Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Profit

Med profit menes kapitalisternes fortjeneste. Profitten fremkommer på følgende måde: Den totale kapital som en kapitalist skyder ind i produktionsprocessen forøges i værdi pga. skabelsen af merværdi gennem udbytningen af arbejderne. Den kapital der skydes ind, kan opdeles i konstant og variabel kapital, svarende til udgifterne til henholdsvis produktionsudstyr og løn. Summen af disse to kalder Marx for omkostningerne eller kostpris. Den totale værdi der er skabt, er kostpris plus merværdi.

Profitraten - dvs. forholdet mellem profitten og den investerede kapital - giver kapitalisten et indtryk af, hvor godt det er lykkes at øge værdien af sin kapital. I profitraten sættes merværdien i forhold til hele den indskudte kapital - ikke kun den variable. På denne måde fremtræder merværdien som profit. Kapitalen vandrer mellem de forskellige brancher i økonomien på jagt efter maksimal værdiøgning. Dette leder til, at der dannes en gennemsnitlig profitrate. Kostprisen plus gennemsnitsprofitten - dvs. den profit der fremkommer ved at multiplicere kostprisen med den gennemsnitlige profitrate - kalder Marx for produktionsprisen.

Hvis merværdiraten er ens i alle sektorer - og brancher - følger det, at kapitalens organiske sammensætning må være ens i alle brancher for at profitraterne skal være ens. Imidlertid er forudsætningen om ens organisk sammensætning af kapitalerne i alle brancher ikke særlig realistisk, da produktionens tekniske sammensætning er meget forskellig brancherne imellem. Dette indebærer, at nogle brancher ikke får del i den merværdi, de faktisk har produceret, men kun den merværdi der modsvarer gennemsnitsprofitten. Varens værdi - kostpris plus merværdi - bliver altså forskellig fra produktionsprisen - kostprisen plus gennemsnitsprofitten. Dermed bliver merværdien for enkelte kapitalister forskellig fra gennemsnitsprofitten i brancherne. Men i samfundet som helhed er merværdi og samlet produktionspris sammenfaldende, da gennemsnitsprofitraten er bestemt ved total merværdi divideret med total indskudt kapital.

Indenfor borgerlig teori findes der to hovedretninger til forklaringen af profittens opkomst. Den nyklassiske teori bestemmer profitraten - som i de enklere varianter af teorien er lig realrenten, dvs. pengerenten minus inflationsraten - som den størrelse der gør, at kapitalisternes investeringsefterspørgsel bliver lig med husholdningernes udbud af opsparede midler. Dermed bliver opsparing lig med investering (ex ante) og alle får realiseret deres investerings- og opsparingsønsker. Indenfor denne teori er profitraten en pris på linie med andre varepriser, som bl.a. har til opgave at skabe ligevægt på markederne. Denne teori er blevet udsat for stærk kritik i de senere år. Kritikerne har indvendt, at summen af produktionsmidlernes priser der anvendes til at bestemme investeringsefterspørgslen, ikke kan bestemmes uafhængigt af profitraten selv og således heller ikke bestemme investeringerne.

De dominerende blandt kritikerne kaldes (venstre-) keynesianere. Deres teori om profittens bestemmelse går i korthed ud på følgende: Arbejderne antages at forbruge alt hvad de tjener. Kapitalisterne forbruger noget og opsparer eller investerer resten. Hvis kapitalisternes investeringer stiger, øges indtægterne fordi der produceres mere. Indtægtsøgningen fordeler sig på løn og profit, afhængigt af hvor meget kapitalisterne forbruger. Herfra stammer formuleringen: «Arbejderne bruger det de får, kapitalisterne får det de bruger». Afgørende for profittens størrelse bliver ifølge denne teori derfor investeringens størrelse. For keynesianerne er det altså kapitalisternes individuelle tilbøjeligheder til at forbruge eller ej, der bestemmer investeringerne. Teorien tenderer altså mod en individualiserende forklaringsmåde på økonomiske lovmæssigheder.

Å.C.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 44.815