk Forum». Medstifter af Kommunistisk Forbund (KF) i januar 1973, da LF forlader VS. Medlem af KF's landsledelse i hele forbundets eksistensperiode - heraf i perioder daglig leder. I 1980 fulgte han KF tilbage i VS. Tyngdepunktet i Moos' arbejde i denne periode lå indenfor: Socialismeopfattelse, socialistisk strategi, Sovjet og Østeuropa, Portugalsolidaritet (1974-75), fagforenings- og arbejdspladspolitik samt arbejderbevægelsens historie.

Som tjener blev han i 1976 medlem af Hotel- og Restaurationspersonalets Fagforening. Aktiv i færgekonflikten Århus-Kalundborg januar-marts 1978 og efterfølgende overgreb fra Hotel- og Restaurationsforbundets (HRF) side mod afdelingen. Medlem af fagforeningens bestyrelse fra efteråret 78 og HRF's hovedbestyrelse fra sommeren 79. Faglig sekretær i afdelingen 79-82. Valgt som forbundsformand i HRF i september 82. Valgt som næstformand i Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke i december 82 og som formand i 88. Valgt som forbundsformand i det ny forbund, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet (RBF) der blev dannet ved en sammenslutning af fire forbund i januar 90. I 1994 valgte han at fratræde på kongressen for at blive valgt som søfartssekretær i RBF. En post han blev genvalgt til i oktober 98. Tyngdepunktet i hans arbejde i perioden er: Overenenskomstforhandlinger, McDonald konflikten, EU-politik, offensiv anvendelse af det fagretslige system, kritik af arbejdsretten, A-kasselovgivning og lediges rettigheder.

Moos' arbejde er i dag koncentreret omkring posten som kongresvalgt søfartssekretær med færger som ansvarsområde samt international søfartspolitik i det internationale transportarbejderforbund ITF. Desuden aktiv i udformningen af Enhedslistens faglige politik.

Medforfatter til: «Kampen for arbejdermagt» (1973). Forfatter til strategioplægget: «Vejen til socialismen i Danmark» (1977).

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 34.168