Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Murdoch, Iris

Iris Murdoch
Iris Murdoch

Murdoch (1919-99), engelsk romanforfatter og filosof. De fleste af hendes romaner er blevet oversat til dansk. Blandt Iris Murdochs produktion hører også kritisk-filosofiske afhandlinger. Bl.a. en bog om Sartre - «Sartre. Romantic Rationalist», 1953. Hun var tidligere medlem af kommunistpartiet, og under krigen arbejdede hun for FN's flygtningeafdeling, senere var hun universitetslærer i filosofi i Bristol og Oxford. Nu bor hun på landet udenfor Oxford og undgår offentlighed om sin person.

Iris Murdoch er i dag en af Englands mest læste forfattere, og litteraturkritikerne placerer hende i det de kalder «front rank» - forreste række. Alligevel synes det at være en udbredt opfattelse, at hun skriver såkaldte «kvinderomaner» i den lettere genre. Denne opfattelse skyldes antagelig, at hendes bøger altid handler om kærlighed, at de er spændende, og at det er en kvinde, der har skrevet dem.

Ved sin debut i 1954 blev Iris Murdoch forbundet med 50'ernes «vrede unge mænd» - John Osborne, John Wain, John Braine - og eksistentialisterne, særligt Sartre. Men hendes bøger står nærmere den ældre engelske romantradition, hvor de moralske sider ved menneskers opførsel, især kærlighed, udvikles og fortolkes, gerne i en fortættet atmosfære blandt en gruppe mennesker, der søger at påvirke, kontrollere og elske hinanden. Kærlighedsforholdene er ofte utraditionelle og bryder tabuer - homoseksuelle forhold, søskendeforhold, udenomsægteskabelige forhold - variationerne er mange. De gennemgående temaer er magt og kontrol, løgn og afsløringsfrygt, tilfældigheder og ulykker, og de psykologiske mekanismer i forholdene er livagtige, humoristisk og detaljeret beskrevet.

Det centrale moral-filosofiske begreb i alle romanerne er kærligheden. Kærligheden beskrives som opdagelse af virkeligheden. Iris Murdoch skelner mellem romantisk og virkelig kærlighed. Den romantiske kærlighed er den egocentriske - «solipsistiske» - kærlighed, hvor helten er forelsket, men kun ser sig selv, ikke den elskede person. Virkelig kærlighed opnås kun ved en dybtgående og ofte ubehagelig erkendelse af, at andre mennesker er anderledes end en selv. Helten må give afkald på sit forsøg på at kontrollere den hun (han) elsker.

I sine kritisk-filosofiske arbejder hævder Iris Murdoch, at moderne romanlitteratur i for stor grad er spundet om ideer. En roman bør være et hus, hvor frie mennesker kan bo, som Victoriatidens romaner var. Det eneste man husker fra moderne bøger er forfatteren selv, og hun kritiserer sine samtidige forfatterfilosoffer, især eksistentialisterne, for deres selvoptagethed - «solipsisme».

Med indføringen af kærlighedsbegrebet som en moralfilosofisk størrelse, præsenterer hun et alternativ til forestillingen om, at videnskaben og filosofien er værdineutral. Kærligheden skal forbedre os, og bliver den rigtigt fremstillet i romanen, vil læsningen også forbedre os. Men forbedring indebærer at give afkald på ønsket om kontrol. Selv om Iris Murdoch ikke er erklæret feminist, har hun med sine analyser af parforhold og ægteskab og med sin kritik af autoritære virkemidler meget at tilføre den feministiske tænkning.

Murdoch døde i 1999.

G.B.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 37.456